maj 2018

23 maj 2018

Den hed en tusse !!

Nej tudse, nu kan jeg huske det

Tusser, det er dem, man ikke må gnave i ,når man finder dem på gulvet. Jeg gjorde det i går og så blev min 'mule-pels' helt rød. Og det kan ikke gå væk igen

Mor vaskede mig med sæbe, men det blev siddende

Det er lidt pinligt

Jeg er sikker på ,at når vi møder folk og fremmede hunde ,så siger de alle sammen

Hvorfor er din hund rød på mulen? og hvis mor så siger, at det er, fordi jeg har tygget tusser, så bliver jeg flov

Nej ,det jeg ville fortælle, det var om tudser

Det er noget helt andet ,det er dem, der kravler og hopper og man får mærkelig spyt i munden ,når man slikker på dem

Der er mange af dem nede i græsset i vores have

Mor siger, at de er på vej til søen ude på marken, for at lægge æg

Ud af æggene kommer der tudse-børn og om en måned, så er der små tudse-børn i græsset

Det glæder jeg mig til at se

De må være bittesmå. Så skal de vokse og blive til store tudser

Hvor er det mærkeligt

Det er, ligesom at jeg har været en lille bitte hund en gang og nu er jeg en fin, stor hund.Jeg er et halvt år nu og jeg har været til hundefrisøren og uden mor og alt muligt.

Men lige for øjeblikket ,så er jeg ved at få store flotte hvide tænder i munden og de gamle små babytænder ,de falder ud og det klør ,så derfor tygger jeg på alt ,hvad der er at tygge på-det hjælper

Pinde er godt,sko er dejligt,kødben er fint og bordben hjælper meget, når man tygger på dem,men det må man ikke

Jeg må heller ikke tygge sko, men i går fandt jeg en vinterstøvle i skabet og der var en rem på siden af den med et spænde

Øj ,hvor var det godt at tygge på.Jeg er helt øm i munden i dag ,men ih, hvor det hjalp

I går skulle vi plante alle de tomatplanter, som vi fik fra Hans

nu er vi færdige med det, men vi var godt mudrede ,da vi var færdige

I dag skal der sættes låge på ind til drivhuset ,for nu må jeg ikke grave derinde

Det er nu trist, for jorden var så lækker blød netop der, men nu skal der vokse mad derinde

Til efteråret må jeg være der igen ,men i sommer skal der vokse mad

Altså ikke kødben, for de vokser på køer ,det ved jeg da godt ,men tomater og den slags .

Det er jeg nu ikke så vild med ,men det er mor og hun siger at dem ,der er vokset i vores drivhus, det bliver de allerbedste tomater.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.04 | 10:29

nemlig

...
28.04 | 10:13

Hej Holger,
Prøv at foreslå din mor, at hun skal sætte sådan en dims, man kan få til sine nøgler, i den saks, så hun kan bruge telefonen til at finde den.

...
22.04 | 10:46

Jamen, så velkommen til Gilleleje, Holger. Jeg håber, jeg snart kommer til at hilse på dig. Jeg er sikker på, at du bliver glad for at være hos Lisbet.

...
20.04 | 10:03

Hej tror det er en halemejse. Vh Lis

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE