vrøvlevers sommer 2017
Dengang jeg var lille
Jeg ville gerne spille
På trækharmonika
Jeg skulle rigtig lære
At spille
Alt det svære
jeg ville ha’ det lært
i dag kan jeg så spille
på trækharmonika
og det er ikke svært
jeg bli’r så glad
og lyk’lig
og jeg er også dygtig
jeg spiller lidt af hvert
at spille er en gave
som jeg kan øse af
jeg spiller for de gamle
det bli’r en dejlig dag
at glæde andre med det
så bli’r jeg helt tilfreds
men jeg er også gammel
langt over de halvtreds
til marts så bli’r jeg otti
og det er mange år
jeg bli’r en gammel pige
men jeg ingen grå hår
de kommer ud som brune
som sorte, det kan ske
et enkelt gråt vokser
man kan det ikke se
jeg ønsker mig de grå hår
men kan dem ikke få
så må jeg være glad nok
på håret kan man se
at jeg er ikke gammel
og håbløs
indeni
for jeg kan stadig tænke
og vil jo gerne bli’
i huset her på bakken
for huset det er mit
jeg ved godt det er gammelt
vel også tem’lig slidt
men det gør ikke noget
jeg reparerer løs
for jeg kan bruge ham’ren
jeg er en dygtig tøs
hvis væggen så er utæt
jeg reparerer den
og tagrenden som lækker
blir fin og hel igen
ja jeg er temli’ handy
behøver ingen mænd
jeg bruger selv min hammer
og skruetrækkeren
jeg vander mine blomster
og på den grønne gren
for alting det må vokse’
i mine bede her
jeg elsker alt det grønne
og følger hvad der sker
nu blomstrer akelejen
der er en rose, som
nu stikker hovedet frem
netop nu den kom
så er der plads til mere
min genbo spæder til
og jeg får mange blomster
det skal der også til
de skal i børnehave hos mig
hos mig de står og gror
jeg har snart ikke plads mere
men haven den er stor
så må jeg grave huller
til nye planter som
skal vokse i min have
jeg siger bare kom
ja kom med mange planter
jeg får dem til at gro
ja jeg har grønne fingre
men I må ikke tro
at alting bare vokser
nej ,jeg skal passe dem
med vand og gødning
og den slags
ellers går de ud igen
men planter skal have kærlighed
og nærhed
ligesom dig
hvis ingen kan dig elske
og holde af dig du
så kan man ikke leve
livet bliver en gru
men ku vi alle leve
med varme ,kærlighed
så gætter jeg at livet
kan blive ved og ved
hvis du nu bliver en engel
og ingen husker dig
så er det jo forgæves
sæt her en tankestreg
for du skal leve livet
i glæde og i fest
så vil du blive husket
jeg spør i øst og vest
om du kan huske Lisbet
og folk de siger ja
hurra hurra hurra
hun var en festlig pige
jeg husker hende godt
hun kunne synge spille
humø’ret det var flot
ja hun var glad i låget
som bolcherne du ved
det var på Nørregade
et ganske særligt sted
at man ku’ lave bolcher
som man blev glad af
ja man blev glad i munden
og man skal huske på
at glæde det er vigtigt
man får det bedre af
at glæde sig og
navnlig
når den komme inde fra
fordi når glæden bor
i din krop og i dit sind
så kan du livet leve
er det nu sivet ind
Det er soleskin i dag
Og der blæser meget vind
Jeg har fået sele på,
den er rød mod mit skin
Jeg kan lide at gå tur
Mor ser aldrig på sit ur
Jeg får tid til snuseri
Og det elsker jeg, fordi
Der er mange hunde, som
Har lettet ben, der
Hvor jeg kom
Og så kan man snuse der
Og sige hov
Sådan bare for lidt sjov
Og så ved jeg helt præcis
Hvem der er en rigtig gris
Når man prutter, skal ens mor
Samle på den bare jord
Ingen prutter ligge må
Lige der, hvor man skal gå
Det er da fornuftigt nok
Hvis man lige fik en sok
Med en hundeprut
Så må
man med bare fødder gå
Hvis man ingen sokker har
Så er sagen soleklar
Så er prutten på din fod
Adr
Det jeg godt forstod
Det er noget griseri
Det kan mensker ikke li’
Når din hund ,den laver stort
Venter du
Til den har gjort
Prutten så du samler op
I en pose
Mærk’lig nok
Så smider folk nu posen der
Hvor de står
Lad hel’re vær
Tag den med hjem og
Smid den væk
I din egen skralde sæk
Så bliver alle glade nu
Fordi
De går med rene sko forbi
Og de smiler til min hund
Som har lavet prut
Jeg holder mund
Mennesker ,de går fordi
Smiler til mig
De kan li’
At jeg samler prutten op
Se ,der går en edderkop
Den går også morgentur
Men helt alene
Den er sur
For den vil hel’re have snor
Og gå en morgentur
Med mor
Edderkopper kan gå tur
I det grønne
Uden ur
For de kender ikke klokken
Men de gætter på at
Kirkeklokken
Siger til
Når de skal spise
Monstro den hedder ’lille Lise’
Eller har den intet navn
Det er synd for den
Det er et savn
Den ku’ hedde Thomas, du
Eller Frederik
Lige nu
Går den edderkop omkring
Og hedder virk’lig ingenting
Stakkels lille edderkop
Den har striber på sin krop
Den ku’ hedde stribe
Ja ,det sku’
Den jo hedde
Når jeg råber ’lille Stribe’
Så kommer den helt
Uden at pibe
Edderkopper hører godt
Det gør jeg ikke
Jeg hører blot
De dybe toner
På et slot
Kan jeg nok ikke høre
For der er så mange døre
Når de smækker
Siger det bum
Og jeg hører nemlig kun
Alle bummerne og brag
Det er skam en vansk’lig sag
At høre hvad min ven, han siger
Fordi alting
Larmer
Mange piger
Har lyse stemmer
Det er godt
For dem kan jeg høre
Det er blot
Når mange stemmer sammen når
Så lyder det, som om man får
Et brag og alting
Lyder ens
Og selv om du er let til bens
Så kan du ikke høre spor
Af tale
Ikke et eneste ord
Det er jo trist
For jeg vil gerne
Ku’ snakke med
Det er moderne
At sludre med
Om løst og fast
Om ingenting
Så siger jeg i huj og hast
En masse ord
Som intet si’r
Så er jeg jo som andre pi’r
Hvor munden løber
Og det gi’r
Slet ingen mening
Hvad de si’r
Men det gør virk’lig ikke spor
De vrøvler bare
Siger ord
Som ingen rigtig mening har
Man sludrer bare
Man er klar
Det er hyggeligt fordi
Man slet ingen ting vil si’
Man vil bare være med
Når man går fra sted til sted
Man behøver ikke vide spor
man bruger bare mange ord
Til at være med i legen
Så føler jeg mig overlegen’
For jeg kan sagtens være med
Ok, jeg kan blive ved og ved
Jeg kender nemlig mange ord
Og det betyder ikke spor
Hvad man siger
Det er klart
Jeg synes, det er tem’lig smart
At man kan snakke
Uden at sige
Noget med mening
Hør nu lige
Hvorfor, hvordan, bla bla bla bla
Mon det bliver en dejlig dag?
Ih, hvor det blæser!
Hvad var det jeg sa’
Jo, ingenting
Ordene kører bare i ring
Det hedder at snakke
At sludre måske
Det gi’r ingen mening
Ordene skal have
Betydning ,mening
Ja, helledusseda
Hvor jeg kan vrøvle
Jeg skriver på vers
Jeg nyder det virk’lig
Denne kome’rs
At lege med ord
Og skrive dem ned
Måske jeg skulle
Bare blive ved
Med at lege med ord
Det gør ikke spor
At det bliver lidt rodet
Når du bruger hovedet
Så gir det vist mening
Hvad vil du høre
Vil du en tur med bilen køre
Så gør du det
Hvor vil du hen
Jeg er lutter øre
Kan du finde vej
Kan du bilen køre
Det tror jeg nu ikke
Jeg vil dig bønhøre
Jeg følger med
Og viser vej
Så er vi sammen
Dig og mig
Så er vi fælles om alt
Og det er godt
Nu vil jeg slutte
Der er en skov-flåt
Det er i dag et regne vejr
Og jeg kan slet ikke lade vær’
At glæde mig over vandet
Som falder ned fra skyen der
og ’vådter’ mine bare tæer
Og det er virk’lig dejligt
For med mudder på min storetå
Kan jeg sagtens hoppe, gå
Fra vandpyt og til vandpyt
Og vandet fylder mine sko
Så det er næsten ikke til at tro
Hvor vandet kommer fra
Det kommer fra den sorte sky
Og falder i Gilleleje by
Og på Lerager vej
Det laver store pytter nu
Jeg sjasker rundt
Det er en gru
Hvor er jeg våd
Jeg elsker det
Jeg er som et barn
Et rigtig bitte barn
Som hopper rundt i pytterne
Og gør mig sjaske-våd
At blive rigtig mudret til
Se det er det
Jeg gerne vil
Så kan jeg klæde om igen
Det virker
Vores fine dræn
I vejen
Vandet løber hurtigt væk
Så tørrer det
Og min havehæk
Den strutter flot af regnevand
På gaden går der nu en mand
han kikker på min havehæk
han tænker på
i store træk
har hun vist rigtig klippet løs
hun er flink den gamle tøs
til at passe alting her
jeg er spændt på, hvad der sker
når hun bliver gammel her dag
det er jo en rigtig kedelig sag
når hun så ikke orker mer’
skal hun på plejehjem
det er ikke ligefrem
det hun vil
men det skal til
hun har stadig sexappeal
drager mænd og småbørn sgu’
jeg kan lide mennesker
kom det i hu
jeg kan snakke med enhver
jeg er ingen vigtigper
når jeg går på gaden rundt
finder jeg at det er sundt
at snakke med de folk jeg ser
jeg har sange til enhver
jeg kan li’ at synge
spille
og det spiller ingen trille
om jeg synger helt forkert
det betyder intet
har jeg lært
sangen spreder glæde, smil
når jeg sidder i min bil
hvor der står
musik for sjov
spø’r jeg ikke nogen om lov
til at synge li’e en trille
den må være stor eller lille
for jeg traller glad afsted
regnen øser voldsomt ned
jeg blev klippet i mit hår
vi får se hvordan det går
med parykken
nu det regner
stritter det til alle sider
ingen kærtegner
en gammel kone med regnehår
nu skal det tørres
jeg foreslår
at nuldre det grundigt
og så med maskine
så bliver det tørt
og se hvad jeg ligne
en kone med dejligt nyklippet har
selvom jeg er mange år
så bliver mit hår aldrig gråt
ikke engang når det bli’r vådt
hvad skal jeg gøre
det må gerne
blive gråt
men det vil gerne
forblive
som det nu er og bliver
det ligner nærmest unge piger
så må det gøre som det vil
når du ser en olding på din vej
ja så er det bare mig
som går omkring med pigehår
lige nu jeg foreslår
at tage en hue på i byen
nu regner det vådt
ned fra skyen
så bli’r mit hår jo vådt igen
jeg bliver så kold
ja den er slem
så bliver jeg forkølet ,mand
så hør nu bare, hvad jeg kan
jeg nyser, hoster ,rømmer mig igen
men er du virkelig min ven
så gir du mig en paraply
så jeg kan holdes tør
på land og by
Se der
Der er en kat
Den lister rundt ved nat
Ved dag den bare tramper rundt
I vores græs
Og hvert sekund
Jeg Jager den
Så den kan vide
Ret besked
Om hvem det er som
Bestemmer her
Det er mor
som spiller på klaver og harmonika
det er mig der bestemmer og
jeg vil ikke ha’
en kat som tramper på mit græs
så vil jeg jage den
til Loch Ness
det er et sted med meget vand
så kan den trampe der
jeg kan
være i fred på denne plet
ja fri for katte
det var nummer et
hvis alle katte til Skotland drog
og det var mig
som pædagog
som jager dem på rejsen der
det rager mig sådan en fjer
om de vil længes hjem igen
for de vil aldrig blive ven
med mig
det siger jeg
der bor en masse på Leragervej
men de bli’r derude hos dem selv
Så styrter regnen ned igen
Så det kan sand’lig være slemt
At holde fri i Danmark
Med Vimmer gik jeg morgentur
På gaden
Hun var ikke sur
Men vrikkede med halen
Og det betyder
At min hund
Er helt tilfreds
Denne morgenstund
At gå en tur på gaden
Førend ostemaden
Er gledet ned
Er hyggelig
Men skyen er opbyggelig
Den pønser vist på regnen
Så vi er kommet hjem igen
Nu regner det
Og spænder ben
For større ture i det blå
Så kan jeg bare oprydning nå
At samle tøj til røde kors
Gi’r mening ,når man har
Tilovers
Af alting
Og andre mangler ,det jeg har
så sender jeg umiddelbart
En masse tøj
Som jeg har haft
Jeg bli’r så flov
Når andre har behov
for noget, som jeg ikke bruger
Jeg er en skrækkelig forbruger
Jeg køber ting
Jeg ønsker mig
Det ligger så hos mig’
Og sluger
Min skabsplads
Og mit overskud
Så nu vil jeg så
Rydde ud
I mine gemmer
Jeg vil sende
Til andre ,som har behov
En masse tøj
Jeg bliver flov
Når jeg ser
At jeg har meget
Det er da kvajet
At proppe skabet smadder fuldt
I verden dør små børn af sult
Og kulde, medens jeg
kan mæske mig med flæskesteg
Det er så flovt at tænke på
At sorte børn, så bittesmå
Skal dø af sult
Men jeg vil gerne hjælpe til
Fordi jeg har for meget tekstil
Det er en flov historie
Jeg skynder mig og fylder op
Og håber at andre vil følge trop
Og fylde deres poser
Med det, de ikke bruger mer’
Så hjælper vi jo mange fler’
Som ellers ville fryse
De bor i telte rundt omkring
Og ejer næsten ingenting
De stakkels mennesker
Er flygtet fra et bykvarter
Hvor alting handler om en krig
På gaden ligger døde lig
Af mennesker, som boede der
Så flygter man
Kan ikke mer’
Udholde tanken om måske
Er det min nabo
Jeg får at se
På gaden, slået helt ihjel
I Danmark sker det ikke ,vel?
Vi bruger ikke den model
At slagte folk
Som er imod
De regler, som i bogen stod
Så tolerante er vi vist
At her er plads til alle
Selv en ateisk
Kan gå i fred i vores land
Her bor Den store Bastian
Som dypper dumme børn i blæk
Så ufreden kan gå væk
Det er vist rimeligt at tro
Hos os kan freden også gro
Hvis bare vi besinder os
Og lærer børn
om krig og vold
I verden
Det er tusindfold
Bedre end at skændes tit
Så snak dog om det
Det er stupidt
At banke vennen
Blot fordi
Han gik den gale vej forbi
Dit hus ,din dør, dit havebord
Jeg må jo sige
Jeg mangler ord
Lad os dog tænke på i Dannevang
at det er jo den skæve gang
få så det hele til at gå
Så ingen burde flygte fra
Hus og hjem
Men altid ha’
Harmoni og fred
Så verden kunne synge med
Det bli’r et bedre sted
At være for os alle
Det ønsker jeg
For dig og mig
Seneste kommentarer