1 april 2011
1 april 2011

Så forlod vi marts måned hvor jeg blev 73 år og hvor mor blev en engel i en alder af 98 år.

Hun var klar til det sidste ,men et hjertestop sluttede  et langt liv.

Hun vil blive savnet.

Nu er jeg den ældste .En generation ældre og en del eftertænksom med det nye hverv.

Men livet fortsætter ufortrødent.

I min have skyder påskeliljerne frem, naboens erantis lyser gult og fornøjet i skovbunden ,de vil ikke gro hos mig.

På min tur med hundene nyder jeg at se druehylden sætte store saftige knopper.Foråret er på vej.

Min moskus-and er begyndt at bygge rede og har lagt de første store æg.Det bliver spændende at se,om hun har heldet med sig i år.

Sidste år forstyrrede en sulten ræv hendes hyggelige bolig-byggeri.den bed hovedet af hende –tog det med og lod resten ligge .

Mærkelige spisevaner.

Trods rugemaskinen ville æggene ikke klække.

Så i år prøver vi naturmetoden og krydser fingre for ,at det går.

Vinteren har været lang og kold ,men jeg har nydt mit liv i fulde drag,

 Stjernehimlen er så smuk i de mørke vinternætter, hvor min fantasi går på langfart til sære eventyrverdener befolket af trolde og nisser .

Det er hyggeligt at skrive og lade tankerne fortælle.
jeg har skrevet en del musik i vinter og spillet meget harmonika.

Det havde nu været nemmere at spille blokfløjte.

Harmonikaen vejer 20 kg.,

Så selv om den fragtes omkring i en kuffert på hjul ,så er den tung at bakse med .

Men den vækker glæde rundt omkring i pensionist-foreningerne .

 

Men denne måned vil jo nok blive præget af det pludselige dødsfald. Lejligheden skal ryddes på Søndersø-have og papirer skal skrives—og findes frem .

Vi er heldigvis tre søskende, der løfter i flok.

 

 

blomster fra mors bisættelse
1 april 2011
I dag er det en dag ,hvor man må narre hinanden.Altså bare for sjov ,ikke .
Vi har leget 'borte- tit' inde i sengen.Mor sagde: nu er jeg væk, og så gemte hun sig under dynen og så lige pludselig, så sagde hun ,BØH
JEG BLEV FAKTISK FORSKRÆKKET!!!!!
HVORFOR SKAL DET VÆRE SJOVT AT NARRE .?
jeg synes ikke ,at det er spor sjovt.
Men jeg vil prøve om jeg kan narre mor en gang i dag, jeg ved bare ikke ,hvordan jeg skal gøre.
I andre lande tegner man fisk på papir og sætter dem på ryggen af hinanden i stedet for at narre .
Det er da bedre, selv om det må se helt fjollet ud .
Det er kun i dag man må narre , så måske er det derfor, det er sjovt
det er kun en gang på hele året .

Vimmer fangede sin første mus i går. Orv, hvor var hun glad .
Hun tog den med ind i soveværelset og lagde den på dynen og så sad hun og kikkede på den .
Da mor så kom ind for at se, hvad hun lavede, så satte hun sig ned og snakkede med Vimmer om musen .
Den var død og våd, fordi Vimmer havde hapset den .
HUn sad hele tiden og kikkede på den .
Mor fik lov til at holde den og røre ved den, men hun gav den til VImmer igen.
Vimmer sad rigtig længe og kikkede på den, men til sidst så gad hun ikke mere og så tog mor den væk.
I dag har hun glemt den, men hun render hele tiden ud på broen der, hvor hun fandt den i går.
Hvis der er en til, så vil hun prøve at fange den.
Det er lidt flot ,at hun allerede kan fange mus.Jeg har fanget flere mus ,jeg ved jo lige ,hvordan man gør, men det er VImmers allerførste .*Vimmer muse-jæger* vil jeg kalde hende, så bliver hun nok stolt.
I dag skal mor ud til Bibi og hjælpe hende.
Hun har fået ny seng.
Den er flot ,siger mor.
Mor skal vaske hendes gardiner og vaske hendes gulv og lægge hendes tøj på plads
.Så bliver hun glad,for hun kan ikke selv .
Bagefter skal mor til gymnastik og så er det weekend.
Vi skal vist nok begynde at lave stakit, hvis det ellers ikke regner.
Det gør det lige nu og det gjorde det også i går.
Men i fjernsynet sagde de, at det ville blive dejligt vejr i weekenden og så kan vi jo lave stakit.
En af mormors akvareller
2april 2011
Ha ha, jeg narrede mor.Jeg løb væk, da vi var ude i haven
Ind under hegnet og over til bag-boen .
Mor hun kaldte og kaldte ,men jeg lod bare som om jeg ikke hørte hende.
Så blev hun ked af det og gik ind i huset  med Vimmer og så kom jeg jo hoppende.
Bøh, der blev hun vel nok glad.
Det gjorde jeg forresten også. Jeg kan ikke fordrage at gøre noget forkert.
Men det var faktisk sjovt ,at narre hende og løbe min vej lige som VImmer.
jeg tror ,at jeg vil prøve igen, næste gang det bliver den 1. april.
I dag begynder vi på hegnet .
Først på musik-terrassen ,for mor kan ikke lave døren færdig, før hegnet er oppe.Mens hun laver hegnet ,så må vi ikke være med, men når så det er sat op, så kan vi godt være med derude..
Det er et nyt sted, så der er sikkert spændende.
I går besøgte mor Jytte i Græsted og tænk ,hun kender Børge Harmonika og hans kone Marianne .
Er det ikke sjovt.???
Men hun var længe væk. Først så  var hun hos BIbi og så svømmede hun og så kørte hun til Jytte.
Men det gør nu ikke så meget, for når hun så endelig kommer, så er hun sammen med os hele tiden .
Vi mødte en dame på vores morgentur i morges.
Hun havde en stor lysebrun hund med, som vi ikke kendte .
Den sagde lige så forsigtigt goddag til os. Det er ikke alle store hunde, der er farlige .
Der er en stor hund inde hos præsten ovre på den anden vej.
Den er farlig.
 Det er en boxer.
Den kan ikke lide små hunde og den vil bide.
Den går vi altid forsigtigt forbi.
VI lister næsten, men alligevel kommer den hen til hegnet og knurrer.ØV altså

PS: tænk en gang .
 I den uge ,der lige er gået ,er der 674 gange nogen, som har læst min dagbog.
Hallo, alle mennsker.
Det synes jeg ,er sjovt.
Dette maleri har mormor lavet
3 april 2011
Vi har fået et nyt sted og lege .Og der er jord ,som vi kan grave i
Det er omme bag ved musikstuen. Der hvor døren var i stykker
I går satte mor det nye stakit op og smed en masse pinde ud og så blev der er stor legeplads
Nu står tørrestativet derude ,men vi kan jo sagtens lege der alligevel.Døren blev også lavet. Det ser ikke kønt ud, for der skal komme en helt ny dør,men nu virker den og det er det vigtigste lige nu, siger mor.
Men den nye dør skal vente til en dag, hvor vi har mange penge.
I dag skal vi plante derude og så skal der sættes døre i drivhuset, for nu skal vi snart bruge det til planter.
Hønsene gik slet ikke ud i haven i går, fordi mor havde sat stakit op.De skal blive i hønsegården og ikke rende ind til Linda, for den store hund vil hapse dem .
Det er også nemmere for mig.Når de er i haven ,så må jeg rende fra vindue til vindue og ud på terrassen for at holde øje med dem .
Fru kanin har lavet små børn.
 De bor i en hule i kaninburet og de er bittesmå. De er ved at få pels nu, men de har ikke fået øjne.
Der er vist nok fire af dem .
Hr Kanin skal have klippet pelsen ,men det skal vente til ungerne er store ,for ellers bliver han bare gal og så vil han måske bide de små.
Fru and ligger på sine æg ,så måske kommer der ællinger.
Det er spændende.
Vimmer har en sut. Det er faktisk lille Villads sut.
Den lå ude i haven og Vimmer fandt den . Nu leger hun med den .
Hun gør ikke lige som Villads, han sutter på den .
Vimmer bider den i kanterne .
Jeg har prøvet at få hende til at lade være.
Jeg hapsede hende i halsbåndet og væltede hende om på ryggen ,men hun bliver bare ved med at gnave i den sut,.
Jeg ved, at hun kan få ondt i maven af det, hvis de små stykker sut kommer ned i maven på hende,så når hun går væk fra den, så snupper jeg den og giver den til mor ,så hun kan smide den væk.
Rådyr i Dyrehaven Akvarel
4- april 2011
Næh ,hvor var det kedeligt i går. Hun går hele tiden fra os.
Først så skulle hun svømme , så var det Bibi,der skulle hjælpes og så kom hun lige hjem og skiftede tøj.
Så var hun kørt igen.
Så var hun væk hele eftermiddagen og vi var bare her og kedede os.
Vimmer  gnaskede en tøjklemme helt i stykker og vi legede lidt inde i sengen,bagefter trak vi vasketøjet, som mor lige havde lagt sammen ,ned på gulvet og legede gemme-leg i det og så spiste vi al vores mad og drak al vores vand.
Så kom hun endeligt, så vi kunne komme ud og tisse,
Nu vil jeg rende i hælene på hende hele tiden i dag ,så vi kan være sammen .
I dag skal hun rydde op efter os siger hun. Hvem skal så rydde op efter hende??

Vi tror nok, at det har hjulpet med det stakit, som mor allerede har sat op i hønsegården . Nu mangler der bare stakittet ind til den gamle dame .
Men pladerne er så tunge, at mor puster, når hun har båret to eller tre op, så derfor så derfor tager hun sig god tid til at gøre det pænt og færdigt.
Men det hjælper allerede. De sidste to dage har der ikke været høns ude i haven.

De må ikke være der, fordi de spiser vores forårsblomster.
Dette her billede er mor ved at male af os to. Vimmer vil ikke sidde stille ,så hun er ikke helt rigtig
5 april 2011
Altså Vimmer
Hele dagen i går rendte hun rundt ude på broen og rodede.
Ind på hylderne og ud igen. det var ret irriterende
Fuld gallop
Ind og ud og ind og ud
Tilsidst så prøvede jeg at gøre det samme ,bare for at vise hende, hvor irriterende det var
Men hun syntes  bare ,at det var sjovt, at jeg var med
Tilsidst så hoppede jeg op i sofaen og tog en ' morfar'.
Det hedder det, når man tager en lur.
Mor plejer at sige, at jeg er en snorkusaurus.
Det betyder vist det samme.
Altså Vimmer rendte ind og ud og jeg tog en 'morfar'.
Men VImmer vækkede mig.
Hun slaskede en død mus i hovedet på mig og så gøede hun.
jeg tror, hun sagde, kan du se ,hvad jeg kan .

Æv, jeg kan ikke lide døde, våde mus.
De er sjove at finde, men når de først er døde og våde ,så gider jeg ikke lege med dem mere.
Hun var smadder-vigtig af sin mus.
Men lad hende bare være det
Jeg har andet at tænke på.
Tænk en gang:
Den store hane galede og galede i morges og så til sidst så gik mor ind i hønsehuset til den og da hun kom ud igen, så havde hun hanen med.
Den var blevet til middagsmad.!!!
Jeg blev faktisk en lille smule bange for mor ,fordi det var vist hende ,der havde gjort det .
Når vi hapser hønsene ,så får vi skæld ud, men her havde hun gjort hanen til mad.
HUN HAVDE HAPSET DEN:!!!
Hvorfor må hun, når vi ikke må.?????
Så tog hun fjerene af den og den gjorde slet ikke vrøvl.
Vi fik hver en hønsefod at lege med, imens mor tog fjerene af.
Det tog lang tid at gøre den færdig til at putte i gryden .
Imens så legede vi med alle fjerene ude på broen.
Det var sjovt at løbe hen til bunkerne og så trampe i dem ,så fjerene fløj til alle sider.
Til sidst så samlede mor fjerene i en spand. De skulle bruges til påskepynt, sagde hun .
Jeg har tænk meget over det, der skete .
Hvis vi bliver ved med at gø af bagboens hund, bliver vi så også til middagsmad??? og bruger hun så vores pels til PÅSKEPYNT!!!!
En af mormors akvareller
7 april 2011
Ah ,i dag er mor hjemme .
Hun troede faktisk, at hun skulle ned til de gamle ,men det er først i næste uge.
Det er rigtig heldigt.
Det regner og blæser udenfor ,så i dag kan vi hygge os inde.
I går kom Petter .
 Han bar en masse jord op i hønsegården og satte hegnene op ved terrassen, så mor ikke skal bære dem så langt ,så hvis det holder op med at regne ,så kan vi gøre hegnet i hønsegården færdigt.
Lige nu leger vi inde i sengen.
 Først så hapser jeg Vimmer og så hapser hun mig og den ,der ikke hapser ,siger små sjove lyde.
Ikke som om det gør ondt ,men mere * ih hvor er det sjovt * lyde.
Mor kan godt høre forskel , så hun lader os bare lege .
I går bed Vimmer kurven med vanterne i stykker.
 Det var fordi hun kedede sig og fordi at mor havde været væk så længe .
Mor blev heller ikke sur på hende, hun fejede bare det hele op.
Det er snart heller ikke nødvendigt med vanter mere, så måske skal de bare pakkes væk, indtil det bliver vinter igen .
Forresten.
Vi har prøvet noget nyt.
Vi har fået mælk.
Det smager dejligt .
Mor havde en stor karton med mælk i køleskabet og så prøvede vi den .
 Uhm.
Hvor er det godt.
Hov ,der er nogen, der henter æg nede i køleskabet ved lågen,
Jeg skal lige se, om det er nogen, som jeg kender.
farvel farvel
Dette billede forestiller mormor ,da hun var en lille pige .En, der hedder Gretchen har lavet det
8 april 2011

  

 Computeren vil ikke gå på nettet ,så nu skriver mor min dagbog her i skriveprogrammet

Så kan vi senere sætte den over på vores hjemmeside.

I dag har mor været i Gentofte for at tømme mormors lejlighed. Nu skal hun jo ikke længere bo der .

Moster Sussi var med, så de kunne hjælpe hinanden ,men mor var træt og ked af det, da hun kom hjem.

Det blæser rigtig meget i dag. Man kan høre de store bølger bruse helt op i haven.

I Japan har der været mange mennesker, som druknede, fordi der kom rigtig store bølger.

Det gør der ikke hos os.

Der er laaaangt ned til vandet, når man står ude på skrænten og bølgerne er ikke store nok til at nå op til os

Heldigvis.

Men det blæser ,så alting rasler om ørerne på os.

Mor havde en masse tasker med hjem med ting, som mormor ikke skal bruge mere

Der var både tæpper og billeder.

Der var navnlig et billede ,der var sjovt

Det var et billede af mor og moster Sussi og onkel Niels fra dengang, de var små.

De var rigtig søde.

Nu skal det hænge her på vores væg.

Så kan vi se på det hver dag.

I morgen vil mor rode med computeren,hun er for træt til at gøre det i dag .

PS: jeg skal lige huske at fortælle ,at de små kaninbørn har fået øjne i dag.

I morgen skal de fotograferes.

Men i aften skal de have rent hø.

Det vil mor hente i garagen. Det er fra Børge og Marianne på Gyldenlund.

Det er havrehalm.kaninerne kan lide at tygge på det

Det kan jeg bestemt ikke .

 

 

Det er vores lille hus på Æblevej nr 32.Mor er ved at male det lysegråt
9 april 2011

I dag skal vi have en rydde op dag .

Hele huset er fuldt af mormor ting, som skal lægges på plads.

Nogle ting er tøj eller bøjler , det er nemt at få på plads, men der er en blå katte-figur og en gammel madkasse, som skal stå et bestemt sted og så er der ikke plads til vores egne ting, som plejer at være lige der .

I dag er mor ikke ked af det ,det var hun meget i går.

I dag skinner solen og så kan man ikke være ked af det .

Komputeren vil stadig ikke gøre, som den skal, så derfor skriver mor min dagbog et sted, hvor hun kan gemme den ,indtil det virker igen.

I går blæste det en rigtig stor Gilleleje blæst, men det nye plankeværk i hønsegården væltede ikke, så mor er vældig stolt af sig selv.

Nede i bilen ligger en masse ting ,som skal afleveres forskellige steder og der er en stoooor flyttekasse med ting, som mor skal læse,når hun får tid, men den er så tung ,at den skal tømmes nede i bilen og så kan den komme herop lidt af gangen.

Det er alt sammen fra mormor.

Der er billeder fra dengang mormor var lille og der er sange og breve . Måske vil mor læse op for os.Jeg kan godt lide, når hun læser .

Det er ikke altid jeg forstår ,hvad det handler om, men jeg kan lide at høre hendes stemme. Så lægger jeg min pote op på hendes arm og så kikker jeg på hende.

Så nuldrer hun min pels eller kysser mig på snuden .

Vimmer kan ikke sidde stille, så hun leger bare på gulvet imens.

En gang imellem kommer hun springende og hopper op på skødet af mor, men hun hopper hurtigt ned igen.

Hun er et pjathoved.

Nå jeg må løbe. Postbudet er her og ham plejer jeg at gø af.

 

Flere blomster fra kirkegården
10 april 2011

Ah, solen skinner igen i dag.

Mor måtte vaske mig bagpå i går, fordi jeg fik sprutmave.

Bare fordi jeg spiste en frø ,der lige var vågnet.

Det var Vimmer ,der begyndte, men jeg syntes ikke ,at hun skulle gøre det helt alene og  så gnaskede jeg bare på en smule frø, men så bagefter fik jeg sprutmave.

 ÆV

Det er altså ulækkert

Så kommer mor med en varm .våd klud med sæbe på og vasker mig i numsen .Det er egentlig rart nok.

Men bagefter bliver man kold,selv om mor tørrer med et håndklæde.

I går hoppede jeg op i sofaen og tørrede numsen i en af puderne .

Vimmer får  aldrig sprutmave og hun spiser tøj-klemmer og frøer og grene og mors mad og kuglepenne og hun får aldrig ondt i maven.Men gang imellem, så sætter små pinde sig fast inde i munden på hende

Så ser hun kæmpesjov ud.

Hun hopper omkring og piver og ryster med hovedet.

Så skal hun ligge på ryggen hos mor ,mens mor tager pinden ud.

 Bagefter skal hun trøstes og kysses.

Æv, hun er et pattebarn.

Se nu bare i går.

 Vi mødte en dame med en hund, som vi ikke kendte .

Jeg stod stille sammen med mor og kikkede på den, men Vimmer hoppede fjollet rundt og den fremmede hund knurrede og viste tænder,

Damen sagde, at den måske ville bide ,fordi den ikke kunne lide andre hunde, men VImmer hoppede bare videre .

 Så sagde mor :Vimmer ,stop så, og så kunne damen gå videre med den sure hund.

Akvarel mormor
11 april 2011

I dag kommer computermanden, som skal hjælpe mor med at få hjemmesiden til at virke igen.

Så kan hun sætte min dagbog ind. I disse her dage har hun bare skrevet den et andet sted, så den er parat, når hun skal bruge den .

Der er sikkert også mange breve til hende ,som hun ikke har kunnet svare på, fordi computeren ikke vil gøre ,som den skal

Bare jeg kunne hjælpe hende med det .

Jeg har prøvet en gang at skrive på hendes computer ,men jeg fik skæld-ud, så det tør jeg ikke igen.

Min sprutmave er gået væk, så nu har jeg det bedre.

I går gik vi en lang tur ned til vandet og ind over marken . Jeg er ikke bange for el-hegnet mere .Det er første gang siden sidste sommer ,at jeg har gået den vej ,uden at mor har måttet bære mig .

Det var helt hyggeligt at være ude på marken.Vi gik ned til søen og der var masser af frø-æg i vandet

Et andet sted ved søen soppede jeg .Vimmer badede og hun så sjov ud ,da hun kom op –lille og tynd-men så rystede hun sig, så både mor og jeg blev våde og så strittede hendes pels, som den plejer.

 

Nu er det efterhånden længe siden, at hønsene har gået rundt i haven . Så det nye hegn virker altså. Det er godt, for jeg bliver så gal,når jeg ser høns nede på plænen .

Egentlig kan jeg vist ikke lide høns. De siger lyde, som jeg ikke forstår og de taber fjer alle vegne.

Bare fordi mor gjorde den store hane til middagsmad ,så kom der masser af hanefjer ude på broen.

Selv om vi fejer, så flyver der fjer rundt, når man kommer løbende.

Vimmer fik en på næsen i går og hun nøs og hun nøs for at få den væk.

Så til sidst, så fløj fjeren over på mig.

 Det kunne jeg ikke lide. Det er lige som om at fjerene er levende,--men det er de ikke ,siger mor.

Hun tog fjeren og smed den i skraldespanden ,men først så klistrede den fast til mors hånd.

Så sagde hun : vil du så give slip og så rystede hun hånden og så dalede fjeren ned på gulvet og der blev den liggende

Jeg går i en stor bue uden om den .

Tænk, hvis den sætter sig på mig og bliver siddende.

Så bliver jeg en hund med en fjer på.
Uha

forårs vasketøj i musikgården
12 april 2011
Ham den rare mand ,han kom igen i dag,for at hjælpe mor med computeren.
Men han kunne ikke lave den ,så da han var gået, så sagde mor.
:Så, nu skal den virke: og så tog hun fat og nu virker den som den skal .
!!!!Mor er rigtig stolt af sig selv ,fordi hun kunne lave den og nu vil hun hedde Computer-doktor.
jeg syntes også ,at det var flot.
Så nu kan vi skrive til Else Dalby og fortælle hende ,at vi har det godt.
Mor har også sat min dagbog ind for de mange dage, som der manglede.De var jo skrevet de skulle bare puttes ind i dagbogen. I denne her uge er der 747 mennesker, der har læst i min dagbog.Det synes jeg er rigtig mange .
Mor har været ude for at spille  sjov musik sammen med Børge i dag.
Nu er hun hjemme og vi har tændt for varmen . Det øser ned udenfor .
 Det er koldt og det blæser, så det vil vi ikke ud i .
Underligt  som det kan skifte.
 I går var det dejligt med sol og varme og vi sov til middag i udestuen i solen .
Det er så mig ,der sover til middag i udestuen.Jeg ligger på et tæppe ,der engang har siddet på et får .
13 april 2011
Det reeeegner igen.
I går regnede det hele dagen.Vi skulle sætte hegn op, men det kan vi ikke, når det er så vådt.
Det var sjovt i morges. Jeg sov nede i fodenden af sengen og tænk, da så mor vågnede og så mig dernede, så kom hun ned  hos mig.
Hun brugte mig som hovedpude. Det kan jeg godt li'.
Så lå vi der og puttede og så kom Vimmer.
Hun gøede af fuld hals ,da hun så, at mor lå i den gale ende af sengen, men så tog mor hende og så legede vi *haps haps hap lige som da jeg var lille
Det syntes hun var sjovt .Hun sprællede med alle benene og hun vred og vendte sig, mens mor kildede hende på maven.
Jeg er vist for stor til *haps haps haps* men jeg legede nu med alligevel.
Det er så dejligt, når vi alle sammen ligger i en stor bunke og kilder hinanden .
Nu er vi stået op.
Mor skal svømme klokken 10 ,så der er tid til en hel masse inden .
I går vaskede hun æg og kom dem i æsker. Jeg sad på køkkenbordet og fulgte med.
Tilsidst fik vi et æg at spise.
 Mor tager skalden af og så pisker hun det med en gaffel og så får vi det i to skåle nede på køkkengulvet.
Det nye køkkengulv er så glat, at de der plastik-skåle glider rundt i køkkenet ,når man slikker på den eller puffer til dem ,når de er tomme.
Vimmer trådte på sin i går og så hoppede den hen af gulvet med sådan en flot lyd.
Det må man altså ikke ,når der er æg i den, men Vimmer gjorde det alligevel og ægget sprøjtede op i hovedet på hende og op på skabet.
Så fik hun skæld-ud.Hun er bare ligeglad.Hun gør det bare igen og igen,så nu får hun en skål, som er så tung, at den ikke kan vælte.
Her spiser Vimmer kødben,lige midt i sofaen.Det må hun ikke .
14 april 2011
Hurra hurra hurra
i dag skal de små babyer døbes. Der er ingen, der ved ,hvad de skal hedde ,men jeg synes, at de skal hedde Pjevs og VImmer.
Den lille pige kunne hedde Pjevs og så kunne drengen hedde Vimmer.Det er da sødt ,ikke ?
Men det sker nok ikke, for deres forældre kender jo ikke os.
Men vi skal kikke fjernsyn og mor skal tage billeder
Vi har sovet alt for længe her til morgen.
Det var, fordi Vimmer skulle ud for at tisse to gange  i nat.Så sov vi alt for længe i morges og Jesper skal lave teater i dag og mor skulle have været inde for at se det klokken 10, men det kunne hun så ikke nå, fordi vi havde sovet . Det er da godt, at han skal lave teater igen i aften
Så kører hun ind for at se det .
Nu har de små kaninbørn fåët øjne og de er ved at få pels.
 De er rigtig søde.
 De hopper rundt på deres far og mor .
Deres ører stritter lige op i luften endnu, men når de bliver store, så hænger ørerne nedad .De skal med ned og besøge de gamle mennesker, når de er store nok til det .
Vores franske høns ,de hedder Maran ,de er begyndt at lægge æg. Æggene er brune som chokolade og blanke .
De er meget flotte .
Der er ikke kommet så mange endnu,så vi sparer på dem .
I dag skal mor besøge en mand i Søborg, som skal lave hendes ring fin igen,den er blevet smadder ridset ,fordi hun har haft den på i haven.
Måske han kan gøre den fin igen og måske han kan lave Lailas fine ting ,som hun tabte på gulvet og så gik den i stykker, fordi den var lavet af glas.
Så smukt er der på Gilleleje kirkegård.
15 april 2011
i dag er græsset hvidt og det siger knas, når man går på det .
jeg troede ellers, at det var forår.Men det er aprilsvejr og så kan der godt komme is. Der er nu ikke is på ændernes badevand, så det er ikke så slemt.
Fru and ligger stadig og ruger på sine æg.Men sent på eftermiddagen ,så går hun ud for at tage sig et bad og så er der en af de brune høner, der ruger for hende imens. Men det bryder hun sig vist ikke om ,for hun hvæser af hende ,når hun kommer ind igen.Hun skulle da hellere sige tak.
Der er begyndt at komme græs og man kan gå og tygge på det og slikke vand af det .Man må bare ikke gøre det for længe, for så kommer man til at kaste op.
I går aftes var mor på Jespers skole og da hun kom hjem, så gik vi tur i mørket.
Himlen var helt rød ,fordi solen var ved at gå i seng.
Da vi så kom hjem fra turen, så spiste vi rejemad.
Jeg kan godt lide rejer.
De smager lidt af vand og lidt af rejer .
Mor fik brød til, men vi spiste dem bare .
De er nu ikke i munden ret længe, fordi de er så små.Men heldigvis, så får jeg ikke sprut-mave af at spise dem.
16 april 2011
Vi har fået vores egen hunde-gård med hundehus. Tænk ,hvad hun finder på- Der skal være planter og jord og fliser og så hundehuset ,som hun først havde sat op på terrassen, men nu skal der være ligge-stole derude .
Men da hun så ville flytte det, så var det for stort til at komme igennem lågen og så måtte hun skille det helt ad.
Det var bare så morsomt.
Taget var i to dele og når man gik på det, så sagde det :bum bum bum
Siderne skulle skrues sammen og mens mor gjorde det, så kunne man slikke hende i ansigtet og kradse hende på ørerne og i håret .
Til sidst var hun helt uglet.Der var hår alle vegne i ansigtet på hende.
'Til allersidst så skulle vi have gulv,det skulle laves af træ og så savede hun .
 Så nu er der savsmuld på gulvet i musikstuen og vi skal støvsuge i dag.
Det er blevet en rigtig fin legeplads. Mors tørrestativ står også derude ,men der gør ikke noget.
Vi kan sagtens være der alligevel-
Bare vent, til planterne vokser,
så bliver det rigtig sjovt.
Der er en plante derude ,som bliver til mad, den hedder rabarber. Den bliver så stor, at man kan gemme sig under den .
Det er vildt flot at have sin egen legeplads.
I dag skal det sidste rod væk derude fra og så skal der plantes blomster til os. Inde i hundehuset har mor lagt to store puder, så det er rigtig dejligt at ligge der,inde og snue.Der skal også laves en hunde-lems-dør, så vi selv kan gå ind og ud.
Jeg elsker bare mit nye hus.
17 april 2011
Så er det rigtig forår
Vores køkken er fuld af glade myrer.
De kravler alle vegne og mor farer rundt og sprøjter på dem . Der er også myrer i vores mad og det er rigtig ubehageligt, for de kilder .
Bare rolig ,siger mor . jeg skal nok få dem væk og så lægger hun hvidløg alle steder.
Jeg ved nu ikke, hvad jeg foretrækker, for hvidløg lugter
I skulle bare have set Vimmer.Hun hapsede et hvidløg og tyggede på det,først så lavede hun ansigter og hostede en hel masse og nu lugter hun forfærdeligt.
Mor har købt hvidløgspiller. Nu vil hun prøve at mose dem og se om det får myrerne til at gå væk.Det lugter da ikke .
Hvis ikke ,så vil jeg have min mad ind i stuen.
Mor var til forårs-marked i går i Gillelejehallen .Det var, fordi hun ville snakke med damen ,som lavede Lailas smykke ,men hun var der ikke .Det var synd for Laila.
Men mor ved, hvor der er en ,som laver glas ,så ham vil hun prøve.
Det er ellers fedt at have sit eget hus. Jeg er ikke så vant til det endnu, men jeg er rigtig glad for det .
I dag skal de sidste planter plantes derude.
Alting er begyndt at springe ud ,der kommer grønne blade alle vegne,
det ser rigtig flot ud.
Forresten glemte jeg at fortælle, at jeg fik brev fra Else i går. Det hænger på min opslagstavle .Jeg elsker at få brev .
18 april 2011
Øv, altså
jeg har fået sådan en bide-ting af Jacob forleden dag .
Det var min fødselsdagsgave.
Jeg blev rigtig glad for den, men Vimmer vil hele tiden have den .
her til morgen *slåssede* vi om den inde i sengen ,fordi Vimmer tror ,at hun bare kan tage den ,når den er min.
Næh, hvor blev jeg gal.
 For en gangs skyld blev jeg meget gal.
jeg sagde rigtig noget til hende ,den dumme lillesøster.
OG HUN BLEV BANGE!!!!
Måske jeg skulle blive gal noget oftere.
Nu har jeg lagt mig under mors stol for en sikkerheds skyld med den der ting og Vimmer har fået lov til at kikke på, men jeg vil ikke have ,at hun rører den .
Nu må hun lære at vise respekt.
 Jeg er ellers altid så sød ved hende, men nu er det nok.
Det er min fødselsdagsgave.
Det er sådan en ting med ben  og hoved, den er stor og svær at gå rundt med, fordi den støder imod alting.
MEN DEN ER MIN.
Jeg tror ,at det bliver dejligt vejr igen i dag .Solen skinner ,men det er koldt endnu.
Der har været et dyr i hønsehuset i nat. Der er fuld af fjer derovre og dyret har gravet sig ind unden væggen, så nu skal mor finde på noget, så dyret ikke kan komme ind.
Vi ved ikke, hvad det er for et dyr.
Hønsene gokker forvirret ,men det er ikke til at forstå ,hvad de siger .
Høns taler ikke et sprog ,som er til at forstå.
19 april 2011
Mor har været til tandlæge med Bibi og vi skulle passe huset . Solen skinnede så dejligt og der var varmt og blødt inde i vores seng, så vi lagde os til at sove derinde. Fredeligt og roligt.
Mor havde sat kurven med det rene vasketøj på sengen ,så Vimmer lagde sig op i den
Ah ,hvor var det dejligt. Da mor kom hjem,så gik vi tur. Lige nu har mor lagt vasketøjet sammen . Hendes hvide bluser er blevet smadder-krøllet ,fordi Vimmer har sovet i dem , så nu skal de stryges.
Hun har ikke sagt noget til Vimmer om det ,fordi det var jo hendes egen skyld, at hun havde sat vasketøjet der .
Vi har taget solbad på terrassen og lige nu er klokken 17.Så får vi nok snart en lille tur igen ,men det er smart, at man kan gå ud i haven ved vores eget hus og tisse på jorden lige ,når man vil.Det nyder jeg meget, fordi jeg har det sådan, at når jeg har sovet, så vil jeg gerne tisse.
Vimmer kan lide at skrabe i jorden derude og det er sjovt, for når jeg har tisset, så kommer hun lige med det samme og tisser det samme sted.
Det lille fjols.
I dag har jeg fået lov til at have mit legetøj i fred
I det hele taget har vi ikke sprunget så meget rundt i dag.Vi larmede så meget i går ,så jeg tror, at det er fornuftigt med en stille dag .
Mor var træt af os i går.
Hun er mere tilfreds i dag.
20 april 2011
I dag skal vi gøre driv-huset færdigt. Der mangler kun en dør.
Og så altså al den jord ,som ligger nede ved traileren.
Jeg er ikke særlig god til at bære jord, så det må mor gøre,men jeg kan holde vagt imens.
Himlen ligner snart regnvejr.
Det er dumt, for vi har lige hængt vasketøjet ud.
VI glemte VImmer derude, så da vi var kommet ind i soveværelset og havde været der et stykke tid ,så gøede hun lige så højt, hun kunne, for at fortælle os ,hvor hun var og så lukkede vi jo døren op, så hun kunne komme ind.
Nu er hun fornærmet, fordi vi glemte hende
Hun er gået ind i seng og der ligger hun og surmuler og vil slet ikke snakke med os.
Hun bliver nok god igen.
Helt bestemt, når mor råber ,:så er der morgenmad:
så kommer hun spænende.
I dag skal vi have mad, der har været en høne .Det smager godt.
Det er mærkeligt, mor må gerne lave mad af hønsene, men vi må ikke hapse dem .
Forresten hyler de så højt, at man får ondt i ørerne, når man render efter dem .Måske er det derfor, at man ikke må.
Når mor laver dem til mad ,så siger de ikke noget.
 Hun går bare ind i hønsehuset og når hun så kommer ud igen, så er der en høne, der er blevet til mad.
Alle fjerene skal tages af den ,det gør mor, og så får vi en hønsefod at løbe rundt med.Den lugter af høns, men den smager ikke særlig godt
Den knaser mellem tænderne, men jeg spytter den ud igen ,for den kradser i munden .
Jeg kan bedre lide frikadeller.De kradser ikke spor,
21 april 2011
I dag er det Pernilles fødselsdag . VI skal ringe og sige tillykke til hende.
Hun bliver 47 år.
 Det er mange, synes jeg .
Jeg er kun 2 1/2 år og jeg synes ,at jeg har været en hund meget længe .
Hurra hurra hurra.
I dag klokken 10 kommer der en mand, som hedder Rasmus.
Han skal save hul i vores hus og sætte et vindue i hullet.
Jeg er spændt på at se ham .
Jeg tror godt ,at jeg kan lide nogen ,der hedder Rasmus.
Mon så han kan lide mig.???
Vinduet ligger nede på traileren ,for det er meget tungt. Det skal Rasmus bære op til huset for mor.
 Ih, hvor er jeg spændt.
Ellers skal vi vist ikke lave noget i dag . Mor skal køre den sidste jord op til drivhuset ,så er hun parat til at så og plante.
Hønsene går ude i haven ,fordi vi ikke lukkede døren til hønsegården i går aftes ----
altså ud til haven!
Døren til hønsehuset, den lukkede vi.

I går legede jeg *hiv og giv slip* sammen med Vimmer.
Somme tider bliver vi uvenner midt i legen, fordi vi jo står og hiver i den samme ting fra hver sin side,men i går  var det bare sjovt og det var endda min fødselsdags-gave ,som vi legede med.
Det var smadderskægt ,for den er af gummi ,så når jeg hev og Vimmer hev ,så blev den lang og når man så gav slip, så smaskede den lige i hovedet på VImmer.
Hun havde ikke opdaget, at den gjorde sådan, så jeg gjorde det flere gange.
Til sidst så ville hun ikke lege mere.
Ha, dumme VImmer.
22 april 2011
I dag kommer Rasmus og laver vores nye vindue. Han var her i går og han var vældig flink.
Selvfølgelig smuttede Vimmer ud efter hønsene  og hun løb i en vældig fart ind i hønsehuset ,men så skulle I bare have set Rasmus.
Han fo'r efter Vimmer og så kom han bærende med hende.
Vimmer var helt stille bagefter .
Tænk ,at der var et menneske, der var hurtigere end hende.
Mor siger, at vores legehus skal tages væk, fordi ellers kan hun ikke se ud af vinduet, når Rasmus har lavet det .
Manden med guldfiskene skal sælge sit hus.
 Det er rigtig synd for ham, for Gilleleje er det aller-bedste sted i hele verden .
Han er nok ked af det .
Han er altid så flink til at snakke med os og vi passede hans guldfisk ,da han var ude at rejse.
Lige nu står jeg inde på kommoden og *vuffer* lige så stille.
Der er en masse små fugle derude. De er forresten ligeglade med mig ,men min mund siger sådan helt af sig selv, når jeg ser på dem . Det er ikke vov vov vov vov,
det er mere wuf wuf wuf og helt stille.
Når min mund siger sådan , så hopper min mave ind og ud og somme tider får jeg hikke .
Vi har været vældig tidligt oppe i dag .Lige nu er klokken 7 og vi har været ude at gå morgen-tur hen over det grønne område.
Græsset er helt vådt ,men det har ikke regnet
Det hedder dug.
Sådan er det, når det er varmt om dagen og koldt om natten
Man bliver våd på maven af det .
 Godt, at vi skal klippes på tirsdag .
24 april 2011
Puha, hvor er det varmt. Vi har lige været ude og gå og man bliver så varm, så varm. Det er da godt, at vi skal klippes på tirsdag ,for dette her det er da ikke til at holde ud.
Mor var tidligt afsted i dag .
Klokken var kun 7 om morgenen ,da hun kørte og hun havde en masse ting med .
Det er ,fordi mor har købt et hus ,som vi har sparet sammen til læææænge.
Det hedder et kolonihave hus og det ligger ved indkørslen til Helsinge. Mor var der i sidste uge for at besøge nogen, som hun kendte og så var der en have til salg. Så skyndte mor sig at købe den .
Det er rigtig spændende.
 Hun havde bilen fuld af ting, som skulle med ud til det nye sted.
Jeg har ikke set det endnu, men mor har lovet at næste gang ,så kommer vi med.
Der er et lille hus og en stor have .
Det siger hun
Der kommer masser af blomster til sommer og vi skal have blomster med fra Gillelejehuset og plante der .
Det ligger på æblevej nr 32.
Er det ikke et sødt navn.?
Det synes jeg .
Måske skal huset så hedde æblehuset ?
Eller blomsterhuset
eller Vimmers og Pjevs' hus.
Eller hundehuset
eller bare mors hus.
Mor har ønsket sig sådan et hus ,lige siden hun var en lille pige ,siger hun.Og nu har hun fået det .Det er dejligt.
Jeg tror, at det skal hedde Bedstemors hus,for mor er jo bedstemor til Amanda og Mikkel og Lucas og Sandra og lidt til Søren og Christian og Trine .Hun er vores mor, men hun er også Bentes mor og Pernilles mor og Jespers mor og så er hun svigermor til Steffen og Laila .
Måske skal vi bare kalde huset
 
Mor's hus
25 april 2011
Næh, hvor er det dejligt
solen skinner igen
Jeg bliver helt blød i pelsen af al den sol.
Om morgenen er luften kold og græsset er pjaskvådt ,så kan man gå og snuse til det .
I morges lugtede græsset meget af rådyr, så de har været ude på vejen i nat.
Ikke inde i haven ,fordi vi har det nye hegn.
Så jeg snusede og snusede og glemte helt at jeg skulle prutte, så nu har mor åbnet døren til musik-terrassen, så jeg kan gå derud ,hvis jeg skal.Der er nemlig en masse jord og der gør det ikke noget ,at jeg prutter
Jeg har været rundt til alle vinduerne for at se om rådyrene stadig er her ,der er kun bagboens nye hund. Den løber rundt i haven, men nu er jeg vant til den ,så den gider jeg ikke gø af mere .
I går aftes så vi tv
Det var noget fra en bondegård og der var masser af høns, det var lidt underligt, for vi havde jo lagt vores høns i seng og så kom de på fjernsynet.
Dem gøede jeg meget af og mor sagde, at jeg var temmelig dum, fordi jeg ikke kunen se ,at det ikke var vores høns.
Somme tider er hun mærkelig.
Den ene gang så skal jeg lægge hønsene i seng, når de har været ude i haven og så lige nu ,så synes hun pludselig, at jeg er dum ,fordi jeg bliver gal ,når jeg ser at  hønsene går rundt på TV.
Vimmer gøede da med, så er hun altså også dum
Ja, men det er hun vist også.Hun gør fjollede ting hele tiden .
I går kravlede hun op på bordet på terrassen og lagde sig til at sove der lige midt i solen . Da hun vågnede, kunne hun næsten ikke gå, fordi hun var blevet så varm .
Det var da dumt.
26 april 2011
I dag skal vi klippes.
Jeg kender godt manden ,som skal gøre det, han er smadderflink.
Han bor på en bondegård ,hvor der er mange andre hunde, som man kan snakke med.
jeg glæder mig til at få pelsen af .Jeg håber bare ikke,  at jeg ser for tyk ud, for lige nu ser jeg fed ud,men jeg tror, at det er fordi ,der har så meget pels og jeg ved jo ikke rigtig ,hvordan jeg ser ud inde under . Men det vil jo vise sig.

Vi var med mor igår ude på mors sted.
Der var rigtig dejligt.
Vimmer skulle selvfølgelig med det samme mase sig ud under hækken og ind til damen på den anden side
Hun hedder Hanne,hun har en hvid hund med en masse pels og den var sur .Men VImmer var da bare lige glad, hun hoppede over lågen ind til den fremmede hund med snor på og det hele .Den sure hund blev så forbavset, at den næsten glemte at være sur.
Så hentede mor hende og så gjorde hun snoren kortere ,så Vimmer ikke kunne gøre det igen.
Der er en smadder-god græsplæne ,som heldigvis var lidt våd ,så den var rar at løbe rundt i .
Der var også blomster-bede ,men dem må man ikke grave i .
Der var også et sted med bare sort jord, men der skal vores salat og den slags gro.
Så er der et lille hus og en udestue.
Vi fik lov til at løbe rundt inde i husetog snuse til det hele ,så nu lugter der af os .
Til sidst så fik vi vand og mad derinde og så lagde vi os under bordet og sov til middag, mens mor malede på væggen i udestuen.Der skal være hvidt ,siger hun .Der er sort nu og det er alt for trist.
Jeg har vist glemt at fortælle, at vi kørte bil derhen .Ikke ret længe, men jeg kastede slet ikke op.Jeg sad bare og kikkede ud af vinduet.
HUrra .
Måske kaster jeg aldrig mere op ,når vi skal køre bil.Så kan jeg måske køre over til Pernille sammen med mor til sommer .Hurra
27 april 2011
Ih ,hvor er det dejligt at have sommertøj på.
Jeg fik det i går .
Vimmer fik også.
Og heldigvis ---jeg er ikke spor for tyk, det var bare pelsen, der fik det til at se sådan ud.
Alle dem ,vi møder ,siger : nej ,hvor er de hunde dog fine med sommertøj på.
Mor skal tage billeder af os i dag, så I kan se ,hvor fine vi er .
Der mangler også en masse billeder på hjemmesiden .
Mor har haft så travlt, men de kommer nu.
Jeg glæder mig til, at I skal se mig med sommertøj,
Vi gik tur i morges i det høje græs og jeg blev slet ikke våd ,fordi mine ben var uden pels.
Jeg har flotte lange ben og smukke ører og er i det hele taget en meget smuk,lille hund.---og så bliver man ikke så varm .
I eftermiddag skal vi have gæster for mormor og morfar skal puttes ned i deres have på kirkegården .
Der kommer nogen og kikker på det og måske har de også blomster med og så kommer de måske med hjem til os ,så de kan se ,hvor fin jeg er.
Det vil de sikkert gerne se.
De har nok ikke set sådan en rigtig smuk og fin hund før.
Vimmer ser mere sjov ud.
Hun er stribet på kroppen .
 Jeg synes ikke ,hun er nær så pæn, som mig.
Jeg siger det ikke til hende, så bliver hun bare ked af det .
I går satte vi fuglebure op på hylderne i udestuen.
Alle fuglene skal derud.
Det bliver de sikkert glade for.
 Så skal det gamle bur smides væk.
Fuglefrøene rasler ned på gulvet og der kommer støv på alting.
Mor siger sådan: grrrrr, når hun gør rent derinde.
Jeg tror også, at jeg vil sige grrrr, for lige nu står der en høne nede i haven og den hakker vand af væggen ind til stuen, så det siger :blonk, blonk ,blonk,
Det dumme dyr.
28 april 2011
God-morgen
Det er dejligt at sove med sommer-tøj på
,man bliver ikke så varm
gæsterne ,der var her i går, sagde også hele tiden
:næh, hvor er de fine
og så fik vi masser af kæl.
Men ellers var der ikke rigtig nogen, der havde tid til os.
De voksne snakkede med mor og de byttede ting ,som havde været mormors.
Vi fik først en gå-tur, da gæsterne var gået og da havde Vimmer lavet en prut på gulvet, fordi det varede så længe.
Vi havde spist al vores mad og jeg prøvede at fortælle mor ,at der manglede mad ,men hun kløede mig bare bag øret.
Somme tider taler vi ikke samme sprog.
I dag skal hun spille for de gamle , det varer ikke så længe heldigvis.
Vi kommer ikke til *mors hus* i dag ,men måske i morgen.
I går lukkede en af gæsterne døren fra udestuen op ,da hun skulle gå, men så smuttede vi ud begge to og løb efter hønsene, som gik i haven.
Det var sjovt.
Vi må altså ikke, men nu havde vi været artige så længe ,at det var rart at løbe rundt.
Vimmer havde snor på og tilsidst snoede snoren sig rundt om et træ og så måtte hun jo stoppe.
Jeg havde ikke fåert snor på endnu ,så jeg rendte ind i hønsegården . Fru and huggede næbbet ned i snuden på mig, bare fordi jeg ville sig 'davs', og jeg løb  ud til mor.
Så vinkede vi farvel og gik en lille tur.
Da vi kom tilbage ,så var vi jo trætte, men jeg hørte en lyd fra musikstuen og tænk ,så sad der en høne inde ved klaveret.
Nu er der masser af fjer derinde .
Hønen bar mor ud i hønsegården .
Vimmer rendte rundt længe med fjer på snuden .
Altså Vimmer!!
29 april 2011
Nu skal der vist ikke mere jord ind i drivhuset .I går slæbede mor al den jord fra traileren op over plænen og op i bedene ---og der var varmt inde i drivhuset.
Bagefter gik hun under den kolde bruser.Det gjorde Vimmer også, men hun hylede, da det kolde vand kom ,hun troede jo ,at det var varmt.
Så ville hun for første gang gerne tørres med håndklædet
Bagefter blev jeg også nuldret med håndklædet .Det elsker jeg og jeg stod bare og rev mor stille på benet, indtil hun forstod ,at jeg også ville tørres.

Vimmer har kastet op.
En hel masse.
 Det er ikke til at se ,hvad det var, hun havde spist ,men det så underligt ud .
Måske det var en mus.
Det så ulækkert ud.
Det er godt ,at vi har fået det nye gulv, for det er nemt at vaske det ,når man er kommet * galt* afsted.
Mor har hængt et billede hen over hullet i væggen ,som Rasmus har lavet .
På tirsdag kommer der en mand, som skal se på det .
Han kommer fra forsikringen.
Måske vil han betale Rasmus for at lave hullet.
I dag skal mor besøge Bibi for sidste gang i denne måned.
Måske hun skal vaske gulv og den slags.Vi må ikke komme med, fordi Bibi har en kat.
Den hedder Egon Olsen .
 Det er en drenge-kat ,men den har lyserødt halsbånd ,fordi Bibi synes, at det er pænt.
Den har ingen hale, fordi den har fået den revet af .
Uha, jeg bliver helt bange ved tanken.
Mor holder mig tit i halen ,når vi sover og det synes vi begge to godt om.Det er hyggeligt, men hun river da ikke halen af mig. Det er heller ikke Bibi ,der har revet kattens hale af ,hun ved ikke ,hvem der har gjort det .
Stakkels Egon Olsen.
30 april 2011
Pyha hvor er det varmt . Godt ,at vi har fået sommerpels på.
Mor har også fået sommertøjet frem,så har hun bare arme ,som man kan slikke på  og så siger hun:uh ,det kilder, og så får man kæl.
Det er en god leg.
Der er en værre masse rod, der-omme hvor Rasmus arbejder.Men alligevel kan man godt gå rundt derude og snuse til alting.
Der er navnlig et sted henne ved huset, hvor der lugter rigtig spændende.
 Måske har Mikkel ræv tisset der, da han spiste den høne .Der ligger også en masse fjer, så det er nok derfor.
Mærkeligt at spise hønsene. Jeg kan lide at jage rundt med dem og hapse dem ,så fjerene ryger af ,men jeg kunne da ikke tænke mig at spise dem -----Bestemt ikke .
Først når mor har lavet dem til mad,men så smager det også dejligt-.
Lige nu har jeg lagt mig til at sove til middag inde i huset .Der er altfor varmt ude på terrassen og i udestuen duer det slet ikke
Selv uden pels er man ved at smelte .

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
01.10 | 12:39

Hej Luna, Det ser ud til, at planten stadig har det fint. Kan du ikke bede din mor om at kigge på sin telefon af og til? Og messenger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE