maj 2017

12 maj 2017

I dag heddfer det Store Bededag

Så skal man spise noget der hedder varme hveder og så skal man have det rigtig rart

jeg synes nu altid, at vi har det rart

Men det skal man altså særlig på en stor bededag

Jeg ved ikke hvorfor, men der er så meget, jeg ikke ved

Mor har lige fortalt mig det

"i dag" sagde hun "skal vi være rigtig søde ved hinanden og rigtig hygge"

Det er derfor, jeg sover længe inde i sengen

Mor har redt sengen hen over hovedet på mig, men jeg blev bare liggende, for det er det allerbedste

Nu ligger jeg helt puttet under dynerne og sengetæppet og jeg har hovedet på den pude, som lignet et lille lam.Mulle må ikke komme ind i soveværelset, for en gang hun var her, da tissede hun på sengetæppet

Hun er en lille gris

Så hvis hun prøver at hoppe op i sengen, så knurrer jeg af hende

Hun ved det nu godt for, hvis hun vil gå ud i entreen ,så siger mor:" nej" og så går hun et andet sted hen

Der er små fugle på terrassen

De spiser mad af sådan nogle bolde, som mor har hængt op til dem

Jeg må ikke forstyrre dem ,så når de kommer hoppende eller flyvende, så er jeg bare musestille og kikker bare på dem

Vi har sådan et hus til fugle

Det hænger på væggen ude på terrassen og der bor en lille fugl ,som hedder en musvit

Den har sikkert små børn  i huset, for den flyver frem og tilbage med mad i munden

Ude på broen over til badeværelset, der er en solsort ,som har bygget rede lige op ad vinduet

Så kan mor se på den inde fra broen

Det er en fin rede, som er lavet af små pinde og et gammelt stykke papir.

Der er duer som har lavet rede i det gamle æbletræ

Her er masser af dyr.

Det er, fordi det er forår

Man skulle ellers ikke tro ,at det var forår.

I går øsede det ned og det var så koldt, at jeg næsten ikke havde lyst til at gå tur.

Men det skulle jeg

Så fik jeg den gule regnfrakke på

Mor havde også regnfrakke på ,men den var stribet

"Så er jeg det stribede uhyre" siger hun og så basker hun med armene

Ha,jeg ved da godt, at hun er mor indenunder.

Det er bare pjat.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.06 | 20:57

God din mor passer på dig

...
27.02 | 15:30

Dit websted er nyttigt og interessant. :)

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
23.01 | 21:30

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

...
19.10 | 00:36

Hej Lisbet
Har du fået nyt mobilnr?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE