juli vimmers dagbog

16 juli 2016

I dag skal vi på kirkegården

Det er morfars fødselsdag og da mor var barn var det den bedste dag på hele året, næst efter juleaften

Jeg har ikke kendt morfar, for han var blevet en engel meget før, at jeg blev født ,men jeg har hørt så mange historier om ham

mor siger, at han var så rar ,så rar

han kunne rigtig godt lide børn og jeg er sikker på, at han også godt kunne lide mig.

når morfar havde fødselsdag, så var det lige den aller-midterste dag i skolernes sommerferie.

Så var mor i Hornbæk med morfar og mormor og Sussi og Niels og oldefarog oldemor

Så det, jeg vil fortælle om det, er rigtig længe siden .Det var da mor var barn.

morfar sagde altid, at han ikke ville have gæster, bare fordi det var hans fødselsdag og så blev han alligevel altid ked af det, når så mormor sagde: "nå, jamen så inviterer vi ingen gæster i år"

Men det var bare for sjov,for hun havde altid inviteret en masse gæster for at overraske ham

Denne her gang, som jeg vil fortælle om ,det var, dengang da mor var stor pige

Hun havde været på cykeltur til Odense og til Langeland sammen med en pige , som hed Hanne. Derfor kunne hun ikke være hjemme til fødselsdagen

Det var morfar ked af

Men så blev Hanne syg, hun fik høfeber og så tog mor og Hanne toget hjem

Det var den 15 juli. Mor sov hos Hanne i Hellerup om natten og om morgenen kørte hun på cykel til Hornbæk og sagde godmorgen og tillykke til morfar

Så blev han velnok overrasket og glad.

Han havde fået en fjernsyns-antenne af mormor.

Det var sådan en pind, som skulle sidde oppe på skorstenen oppe på taget

Når den sad der ,så kunne de se fjernsyn inde i huset

Så om formiddagen kravede han rundt oppe på taget sammen med nogle af gæsterne mens mormor og mor lavede kaffe til alle dem, der var nede i haven

Det var heldigvis solskinsvejr, så der var små borde rundt om i hele haven ,hvor gæsterne kunne sidde og drikke kaffe.

Om aftenen spillede mor harmonika og gæsterne dansede på flisepladsen udenfor køkkenet.

Det må have været en god fødselsdag ,når mor stadig kan huske den .

Så i dag vil vi på kirkegården og sige davs til morfar og mormor.  -og så vil mor måske læse dette her fra min dagbog op for dem

Jeg synes faktisk, at jeg kender dem godt, fordi mor så tit fortæller om dem

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.04 | 10:29

nemlig

...
28.04 | 10:13

Hej Holger,
Prøv at foreslå din mor, at hun skal sætte sådan en dims, man kan få til sine nøgler, i den saks, så hun kan bruge telefonen til at finde den.

...
22.04 | 10:46

Jamen, så velkommen til Gilleleje, Holger. Jeg håber, jeg snart kommer til at hilse på dig. Jeg er sikker på, at du bliver glad for at være hos Lisbet.

...
20.04 | 10:03

Hej tror det er en halemejse. Vh Lis

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE