august 2018

30 august 2018

hej.

Så har vi snart brugt denne her måned.

Det er gået rigtig langsomt ,synes jeg .Der har været masser af regnvejr og mor har den stribede regnfrakke på, hver gang vi skal ud at gå.

I morges mødte vi en stor hund nede på plænen ,den var en brun labradorhund og den var smaddersød.

Mor sagde, at den gerne måtte smage vores hundehapser.

Det syntes jeg også ,men jeg skulle også have nogen.
Vi snakkede med dens far, han var også sød.Han klappede mig på ryggen.

det er rart.

Vi træner og træner ,for jeg vil gerne være den bedste til det hele. Det der med at gå rundt om mor og så sætte sig

det hedder plads

det er altså svært .

Jeg har jo regnet ud ,at mens hun vender sig rundt med den hundehaps ,så venter jeg bare, til hun er hele vejen rundt og så snupper jeg hapsen ud af hånden på hende.

Det er altså ikke meningen, så en gang imellem bliver jeg nødt til at snurre rundt ,som hun vil,men det andet er temmelig smart

jeg skal ikke spille 'Karl Smart', siger mor.Jeg skal gøre som jeg får besked på.

Mor har et krus med kaffe ind på bordet om morgenen, når hun skal skrive min dagbog.Men hun har også et krus ,hvor hun har blyanter og kuglepenne

Det står på den anden side af computeren, men i morges, mens hun sad og skrev,så rakte hun hånden ud efter kaffekruset, men hun fik fat i det andet krus og da hun så satte det op til munden for at drikke ,så fik hun hele munden fuld af kuglepenne

I kan lige tro, at hun spyttede dem ud i en fart.Vi siger det ikke til nogen ,for så vil de sikkert sige det videre  til en masse mennesker og så vil de grine af hende

Så ,nu tror jeg ,at det bliver regnvejr igen.Lige pludselig blev det helt mørkt, ligesom om det var aften. Så plejer regnen at komme

Jeg ligger i min private sove-stol ude i udestuen

Når det så bliver regnvejr lige pludselig, så kan jeg ligge stille og roligt og se det.Jeg bliver slet ikke spor våd og jeg kan godt lide lyden af regnen, som buldrer på taget,men i morges gik vi en ny vej og så lige pludselig kom der et stort bulder,

Det var større end torden, så jeg blev forskrækket.

Så gik vi lidt frem og så kunne vi se en kæmpestor lastbil, som satte en stor jernkasse ind i  en have

Det var den, der buldrede

Det kunne jeg ikke lide, så jeg ville hjem

På hjemvejen plukkede mor æbler nede på den store plæne . Vi skal have æblekage i aften.Med flødeskum.'

UHM ALTSÅ ,det elsker jeg

(Det er ikke sund mad,men en gang imellem må man godt spise sådan noget.Det pynter på en regnvejrdag ).

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
01.10 | 12:39

Hej Luna, Det ser ud til, at planten stadig har det fint. Kan du ikke bede din mor om at kigge på sin telefon af og til? Og messenger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE