dagbog 2012

 

November 2012

 

I dag står frosten hvid og glitrende omkring mit røde hus.

Guldfiskene har fået låg på søen, de kan lige skimtes gennem det tynde lag is.

Tomatplanter og georginer hænger forskrækket med bladene.

Vinteren kom pludseligt, det må man sige.

Vanter og huer er ikke fundet frem endnu og bilen har ikke haft dyne på, så den skal skrabes  .Æv

Hvor er det dejligt at bo på landet.

I sidste uge kom Gilleleje blæsten og rev de sidste gyldne blade af træerne

Naboens enorme egetræ hælder masser af blade ned på min parkeringsplads

Derfra jager vinden dem ind i slusen ved lågen, så jeg må skubbe med al min vægt for at komme ud.

Hundene fjanter fornøjet rundt i det raslende tæppe og navnlig Vimmer stikker snuden ned og borer sig igennem laget. 

 

Men så hænger blade og små grene fast i hendes pjuskede pels og hun hyler på ’MOAR’ for at få det væk.

På marken hopper begge hunde to snusende rundt ( i lange snore) og jager rådyrene op.

Så gø’r man veloplagt, indtil jeg siger stop.

De er nu 2 og 3 år. Vimmer ( 2 år) er nu ’næsten’ vokset fra de værste hvalpenykker. Hun gemmer ikke mere sko, men bærer stadig fornøjet kødbenene ind i sengen for at sove med dem .

Herlig fedtet.

Dyrebestanden er i disse dage blevet forøget med en lille tyrekalv.

Den skal døbes Mads Ferdinand Muko.

Det er en sort og hvidbroget lille fyr, kun 10 uger gammel. Moderen er død og Mads er sat i pleje hos en af mine venner på en af gårdene  ude ved Græsted vejen.

 

Nu får den lov til at vokse op i fred, selv om den på grund af sit køn ikke kan få lov til at blive alt for stor, med mindre den udvikler sig til en *præmietyr*.

Det vil tiden vise. Det ved man jo aldrig med mænd.!

Jeg glæder mig til at skrive dens dagbog.—og til at lære noget om køer.

Jeg tager stadig bad i hønsegården .Mine små lyserøde tæer krummer sig på den isbelagte trappe,men det kan stadig lade sig gøre.

Bilen har været til 100.ooo km’s eftersyn. Jeg har ikke set regningen endnu, men forbereder mig på, at den bliver dyr. Jeg har haft min lille bil fra 2005 og det taget i betragtning, at den har kørt upåklageligt hele tiden, så må det vist være ok at forære den den store tur.

Nye vinterdæk, en eller anden rem og diverse andre ting.

 

 Vovserne er sååå kære for øjeblikket. Vi går godt i spænd. De har snart lært at tale og jeg kan snart hundesprog. Navnlig Pjevs, den ældste har et meget nuanceret sprog. Hun kan fortælle mig, hvad hun vil og ikke vil og hun kommer stadig og sladrer, når enten Vimmer har været på gale veje eller der er en kat i haven. 

Når jeg siger: så skal vi i seng: så styrter de begge to ud i hønsegården for at se efter naboens kat, som gerne overnatter derude og når jeg siger: kan I så passe huset: så graver de sig ned i sengen eller stolen og snuer til jeg kommer tilbage  .

Når jeg så kommer hjem og siger :goddag: Så er det signalet til, at vi skal gå tur. Så slentrer vi i mørkningen og hilser på rådyr og pindsvin.

Jeg har fundet refleks-halsbåndene frem og de blinkende lygter til snorene. Vimmers gråmelerede pels er svær at se i mørket, så uden lygterne falder jeg over hende.

 Hele vinteren går jeg tur med ’ to små lygtemænd’.

Sidste år var Vimmer frygtelig bange for den blinkende lygte i halsbåndet. Vi skal nok igennem det igen i år.

Den første sne er faldet. Nok til at den dækkede jorden med et tyndt lag forleden dag .Frosten har meldt sin ankomst og den har dækket vandpytter og græsplænen med et tyndt, tyndt lag is.

Solpanet suser hyggeligt, når der kommer en solstråle .Det er nu nok ikke den store varmekilde,men det virker da.

Jeg slukker for varmen midt på dagen og lader panelet arbejde.

Det, der er sparet, det er fortjent.

Nu nærmer julen sig. Jeg elsker jul, og den travhed og hygge den indebærer.

Jeg styrer jo selv ’ræset’ i mit lille hus.

De første gaver er for længst puttet i kassen til den slags, men endnu en måned beholder jeg min efterårspyntning i udestuen. Ingen nisser hos mig før 1. december. Men så tager det også fat. Jeg glæder mig . 

Min kalender er ved at være fuld i december med spille-opgaver.

Ah.

Forleden dag spillede jeg med ’Harmonikabanden’ :Gamle danske filmmelodier’ for et syngende publikum.

Det var hyggeligt.

I når jo at få endnu en hilsen fra mig inden jul. Den vil blandt andet indeholde en julehistorie til oplæsning.

Indtil da

Kærlig hilsen fra

 

 Det kolde Nord

lisbet

1 november 2012

I dag pjækker mor fra svømning.Kirsten havde ikke tid og mor havde ikke lyst, så hun bliver hjemme i formiddag.Hurra .

Men jeg ved, hvordan det går. Så farer hun rundt med en støvsuger og rydder op alle vegne og så er det ikke til at snue i fred nogen steder

Hver gang man har lagt sig, så bliver man jaget væk.Det er lige ved, at jeg godt kunne bruge er fredelig dag, hvor hun ikke var hjemme .

Nå, vi finder vel ud af det .

Nu er det så november måned.Det er den lige før julemåneden.Det er smadder-sort nat om aftenen og vådt og koldt er det også.Jeg synes bedst om at ligge foran kakkelovnen og varme min pels.

Hjælp! hun finder vel ikke på at klippe mig i dag!.Hun har truet med det længe.Det kunne da lige passe.

Jeg må hellere passe på, hvis hun begynder at lægge saksene frem, så gemmer jeg mig.Det gider jeg altså ikke, bare fordi hun tager en fridag.

Foreløbig er hun ikke farlig.Der er en masse kasser med kabler, der skal lægges på plads.Det tager nok formiddagen og så skal hun i byen efter gnavepinde til os .Det går nok.

Bare jeg ikke går i vejen, så glemmer hun måske, at hun vil klippe.Hun klipper altid lige, når min hale er allerflottest.

2 november 2012

Har I fundet dagbogen det nye sted?. Er det ikke bedre sådan ?

Nu skal I bare høre, hvad Vimmer har lavet.

I går var Vimmer og jeg ude i musikkgården,der hvor guldfiskene svømmer rundt i det store bassin.Vimmer kravlede rundt oppe på kanten og hun var lige ved at falde i vandet flere gange .Så hoppede hun ned og begyndte at grave nedenunder bassinet.

Det måtte hun godt, men hun måtte ikke bide i bassinet, som jo er et 'puste-op' bassin.

Så bed hun hul i den nederste kant og alt vandet løb ud i nat.I morges var der kun små pytter tilbage og guldfiskene lå og sprællede.

Så måtte mor ud på bare tæer i bassinet og fiske guldfisk op. Hun smed dem  ned i den store balje .der svømmer de nu omkring,men der kan de ikke blive, for der er alt for lidt plads.Men de er da i det mindste ikke døde.

Vimmer rendte lige i hælene på mor og hun syntes, at det var sjov med alt det vand, så nu er hun helt mudret.Det blev mor også, så hun måtte tage rent tøj på.

Hun kommer nok i bad, tror jeg

Egentlig skulle hun have skæld ud, men mor sagde bare:

Nåh, så bliver der plads til et juletræ ligesom sidste år.

Mor bliver næsten aldrig rigtig vred på os og det er jo rart.Måske er det, fordi vi er gode til at vide, hvad vi må og ikke må.Og Vimmer er heller ikke så slem mere .

I går besøgte mor Jan .Han inviterede mor med ud til en festaften nede i byen, så da hun kom hjem, så tog hun pænt tøj på og gik igen.Og det var buldermørkt udenfor.

Da hun så endelig kom hjem, så gjorde vi vrøvl, for vi havde ikke fået aftensmad. Vi plejer at få en masse spændende og så med lakseolie ovenpå og det smager bare så godt.

Hun forstod det også lige med det samme og lavede mad til os.

I dag skal vi spise andesteg.

Den ligger ude på køkkenbordet.den dufter enormt lækkert ,men man må ikke røre den endnu.

3 november 2012

Mor har flyttet brusebadet.Nu tager hun bad ude på broen.Så blæser det ikke på hende og til sommer kan bruseren bare flyttes ud igen i hønsegården.

I dag skinner solen og der er næsten ingen blade på træerne mere .

Vi skal finde bilens vinterdyne frem .Den skal over bilen, så den ikke bliver kold eller får skrammer og buler, når Lindas egetræ smider blade og grene ned over den .

Har jeg fortalt, at vi er begyndt på en ny kalenderside i Sandra kalenderen. Der er et sødt sødt billede i denne måned af Sandra, der sidder på en sten og smiler til os.Mor er så glad for den kalender og hun ønsker sig en ny til jul.

Vi har allerede købt Sandra's julegave, men vi siger ikke, hvad det er .Vi har gemt den godt.

I eftermiddag skal mor ned til byen og høre Børge Harmonika spille .Det er et sted nede i byen, hvor hun ikke har været før.

Det hedder kedelrummet.

 Mor ved faktisk ikke, hvor det er, for hun har ikke været der før.men hun finder det nok

 

 

 

Det er billedet fra kalenderen.Er hun ikke sød.?

 

Vores el-varmeapparat i stuen er vist gået istykker ,så mor skal se, om hun kan lave det, ellers skal vi bare have et nyt.

Det køber man hos *Jem og Fix*, for så koster det ikke så mange penge .Vi  må ikke være alene hjemme med gasovnen, når den er tændt, fordi det er farligt.Derfor skal el-ovnen være tændt, når hun går.

Den holdt pludselig op med at varme i går.Bare sådan lige pludselig.

Mon den er død, lige som de små mus fra fælderne ?

Det er ikke min skyld ,jeg har ikke rørt den og det har Vimmer heller ikke .

Den døde bare helt af sig selv.

4 oktober 2012

I dag skal mor hente gasflasker-Jan har lovet at tage med og hjælpe med at få dem op i bilen.De er ikke så tunge, når de er tomme, de der store flasker, men når de er fulde, så er der ti kg gas i dem og så er de tunge .

Måske vil mor køre med traileren, men der er en masse affald på den og så skal det først tømmes af og det er lidt besværligt.

Ih, hvor det kløede i nat .Det kløede og det kløede, men i dag får jeg sådan en ting i pelsen, som tager det væk. Det bliver, når mor kommer hjem.

Hun skal også besøge Bibi.De skal sy sammen .Bibi er ved at sy en fugl og mor syr på et billede med juletræer og en rød julemand.

Der kommer også pakker på billedet og nogle huse med sne på taget.Det er et ret stort billede, men det gør ikke noget, siger mor, for der er længe til jul.

De skal sidde og snakke og sy på deres sytøj.Bibi ringede i morges, da klokken kun var 7. Vi vågnede, men vi tog ikke telefonen.Mor har lige snakket med Bibi og så forklarede hun  hende, at hun kun måtte ringe så tidligt, hvis der var noget galt.Det kunne hun godt forstå.

Vi har fået lov til at lege i hønsegården, når det er mørkt. Det er smadderskægt. Man kan næsten ikke se, hvor man går og man bliver fuld af mudder.Vi må lege derude, lige så længe vi vil. Når vi vil ind igen, så banker jeg bare på døren .Så kommer mor og lukker os ind.

Vi kan også gå ud i udestuen og på terrassen, men så går man jo bare gennem lemmen .Det er ikke nær så sjovt.Hønsegården er farligere.

Jan har lige ringet, han vil hjælpe mor med at tømme traileren og bagefter hente gas.Det er flinkt af ham, at at hjælpe mor, men mor hjælpe jo også ham,når han skal på hospitalet.

I dag skal vi støvsuge, der er masser af fnadder rundt omkring. Det kommer fra det nye røde gulvtæppe.

 

Brevet nedenunder er fra en der hedder Inge, hun bor i Frankrig og er en rigtig sød dame, som mor kender.Hun får brev fra mor en gang imellem og så skriver hun brev tilbage .

 

Kære Lisbet
Tak for dine søde, sjove og ikke mindst maleriske hilsner! Du skal vide, at jeg læser dit månedsbrev med stor glæde.- Især, når jeg som nu sidder 2000 km væk,
er det faktisk som at være der selv.- Du formår, at skabe stemning må jeg sige! Den, med guldfiskene med låg på, er genial. Jeg ser det tydeligt for mig. Gillelejeblæsten,
blomsterne der hænger med næbbet. Bladene der fyger.
Du burde faktisk udgive en bog, med de evner, du har!
Jeg er ærlig talt lidt flov.- Jeg nåede jo aldrig at få inviteret dig her i sommers!- Ja, og min badedragt, smid den langt væk. Jeg går og blir så stor og uformelig, så den kan jeg sikkert ikke passe mere.
I disse dage fejrer man , først Halloween og derefter Toussaint. Onsdag aften bankede det på døren, rigtig mange gange. Det var de uhyggeligt udklædte unger, der tiggede om slik.
Jeg havde heldigvis på forhånd forsynet mig, så de gik ikke forgæves! Jeg har ikke rigtig føling med, hvor udbredt skikken er i Danmark. Men her har de til fulde annekteret den!
Ja, Toussaint, kan jeg såmænd godt misunde dem lidt.- Udenfor hver eneste kirkegård står blomstersælgerne opmarcherede. De faldbyder den ene kæmpe-chrysantemum efter den anden, plus skriglilla cyclamen, ja, de er vel cyklamen-farvede.
Alle, der har mulighed for det, kommer rejsende for at mindes deres afdøde og pynte gravene, så det er et utroligt smukt syn!
Mit nabohus er ejet af en Pariserinde. Hun kommer rejsende fra Paris ene og alene for at kigge til slægtninges grave!
Hver gang hun er her, skal vi ud at spise sammen. Hun er 82, tidligere professor i Italiensk. Men frisk som en havørn.-
Ja, ellers går jeg og hygger mig. Jeg får sprøjtet Hyaluren i knæene. Det foregår hos en reumatolog. Det gøres over 3 gange med en uges mellemrum. Så skulle jeg kunne være smertefri i et år!
I morgen er her bogmesse her i byen. Over 100 forfattere deltager. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, og det er meget spændende at tale med de forskellige forfattere.
Jeg er også medlem af en lokal "bogklub". Vi mødes hver 14 dag og hver deltager fortæller om een eller anden bog, han eller hun har læst.-
Det er ikke som derhjemme, hvor alle læser det samme værk og så diskuterer, analyserer eller udlægger.- Men jeg skal nok vare min mund, jeg har rigeligt at gøre med at holde ørerne stive og prøve at formulere mig på nogenlunde forståeligt fransk.
Nu må du ha' det rigtig godt og held og lykke med alle dine gøremål. Jeg synes, det er vildt "overskudsagtigt" at du også klarer at passe demente damer, som du fortalte om i dit sidste brev. Ja, jeg ville ønske, jeg havde bare halvdelen af din energi!!!
Hils alle. Vi ses!
Kærlig hilsen
Inge

5 november 2012

Hurra, mor er for en gangs skyld hjemme hos os i eftermiddag.

Det er helt mærkeligt.Men hun var altså også tidligt ude af døren i morges. Om mandagen spiser hun morgenmad i bilen.Men nu er hun altså hjemme igen. Vi skal sætte de nye varmeapparater op ,siger mor.Sådan nogle har vi sat op før, det er ikke svært. Vi skal også lave nogle ledninger og så skal hun lave mad, fordi vi skal have muslinger i karry med ris til og det skal laves, mens vi sætter lamper op.

Det bliver dejligt. Så kommer hele huset til at dufte af karry.Det er en god duft, synes jeg .

Det er ikke sådan en trist duft.Man bliver i godt humør af den .Og så kan man glæde sig til i aften hvor vi skal spise den, sammen med ris og hundemad.Uhm.

Mor synes, at jeg er blevet lidt for tyk,men det er bare min pels,der er tyk.

Sådan sagde hun også sidste gang, lige før jeg blev klippet.

Jeg skal ikke klippes nu, men studses. Det er, fordi det er vinter.Uden pelsen vil jeg jo fryse.

Den der lille kanin er begyndt at løbe inde i vores have igen. Jeg synes,at den skulle gå ind til de andre kaniner i hønsehuset .Der er varmt  og rart.

Men den spæner afsted, lige så snart man nærmer sig.Det er dumt af den. Vi må finde på en kaninfælde, så vi kan hjælpe den ind i varmen .

Måske skulle mor sende mig ned i haven efter den . Så kunne jeg hapse den ,bare lidt, og så kunne mor komme og tage den .

6 november 2012

Det skulle jeg vist ikke have gjort.

Næh, hvor blev hun gal, bare fordi jeg gravede en lille smule i den store urtepotte, der står på gulvet henne ved vinduet.

Nå ja,  der  var en smule jord på det nye gulvtæpppe og hvad så?

Det forsvinder jo, når hun støvsuger .

Men næh nej, det måtte jeg ikke, for potteplanten havde hun fået af en god ven og den må man ikke røre.

 Hun hev mig i ørerne og nu er jeg bedrøvet .

Måske giver hun mig væk til nogen, der vil have en uartig hund.

Jeg har prøvet at sende hende det der blik, men det gider hun ikke

Jeg er vred på dig, siger hun og så skubber hun mig væk.

Næh, hvor er jeg ked af det .

Hele dagen er ødelagt. Vimmer er helt uskyldig, hun ligger inde i sengen og sover.Det var kun mig .

Det plejer altid at være Vimmer, der er uartig, men i dag var det altså  mig.

Jeg tror, at jeg vil rende ud i hønsegården og grave det der gode ben frem fra bedet med planter.Så går jeg ind og giver det til hende.

Mon så ikke vi bliver gode venner igen.?

Jeg skriver senere, hvordan det går.

6 november 2012

Nej altså, sikken en ballade.

Så vågnede Vimmer lige og mor lukkede hende ud i hønsegården ---i regnvejret.

Lidt senere blev hun så lukket ind igen, men mor så ikke, at Vimmer havde gravet mit kødben op ude fra bedet.Det var fuld af mudder og det gemte hun bag puden i den lille sofa.

Hæ, så var det bare at vente.

Jeg må indrømme, at jeg sladrede til mor.

Når jeg skulle skældes sådan ud, så skulle Vimmer da også og det blev hun. Det var et helt tordenvejr.

Vimmer kravlede ind under sofaen og mor bar kødbenet ud i skraldespanden.

Jeg logrede lidt til hende---og det hjalp.

Nu er vi alle sammen gode venner igen.Sikken en dag .

7 november 2012

Pyha, i dag har hun glemt det. Det skal vare længe, før jeg graver i potteplanterne igen.

Næh, hvor var hun gal.Det var helt uhyggeligt.

Mor har flyttet brusebadet ind på broen. Så tager hun brusebad lige op ad kaninernes dør. Det er et ret godt sted, for der er faktisk en rigtig glasrude ud til hønsegården og der kan det ikke blæse og sne på hende.

Jeg var med derude og kikke på. Hun ser stadig tosset ud uden tøj,men man kan vel vænne sig til det .Hun er jo stadig min mor.

I dag er det Bibi ' gøre rent og købe ind dag', men det varer kun et par timer, så kommer hun hjem igen.Bibi's kat har fået loppespray på, så nu klør den sig ikke mere .Det er vist også vores tur til det.Fru Dyrlægen siger, at der er lopper om vinteren.

Mor drømte i nat.Hun snakkede, mens hun sov, så jeg var nødt til at vække hende.

To gange endda, fordi hun snakkede og snakkede .Til sidst så gled hun ud af sengen og ned på gulvet.

Det var sjovt.

 Så hoppede vi rundt på hende ned på gulvet.Sådan skulle vi gøre hver morgen.Det var hyggeligt.

Hun havde drømt, at hun var i skole, sagde hun.Det er da tosset .Det er så længe siden, at hun har været i skole sidst.Tænk, at hun stadig kan huske det.Der var mange børn, siger hun og så løb hun på rulleskøjter og børnene og de voksne talte et fremmed sprog i den skole, men mor kunne godt tale det sprog.Der var også kaniner, som børnene kælede med og der var en rar gammel mand, som gav mor et par hvide skøjtestøvler.

Far Ole, som jo er en engel, var der også,var det ikke en mærkelig drøm???

Når jeg drømmer, så er det mest, at Vimmer løber væk eller at jeg er et sted, hvor jeg ikke kan finde hjem.

Jeg har set, når Vimmer drømmer.Så spjætter hendes ben og så siger hun fjollede lyde. Det gør jeg nok også.

8 november 2012

i dag er det svømmedag og det er buldrende mørkt udenfor.

Vi har sovet så dejligt i nat,vi er slet ikke faldet ud af sengen.Det var kun i går.

Jeg har været i hønsegården sammen med Vimmer.Det er smart, at man lige kan gå derud, når man skal morgentisse.

Så nu snuer jeg videre inde i sengen.Vi har lagt os i en stor bunke.Det er varmt og rart.

I går sad mor længe ved computeren.Hun ledte efter et program, der hed Terragen.Det er et tegneprogram, som hun brugte for længe siden, men nu er hun kommet til at smide det væk.

Måske skal hun spørge moster Sussi, om hun har gemt det i sine skuffer.

Mor var hos Bibi i går og sy på julegaver.Hun kom først hjem, da det var blevet mørkt.Det gør ikke noget, for vores solcellelamper oppe ved huset tænder jo, når det bliver mørkt.Men hun havde glemt at tage en lygte med. Så måtte hun bruge telefonen til at lyse med.

Så nu skal der sættes en lyskæde op ved havegangen, så hun kan se, hvor hun går.

Sådan nogle har vi i julekassen .Men det bliver vist ikke i dag, for først skal hun svømme og så skal hun spille i  Saltrup med Børge.

Suk.Det er godt, at jeg ikke er et menneske.De har altid så travlt.

 

9 november 2012

Næh, hvor har det regnet i nat.Vi stod op midt om natten for at se på det .Det var ligesom om hele himlen faldt ned.

Bum, sagde det på taget, Bum.Jeg gøede af det sammen med Vimmer, men det holdt først op, da mor sagde:

:Så nu er det nok,så går vi ind i seng:.

Så holdt det op.

Tænk, at mor også kan bestemme det !

jeg får mere og mere respekt for hende

I dag skal mor igen spille med Børge harmonika, men det er først i eftermiddag.Når hun så kommer hjem, så er det mørkt, så derfor skal vi sætte den der lyskæde op ved rækværket.Det havde vi også sidste år.

Og så sådan et ur, som siger: tænd og sluk:, så lysene ikke brænder hele dagen, mens det er lyst .

Mor spiser en mærkelig morgenmad i dag .Det hedder Mysli og det er sådan noget tørfoder, ligesom det vi får.Jeg synes nu at morgen-oste-mad smager bedre .Det der gider jeg ikke tygge på.

Jacob har lige ringet .Han er en rigtig god ven.Han vil høre om mor har det godt.Det er pænt af ham.Han har sådan nogle sjove ideer. I dag sagde han, at vi ikke måtte tage Mads Muh med hjem og lade ham sove sammen med os og mor. Mor sagde, at hun ville lave en tegning af det .

Nu er jeg stået op. jeg ligger i hundekurven henne ved kakkelovnen og snorker videre .Vimmer sover stadig inde i sengen.

Hun er et snorketræ, siger mor.

Det er jeg ikke .Men jeg er jo også ældre.

Er det ikke et flot billede af Mads Muh og Vimmer og mig i vores seng.Han er alt for stor til at være der.

10 november 2012

I morgen er det oldemor Lisa's fødselsdag .Så skal mor på kirkegården med blomster.Oldemor Lisa har et sted deroppe sammen med sin mand,som jeg ikke har kendt, han blev en engel for mange år siden .

Men vi har et billede på væggen af ham.Det er bare så svært at se på billeder.Jeg er  bedre til at se fjernsyn.

I dag hedder det lørdag og mor skal til Græsted for at møde en pige, som hun kender .Hun skal vist også hente harmonikaen hos Børge på vejen.

Men hun bliver ikke ret længe væk. Vi har været ude at gå tur.Der var en stor sort hund, som vi ikke måtte hilse på.Dens mor halede i dens snor, så den hostede af det og så gik de den anden vej.

Den så ellers sød ud . 

Vi gik hen over græsset der, hvor der er en masse vandpytter.Jeg drak noget vand fra vandpytten,det må jeg godt.Det er så dejlig koldt.

I går var jeg sammen med Vimmer ovre for at lege med den store kanin. Så kaldte mor og jeg skyndte mig over til hende.

Men Vimmer kom ikke .Tænk, hun lå og sov inde i kaninburet sammen med kaninen. Var det ikke sødt?

Hun havde også snuppet Rasmines brød. Det lå mellem forpoterne på hende.

Vimmer altså.!

11 november 2012

I går satte vi en ny vin igang. Den skal hedde hyldebærvin.Den er rød og flot og så står den i kontoret og siger blop blop blop.

Blop, siger den, blop.

Den vin ,som er lavet af æbler, der står ude i køkkenet, den siger ikke blop så meget ,men det skal mor nok få den til.

Mor har syet rigtig meget på sin juledug. Hun var ude hos Bibi i går og der sad de og syede, mens de snakkede sammen .Det synes både mor og Bibi er hyggeligt.Nu har hun syet en nisse og nogle gaver, men billedet er slet ikke færdigt endnu .Det skal det også først være om 14 dage, for så er vi i julemåneden .

Hvis I gerne vil se det , så kan mor tage et billede og sætte det her  i dagbogen.Men det er altså ikke færdigt endnu.

I dag skal jeg børstes og studses på halen. Den ugler sådan og når jeg så bliver børstet, så gør det ondt.Men hun må altså ikke klippe den helt bar.

Laika, som er en hund ligesom mig, hun kommer til hundeklipper og når hun kommer hjem, så er hun klippet helt bar både på ørerne og på halen.Det vil jeg altså ikke .

Det ser rigtig dumt ud . Forresten,så går vi næsten hver dag tur over til Laika.Dengang vi var små, da legede vi rigtig godt sammen, men nu står hun bare inde i sin have og glor. Hun kommer ikke en gang hen for at sige dav .

Hun er mærkelig altså.

Hendes far siger, at han tror, det er fordi, der er en fremmed hund, der har gjort hende bange .Det er synd for hende.

Men det er, ligesom hun slet ikke kan kende os mere ??????

Det er forresten rigtig længe siden, at jeg har mødt Sandy. Måske er han syg eller ude og rejse. Vi plejer altid at møde ham og hans lillesøster , som hedder Stella   ,De har altid deres far med. Han snaaaaakker længe med mor .De snakkkkkeeer,men så snakker jeg bare med Sandy imens .Han er altså sød.Han ligner mig temmelig meget , han er bare sort.

Når vi så kommer hjem, så driller både mor og Vimmer og siger, at jeg er forelsket i Sandy.

Det er jeg da ikke .Jeg bliver bare varm og glad, når jeg ser ham.!

12 november 2012

I dag er det min fødselsdag :hurra hurra, mig selv.

Jeg bliver fire år. Det er jeg stolt af .Nu er Vimmer den lille bitte baby,mens jeg er stor.

Mor har sat flag alle steder og jeg bliver så forvirret af det .Men i aften skal vi have kødben med flag i og hygge os .Jeg har fået en ny lygte til halsbåndet, så man kan gå tur i mørket.

Og den lille fremmede kanin har været på besøg.Det er der nu ikke meget ved for, den vil ikke ind.Den spæner bare sin vej, når man vil snakke med den .

I går gik vi tur med  mor på kirkegården .Det var, fordi oldemor Lisa ville være blevet 100 år, hvis ikke hun var blevet en engel.Vi fik lov til at komme med, men hun holdt smadderstramt i snoren.Man måtte overhovedet ikke gå ind i de små haver ,så sagde hun: NEJ.

Bagefter kørte vi ned til stranden, der hvor der er en masse tang.Der er sjovt.

Vimmer rullede sig i det ,det gjorde jeg ikke, men vi mødte en hvid hund og lige pludselig så kunne jeg jo se, at mor havde ret i, at jeg trængte til et bad.

jeg blev helt flov,men mor trøstede mig og sagde, at det var en anden slags hund end mig.det var derfor, at den var mere hvid.HM

Da vi kørte hjem, var det blevet mørkt og lige på vores vej, der gik Sandy og Stella med deres far .Så ville jeg jo ud til dem og mor stoppede bilen.
Næh, hvor var det dejligt at møde Sandy.Det var næsten det bedste på hele dagen.Sandys far skulle på hospitalet i dag og skæres i hånden .Det er synd for ham,men hans fingre krøller helt forkert.

Godt, at det ikke er mig, der skal skæres.Men Vimmer skal vaskes bagi, for hun har pruttet på pelsen.Så bliver hun helt hysterisk.Det glæder jeg mig til.

 

13 november 2012

Jeg har fået brev fra moster Sussi ( det er mors søster). Hun huskede at det var min fødselsdag .Var det ikke pænt af hende?. Tak skal du have moster Sussi.

Da mor og moster Sussi var små, da legede de sammen ligesom Vimmer og mig. De var altså ikke hunde,de var små menneskebørn.

Det må være mærkelig at se mor som lille . Så kunne hun da ikke passe alt sit tøj!

Det må da have været alt for stort.Det har slasket rundt om hende.

I går aftes spiste vi spiste kage med flødeskum på.Jeg var helt fedtet om munden og Vimmer havde flødeskum i pelsen, det slikkede jeg af

Flødeskum smager dejligt, men man må kun få det, når man holder fest og det var det jo i går, fordi jeg blev fire år.

I dag skal vi bare have almindelig mad.Sådan er det, men mor har købt en hel kæmpe pose gnavepinde og dem elsker jeg .

Mor skal til tandlægen i dag .Det skal mennesker en gang imellem. Jeg går ikke til tandlægen, men mor børster mine tænder en gang imellem .Det kan jeg ikke lide,men det skal man . Ellers så lugter man grimt ud af munden og så vil Sandy ikke kysse mig.

Og det er så dejligt, når han gør det ,det kilder i maven.

Fuglen hedder en skade.Den flyver rundt i haven

Og vi snuer.

I dag hørte jeg endda ikke skraldemanden komme .Det var kun mor, der hørte ham og jeg plejer endda at stå og gø til ham, .Det var flovt,han har sikkert savnet det, men der er så dejligt i dynerne og det er små-mørkt om morgenen, så man bliver rigtig hygge-syg.

I dag skal mor købe ind for Bibi. Men det er først sent i eftermiddag.

Så skal de sidde og sy på deres sytøj.

I går så vi igen den der film med dyrene fra Afrika.Jeg ved da godt, at det bare er på fjernsynet, men Vimmer løber rundt og leder efter dyrene i hele stuen og helt ud på broen, er det ikke dumt?

Så sidder mor og mig og ' smiler' af hende .Så slikker jeg lige mor på næsen og så nikker hun til mig og siger: Ja, Vimmer er dum, men hun er jo også så lille .

Ja, det er jo rigtigt og jeg er fire år.

I dag vil mor studse mig hale og mit skæg. Vi var ovre og sige goddav til Laika i går og jeg må sige, at hun var flot i pelsen.

Sådan vil jeg gerne klippes. Hun havde beholdt alle sine krøller på maven  og på benene, hun var studset i sådan en flot frisure i  hovedet.

Sådan vil mor klippe mig i dag , så tager vi et billede af mig. Først inden jeg bliver klippet og så bagefter .Sådan gør man .

15 november 2012

Nu er det ved at være mørkt igen.Mor har været hjemme hele eftermiddagen og vi har været ude at gå tur i dejlig solskin.

Der er masser af blade at fjolle rundt i og bagefter turen skulle vi ind i garagen for at se, om vi havde hø til kaninerne .Det havde vi ikke .Det skal vi købe i morgen.

Da vi så gik ned fra trappen, så kom jeg til at hive hårdt i snoren, fordi den lille kanin sad der lige foran mig og gloede . Så gled mor, fordi hun var jo i den anden ende af snoren og så satte hun  sig på numsen ovenpå mig.

Det gjorde altså ondt og jeg 'pivede' en hel masse. Så sad vi der og kælede midt i alle bladene .

Det var rart. Mor smed en masse blade op i luften, så de faldt ned over mig og Vimmer .

Så  hoppede og sprang vi rundt omkring hende.

Men hun var helt mudret på tøjet, så når hun skal ud for at spille med Kaj i aften, så skal hun have rene bukser på.

Det er sjovt med alle de flasker med vin, der står og siger blop blop rundt omkring. I går ville mor hælde æblevinen på en anden stor flaske, så hun stak en lang plastikslange ned i flasken og sugede .Men så fik hun en masse vin i munden og den var altså så  stærk, at hun måtte spytte den ud i vasken.Den er ikke helt færdig endnu,nemlig. 

17 november 2012

Det er altså en hættemåge. Mor tegner en masse for øjeblikket.

Så, nu har mor ondt  i armen igen, det var fordi hun gled på trappen. Det var min skyld, fordi jeg hev i snoren .Eller også var det, fordi hun lavede en masse ting i går, eller også så kom det bare.

Mor smører noget på armen, som lugter grimt.Det er, fordi det der 'ondt' skal gå væk.

Så det gør det nok----siger hun

I aften skal hun til fest ogspille harmonika sammen med harmonikabanden .Men det er først, når det er mørkt-det gør ikke noget .

Men jegvil altså se fjernsyn med den der hund, der hopper igennem vinduer.

Det er så sjovt, så sjovt. Men desværre har mor flytter stolen væk fra fjernsynet, så jeg kan ikke nå hen til skærmen.Jeg må nøjes med at stå nede på gulvet og kikke.

I morges var der en lille bitte fugl ude i udestuen.Det var en bogfinke. Den havde vist sovet derude i nat det er også ret smart, for så kan Lindas dumme kat jo ikke spise den, mens den sover, men så hoppede Vimmer derud og så fo'r hun rundt efter fuglen

Den lille fugl prøvede om den kunne komme væk ved at flyve imod vinduet, men det kan man jo ikke .Tilsidst fløj den op under taget og der fandt den en sprække og så  fløj den ned i haven.Det kan Vimmer slet ikke forstå,så hun går rundt og leder efter den .

Det er dumt, men hun er jo også så lille .

18 november 2012

I dag skriger kragerne uhyggeligt.

Kra kra kra, lyder det

Næsten ligesom naboens motorsav.Men han er ikke stået op endnu.

Skyerne ligger nede på plænen og alle de sidste blade, de drysser af i dag .

Det er ikke så tit, at her er kragefugle. Det er mere råger og skader, men dem kender jeg godt.

De her fugle er større og den lyd-----den går mig på nerverne.

Jeg er nødt til hele tiden at løbe ud i udestuen for at se, om jeg kan få øje på dem .men de flyver bare væk, når jeg kommer. Det er ikke til at falde til ro på den måde.

kra kra kra

I kan ellers tro, at mor kom sent hjem i går eller tidligt i dag, skulle jeg vel hellere sige .Hun kom så sent, at jeg ikke fik set min fjernsynsserie med politihunden Rex.

Det var mørk mørk nat og klokken var tre i morges, da hun kom bumlende.

Jeg skal have snakket med hende i dag .Hvis hun nu også skal  være væk den halve nat ,så bliver  jeg snart ensom.Vi må have talt sammen om det .

Det er ganske vist første gang, at det er sket, men det skulle ikke  gerne blive en vane.

Om aftenen forventer jeg, at hun er hjemme og laver dejlig mad og ellers lukker op for fjernsynet og hygger om os.

De er gode, de nye gardiner.Når det bliver mørkt ude i verden, så trækker mor gardinerne for og så er det ligesom at være i en hule.Varmt og hyggeligt.-Fuglene er gået i seng,  så der er ingen lyde derude fra haven.

Hov, nu kalder mor på mig. Neeeeejjjjj

Se nu bare der .Udenfor vinduet på kontoret, der står et stort træ og nu har det tabt alle bladene og står bare og stritter med grenene og ved I så, hvad vi kan se.?

Der er en skaderede oppe i træet.

Ja, nu kan jeg se den .Så var det derfor, der var så mange skadeunger i sommer.De hoppede rundt i hønsegården og skræppede .Det var ligesom om, at hønsene var her igen .

Det er en kæmpestor rede fuld af grene højt oppe i træet.Jeg vil nu hellere have min hundekurv inde i hjørnet bag reolen. Der ligger et dejlig blødt skind i den og man kan ligge der helt i fred for Vimmer.Det er bare min kurv og det har det været lige fra dengang, hvor jeg var en lillebitte hund.

jeg tror lige, at jeg vil ligge lidt i den .

Vimmer? Hun snorksover inde i dynerne ! og klokken er 10!!.

19-20 november 2012

Uhu siger denne her.Den er vågen om natten og sover om dagen.den hedder en ugle.

I går var det 'knagkoldt'.

Der var is på vejen og på taget og på træerne og på bilen.Nu skal bilen have dyne på om natten.

Mor spillede med harmonikabanden i går, men hun kom tidligt hjem for at være sammen med os .Det kan jeg godt lide.

Det er nu ikke, fordi det er særlig slemt at være alene hjemme med Vimmer, det er bare hyggeligere, når hun er her .

Lige nu spiser vi ostemad sammen .Det bliver den sidste ost i lange tider, siger mor, for vi bliver begge to for tykke af det .Jeg tror nu bare, at det er min pels, der fylder. 

Jeg kan da stadig passe mit halsbånd.

Mor kan også passe sine bukser, så det er vist ikke rigtigt.

I aften skal mor i teatret.Det er ikke for hunde. Hun skal sammen med Kirsten og de skal se et stykke med musik, det hedder 'Hofnarren'.

Musikken er skrevet af en mand, som hedder Bent Fabricius Bjerre.

De skal først med bilen til Helsinge og så skal de med bus sammen med en masse andre til teatret .Så skal vores bil vente i Helsinge til de kommer tilbage.

Det er nok mørkt, når de kommer hjem.Derfor skal vi sætte lys op på rækværket i dag .Så er det nemmere at komme hjem i mørke.

I dag er det ikke så koldt, men vi har brugt gassen op i ovnen, så der skal en ny flaske i .Den står ude i udestuen.Så sætter mor den på trækvognen og kører den ind i stuen.Smart ikke .

Så, nu kan jeg se skaden hoppe rundt oppe i det store træ. Den har da ikke   børn i reden, når det er vinter.Måske skal den bare se til sommerhuset.

Hvor mon den bor om vinteren????det ved jeg ikke .

21 november 2012

Næh det er altså for galt.Så ligger man der og snuer og så kommer hun bare ind og siger: kan I passe huset: og så er hun væk.

Det var Bibi, der skulle køres til hospitalet i Helsingør. Så der lå vi ---ganske hyggeligt i dynerne ---men mutters alene .Hvor blev 'morgenkælen' og 'morgenputningen' af ???

Det er altså bare for meget .

Men nu er hun da hjemme igen og jeg har sagt til hende, at hun skal skrive i dagbogen, at jeg er træt af at passe hus.

En gang imellem kan det gå an, men hele tiden.!

Det er for meget . I går var hun i teatret med Kirsten og kom først hjem i mørket.

Så får man ganske vist kødben,men det er altså ikke helt det samme som en mor, der klør e'n på maven.

Og det er hun smaddergo' til. Hun klør sådan ganske stille og forsigtigt.Det er så lækkert.

Somme tider tider så drømmer jeg om det og så spjætter mine ben og min mund sige lyde sådan helt af sig selv.r

Her er rædsomt rodet i dag .Det er, fordi hun render hele tiden, så nu skal her ryddes op .Bare hun nu ikke finder mine kødben og smider dem væk.Det hader jeg.

22 november 2012

Så nu er det mørkt igen.Mor har spillet for de gamle på Ellen Marie hjemmet.De kunne godt lide det og de sang med på de sange, som de kendte .

DER VAR OGSÅ EN HUND .DEN BOEDE IKKE PÅ PLEJEHJEMMET, MEN DEN VAR PÅ BESØG.

Måske kunne jeg komme på besøg en dag ????

Men det er nok kedeligt.

Vi har været ude at gå i mørket.Med nye halsbånd på, som lyser i mørket.Det er navnlig smart med Vimmer, for hun er så grå, at hun ligner mørket.Men med det nye halsbånd på, kan man hele tiden se, hvor hun er.

I aften skal vi have bøffer. Det glæder jeg mig til. Jeg kan godt lide hundemad, men den mad, som mor spiser, den smager så dejligt.Når jeg får lov at smage den så skal jeg spise med gaffel.Ellers får jeg ikke noget.

Det er jeg faktisk blevet temmelig god til.Mor holder gaflen, men så tager jeg lige så fint maden fra gaflen uden at spilde.

Vimmer spilder tit og så får hun hundemad I  en lille skål i stedet for.

Hun er jo så lille .

23 -24 november

Nu er det for alvor blevet vinter.

Det er mørkt, når vi vågner og det er mørkt, når vi går i seng.

Det er smadderhyggeligt  .

Så trækker vi de røde gardiner for og tænder det der lys, som man ikke må røre og så hygger vi.

Om eftermiddagen sidder vi somme tider i den store sorte stol og kæler.:Så putter vi: siger mor og det betyder, at man skal ligge meget stille, ellers så kommer man ned på gulvet.

Så gælder det om at komme før Vimmer.

Mor hjælper mig op, for jeg er ikke så god til at hoppe og så nuldrer hun mig.Men lige så snart Vimmer har opdaget, hvad vi laver, så kommer hun flyvende genem luften og så lander hun som regel lige midt på min mave, der hvor den er allermest blød.

Men hun kan ikke ligge stille. Hun vader bare hen over mig og helt op til mors ansigt og så skubber hun, så jeg er lige ved at falde ned.

Det er tarveligt.

Så hopper jeg ned og går over i sofaen .Der ser jeg ud, som om jeg gemmer noget.Når Vimmer ser det, så vil hun jo også være med og så kommer hun fisende.

Hæ, snydt.

Mens hun så leder, så hopper jeg op til mor igen.

Vimmer er bare så dum.

I dag er det lørdag .Mor skal aflevere 50 æg nede hos Havfruen.Det er rigtig mange .Ellers skal hun vist for en gangs skyld ikke lave noget særligt.

Siger hun-lige nu-

Bare vent og se!!!!

25 november 2012

Vi er gale på computeren.Når mor har skrevet min dagbog ,så siger den klik og så er det hele gået væk.

I morges skulle mor jo ud for at spille og så pludselig ,da hun lige havde skrevet dagbogen, så sagde det klik og så var det hele væk.Øv.

Så, hvis der er nogle dage, hvor der ikke er dagbog, så er det altså computerens skyld.

Nu er det aften igen og vi har været ude at gå. Vi gik en lang tur ned til vandet,der var nu ikke meget at se på, fordi det var tåget, men vi gik forbi Sandy's have på tilbagevejen og det er jo altid rart. Der duftede sådan af Sandy, at jeg næsten ikke kunne komme videre,men så sagde mor rigtig skrapt: så, så skal vi videre: og så luntede jeg med.

Jeg ville nu godt have stået der noget længere.Men han var vist ikke hjemme .

Nu er vi hjemme og mor har sat en andesteg i ovnen.Den dufter bare så dejligt,men den skal være i ovnen i flere timer, så det bliver først i aften, at vi skal smage den .

27 november 2012

I dag skinner solen dejligt, men det er underligt, for det er koldt alligevel?????

Hvorfor mon det er det ??? 

 

Nu har vi snart brugt november måned helt op og så er det julemåned, siger mor.

Så skal vi have alt det frem, som man ikke må røre.  Så hænger der ting alle vegne og det dingler oppe i loftet .Mor syr på en ting, som skal blive til et billede.Der er rigtig mange farver på det.

Det er noget med julestads og en adventskrans.Det er noget, som hun selv finder på.

Det er temmelig irriterende, for hun syr og syr og jeg vil allerhelst ligge på skødet af hende, mens vi ser tv og så siger hun bare: nej, ikke lige nu.Jeg syr:

Ja, det kan jeg da godt se, men kan hun  ikke lægge det væk en gang imellem.det gør hun og sålidt.  Men så tager hun fat på det igen.

I går aftes jagede jeg mus sammen med Vimmer ude i hønsegården

Den der store stabel med gamle brædder, der kan jeg lugte, at der er mus og så snuser og skraber jeg rundt sammen med Vimmer.Somme tider falder jeg ned, men pyt med det, for det er rigtig sjovt.Jeg kommer lige med det samme når mor kalder ( det gør Vimmer også)

Og når vi så kommer ind så,siger hun: nejjjjjj, hvor er I flinke: og så får vi kæl og en hundehaps.

Jeg elsker kæl.Vimmer vil have kys på snuden,det bryder jeg mig nu ikke så meget om, men jeg elsker at blive nulret.

28 november 2012

Vi stod simpelthen så sent op, men det var måske, fordi vi gik sent i seng i går aftes.

Jeg vækkede ikke en gang mor for at komme ud for at tisse. Jeg sov bare videre og jeg tissede ikke i sengen.Det har jeg ikke gjort siden jeg var en lille hund og det er meget længe siden ,

i dag er mor hjemme lige nu, men hun skal købe ind for Bibi i eftermiddag.Vi skal pakke julestadsen ud, fordi mor skal bruge noder, der vist nok ligger i kasserne. På lørdag skal hun spille i Dronningemølle, når juletræet bliver tændt og i morgen skal hun spille hos Birte.

i går var hun på besøg hos Frederik fra Harmonikabanden .De kikkede billeder fra gamle dage.Bagefter kørte hun til Brugsen for at handle, men der snublede hun over en kantesten og lå bum midt på gaden.Der kom en flink herre og hjalp hende op, men hun havde slået sin hånd og arm og lige midt på munden, så så kørte hun hjem. Jeg trøstede hende og slikkede hende på hånden, fordi der var gået hul på den

I dag har hun taget et bind på .Det ser flot ud.Det er blåt.

jeg kunne godt tænke mig engang  at have bind på poten.Sådan et blåt bind, ligesom mor.

Så skal man bæres og puttes og trøstes.Det ville være dejligt.

jeg tror, at jeg ønsker mig sådan et til jul, det var da en god ide.

29 november 2012

I skulle bare se Søren ovre på den anden side af vejen.Han kom lige i går og mor snakkede med ham.

Da det så blev mørkt, så tændte han alle julelysene i haven, selv om det ikke er rigtig jul endnu.

Vi har sat det første juletræ op ude på terrassen, så vi skyndte os at sætte lys på det .

Det så flot ud .

Vi har også sådan nogle ure, som tænder og slukker for lyset, men de er ikke sat op endnu.

Men han kan jo sagtens være vigtig af alt sit lys, for det var hans søn og svigerdatter, der var her i sidste uge og sætte det hele op, så han skulle bare tænde for det .

Vi skal jo lave det hele selv. Men det er også først på søndag, at det skal være færdigt .

Nu er det næste sytøj næsten færdigt.Mor syr og syr.Hun synes, at det er sjovt.jeg synes at det er irriterende. Før hun begyndte på det, så kunne man bare, kravle op på skødet af hende og ligge og snue.Nu bliver man helt viklet ind i sytøj og garn og somme tide,r så siger hun :ikke lige nu, jeg syr.

Øv.

Jeg vil håbe, at det holder op snart. Det kunne være, at jeg sammen med Vimmer skulle rode lidt i garnet, når hun ikke er hjemme. Nej, det tør jeg ikke .

Selv om Vimmer jo nok ville få skylden, når der ikke er mere garn, så bliver hun så gal, så ga,l når man har gjort noget forkert, at man bliver rigtig bange .

Sidste gang vi havde været på gale veje da lå jeg undenrunder sengen en hel aften.

Næh, så hellere vente på, at hun holder op med det, når der ikke er mere garn.Lige nu syr hun med en grøn tråd.Det skal blive til et billede med juletræer.

30 november 2012

Jeg har været i brusebad sammen med mor. Det var ganske vist ikke med vilje, men mor har flyttet bruseren ind på broen, fordi hun bliver kold om tæerne ude i hønsegården og det glemte jeg og så vadede jeg lige ind under bruseren til hende.

Heldigvis var vandet varmt, men jeg blev så forskrækket, at jeg kom til at tisse en lille smule og så rendte jeg ind i sengen og gemte mig i dynerne .Da så mor kom ind, så var sengen jo blevet våd,men det gjorde ikke noget.

Mor trøstede mig og Vimmer hjalp også og slikkede mig på pelsen.

Nu er vi tørre begge to og der er ikke mere vand derude, for mor har slukket for det .

Men for en sikkerheds skyld, så bliver jeg inde i dynerne i formiddag. Så det er Vimmer, der spiser morgenmad med mor,de spiser ostemad, det elsker jeg ellers .

I dag skal vi pynte til jul , for det begynder i morgen.Senere skal mor køre for at købe en lampe til Bibi.

I dag er november måned brugt op. Så i morgen skal du finde december måneds dagbog. Der er en julekomedie allerførst.Den kan du jo læse, hvis du har lyst.Ellers kan du bare springe den over .

Husk det nu.

Måneden i morgen hedder  december.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.06 | 20:57

God din mor passer på dig

...
27.02 | 15:30

Dit websted er nyttigt og interessant. :)

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
23.01 | 21:30

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

...
19.10 | 00:36

Hej Lisbet
Har du fået nyt mobilnr?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE