betragtninger

  Frosten knuger landet her ved Kyndelmisse.

Alt er frosset .

Vandpytterne ,ændernes badekar og mit toilet.

Nu har jeg sat varme på i badeværelset,det skal nok hjælpe ,men det hjælper vist ikke mod kulden udendørs.

Hundene klumper sig sammen foran ovnen i den lune stue og vi lister korte, men mange ture for ikke at få kolde poter.

Jeg købte i det tidlige efterår en termodyne til bilen .Den er først kommet i brug nu ,men den gør sandelig god gavn om morgenen, når rimtågen har lagt sine klamme ishænder overalt.

Et snuptag og så er bilen klar.

Jeg har siden nytår skiftet svømmested og svømmer nu i Helsinge Svømmebad.

To gange om ugen med instruktør.

Prisforskellen er betragtelig

150 kr pr gang i Gilleleje

20 kr i Helsinge

Selv om man lægger benzinen til ,så kan det godt betale sig.

I Helsinge spiller jeg om mandagen i et

 * orkester* med andre harmonikaspillere .

Det er rigtig hyggeligt.

Den står på Evert Taube og den slags.

Vi skal have koncert på mandag.

Trioen arbejder stadig og bruges hver 14 dag på plejehjemmene .

Det er et ’syng sammen’ program med oplæsning og hygge.

Tirsdagene spiller jeg med en anden harmonikaspiller zigøjnermusik , så der skal man flytte fingrene .

Mindst tre dage om ugen spiller jeg .Mange gange flere endnu,Og hvor er det herligt.

Mit kolonihavehus i Neglinge har stået stormene igennem og når jeg besøger mit lille hus , sætter jeg gasovnen til og nyder forhåndsglæden ved tanken om sommeren ,der kommer .

Hundene har fået hundegård og lem ind til stuen og nyder at være der sammen med mig.

Det er blevet til mange gode timer i det forløbne år.

Vimmer har ændret adfærd og er blevet nemmere at omgås.

Jeg har brugt mine pædagogiske erfaringer og har fokuseret meget på hende og det har givet *pote*.

Lille Tjørnegårds-metoden :

 Hvordan synes du selv ,at det går?

Er du tilfreds med din opførsel?

Har du lyst til at blive bedre?

Hvad gør det ved dig, når jeg siger sådan ?

Det preller lige som af på hende,

Men en tur på skødet,lidt nusseri og et kys på snuden,det kan man bruge .

Eller også er hun bare blevet ældre og klogere .Hvem ved.

Pjevs trives ved at Vimmer ikke hele tiden river hende i ørerne .Der er faldet ro over dem .

Så lige nu håber jeg ,at foråret snart stikker hovedet frem, inden at havet fryser til.
Der løbes allerede på skøjter på små-søerne rundt omkring.

Vinteren kom sent.Den bliver forhåbentlig kort.

 

Det er altså mig ,der spiser gnaveben i Æblehuset . Der er sådan et blødt gulvtæppe ,som man kan ligge på.

1 februar 2012

Ih altså,
Vi har fået nyt dynebetræk.Det er hvidt og blødt på den ene side og på den anden side er der sort krims krams.
Mor har syet det og det er bare så dejligt at putte i.
I nat lå jeg i mors arm og sov .
Pjevs var lidt sur over det ,for det er egentlig hendes plads,men jeg kom først
Så gik hun over og sov på den anden side af mor.
hvor er det koldt ude i verden
Jeg fryser om poterne, hvis jeg står stille ,så jeg render ud og ind hele tiden
Det må man gerne
Mor står bare op og lukker døren op og i ,når vi skal ind eller ud.
Hun siger, at det hedder motion og det er noget, som hun skal have meget af .
Så det hjælper jeg hende med at få.
Vi spiser en ny morgenmad for tiden .
Det hedder rugbrød og så er der ande-fedt på. Det smager simpelthen så dejligt.
Man må kun få det om vinteren, fordi man bliver varm af det .
Om sommeren spiser man noget andet .
Jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men det er en stor rund ting og så er det er rødt og det er ligesom  fuld af vand. Man får det i små hapser ,når det er meget varmt.
Nåh jo ,det hedder vandmelon.
Det smager også godt ,men det er sommermad.
Sidste år var der meloner i vores drivhus sammen med tomaterne, men vores drivhus er blæst i stykker og vi skal have et nyt først .
Det gamle var  ude i hønsegården ,men måske skal det nye bygges ved Æblehuset .
Det skal vi finde ud af .
Først skal alle de gamle brædder væk fra hønsegården .
Det skal Petter gøre .
Der er meget at gøre i sådan et hus i Gilleleje.
Det er godt ,at mor har mig og Pjevs til at hjælpe.

Det er min storesøster Pjevs. Hun er brun under mulen ,fordi hun savler en lille smule.

2 februar 2012

I går begyndte vi på februar måned.Så skal man bytte side i kalenderen og på den nye side er der et fint billede af Sandra, som spiser en stor lyserød is.
Jeg kan ikke finde ud af at se på billeder, men mor fortalte mig det .
Hun er så sød ,Sandra.
Næste gang hun kommer ,så vil jeg prøve det der med at være artig og ikke springe op ad hende .
Jeg tror at jeg vil skrive et brev til hende--mor hjælper mig
Jeg vil gøre mig sådan en umage .
I går havde vi besøg af Nænæ.
Han så rigtig tyk ud, fordi han havde tyk pels .
han er god at lege med, fordi han er lige så hurtig som mig.
Pjevs blev lidt sur på ham ,fordi han ville lege far og mor med hende og det ville hun ikke .
Han måtte heller ikke for sin far
:Lad være med det pjat, sagde han og hoppede Nænæ ned fra Pjevs et lille øjeblik ,men så gjorde han det igen.
Så ville Pjevs ikke lege med ham og hun kravlede op og sad på skødet hos mor, så hun kunne passe på hende
Så bumlede jeg videre med ham.Men jeg ville jo også gerne sidde hos mor og det ville Nænæ også, så lige pludselig havde mor tre hunde på skødet . Det var da godt, at hun sad på sofaen, for så kunne nogle af os være i sofaen lige ved siden af hende.
Da så Nænæ skulle hjem, var vi smaddertrætte og ville sove ,men mor ville gå tur, fordi hun skulle ud til Bibi senere .
Det var nu også meget godt ,for jeg skulle lave en masse prut og det må man ikke på tæpperne .
Men bagefter ,da mor så skulle gå, så skal jeg lige love for, at jeg snorkede i den store stol.
Snork snork snork

Vores lem i køkkendøren er gået i stykker.
Den der ting ,der får lemmen til at dreje ,er knækket af og mor skal prøve at lave den ellers får vi ingen lem i døren og det vil jeg være rigtig ked af ,fordi det er ude på broen ,man somme tider kan fange små mus. Man kan høre dem pusle og så skal man stå bomstille ,så kommer de frem og så kan man hapse dem . Når man så har gået rundt med dem et stykke tid, så giver man dem til mor . Så får man en lækker haps og så sender hun musen videre til muse-himlen .
Det er sjovt at fange mus og jeg er god til det .Det er Pjevs altså også.Det er hende ,jeg har lært det af .
Somme tider er det godt at have en storesøster som kan lære mig ting.
Mor kan ikke fange mus.Hun er alt for stor og hun kan heller ikke sidde stille
!!!
Jeg elsker den hundekurv.Den er faktisk alt for lille ,så jeg må krølle mig sammen ,men netop derfor er den god og varm

3 februar 2012

I dag er det også brrrrr koldt.
I nat har vi haft varme på i stuen .Så der var ikke koldt i morges.
I går var der kun 9 grader og så fryser mor.
Jeppe er her . det er Vibekes hund.
Det er en gårdhund.
Den løber også sin vej somme tider .
Men det gør jeg vist ikke mere
I går løb jeg ned til lågen alene ,da vi skulle ud og gå og så kaldte mor på mig og så kom jeg .
Er det ikke utroligt.??
Min hale logrede og logrede ,fordi jeg var så artig, og mor løftede mig op og knusede mig og kyssede mig på snuden .
Vores dør med lemmen i  er gået i stykker
Mor har taget den ned og i dag skal vi se om den kan laves igen.
Lemmen er faldet af og så bliver der jo koldt i huset .
Så nu står døren ude på broen og venter på at mor laver den .
Jeg vil håbe, at hun kan lave den, for det er temmelig besværligt at skulle bede hende om at åbne og lukke døren ,hver gang man skal ind eller ud .
Her til morgen løber den store hund rundt i haven oppe bagved vores hus. Pjevs bliver så vred over det og så gø'r hun.
Det synes jeg er dumt, for den er jo i sin egen have .Men Pjevs render rundt og gø'r ved alle vinduerne .
Det gør jeg ikke .
Mor hviskede i går til mig ,at hun troede, at jeg var klogere end Pjevs.
Det tror jeg også ,men vi siger det ikke til hende, så bliver hun bare sur.
Vi skal bage i dag .
Først skal mor fodre kaninerne og fuglene og så skal hun hente mad til hønsene nede i bilen og så skal hun lave døren med lemmen .Hun skal også øve sig ,for Børge har sendt nogle svære noder, som de skal spille på tirsdag.
Hun skal også gå tur med os ,men når hun har gjort alt det , så skal vi bage fastelavns-boller.
Jeg elsker at bage , det dufter så dejligt.
Jeg hjælper mor med måneds-regnskabet.Hun er glad for hjælpen.Men man skal være meget stille ,ellers kommer man ned på gulvet

4 februar 2012

Byvejr

Vis usikkerhed på nedbør
Indtast postnummer
2-døgnsudsigt
2-døgnsudsigt2-døgnsudsigt
I dag er der ingen vand i vandhanerne i køkkenet, så nu skal mor lege med vandet .
Der er iskoldt vand i hanerne i badeværelset,så hun henter vand derovre, så nu har vi vand i alle gryderne og i vandkanden .
Det er lidt sjovt.
Mor går frem og tilbage med spande med vand og vi skal have et varmeapparat ud i køkkenet ,så vandet kan komme igen .
Mor drømte i nat .'
Lige som vi som allerbedst sov, så snakkede hun pludselig kæmpehøjt og jeg vågnede og blev rigtig forskrækket og min mund kom til at sige vov vov vov og så vågnede Pjevs og hun vov'ede så med.
Så blev vi trøstet og så kom det sjove.
Så stod vi op og gik ind i stuen ,selv om det var mørk nat.
Så sad vi lidt og snakkede og mor sagde ,at vi ikke skulle være bange ,det var bare en drøm.
Så da vi havde snakket sammen lidt,så gik vi ind igen og sov.
Hvorfor mon hun råber, når vi  sover? .
Det har hun aldrig gjort før.
Når jeg ikke må vove, hvorfor må hun så.?
Vi fik ikke bagt i går, så det gør vi lige om lidt .
Det er så hyggeligt, når her dufter af kager og brød i hele huset .
I går rydede vi op i musik-stuen og flyttede lamperne rundt og den slags.
Der var en masse ledninger på gulvet og der var stole alle vegne .
jeg elsker det ,for så kan man snuse rundt og finde ting og man kan klatre på det alt sammen .
Det må man altså godt,men det er strengt forbudt at falde ned.
Lige nu ligger jeg og hygger mig foran kakkelovnen .
Der ligger den der store plys-and og den er smadder-lækker at ligge på.Når jeg så er rigtig super varm, så hopper jeg op i sofaen.
Min pels bliver så smuk, når den er varm.
Jeg skal få mor til at tage et billede af mine ører.
De ligner sommerfugle ,siger hun .
Så kan jeg være sommerfugl til fastelavn.
Hvad mon Sandra skal være??

Det sner.
Masser af sne.
 jeg har været ude i det altsammen i musikgården .Det når helt op om benene på mig og nogen steder får man det på maven.
Vi skulle have spist frokost i æblehuset i dag, men vi bliver hjemme .
Der er så meget sne i hvert fald lige nu, så mor vil ikke køre bil.
I morgen skal hun køre ,for hun skal spille harmonika i Helsinge og bagefter skal hun til gymnastik og det er også i Helsinge .
I går lagde vi tæppet på i musikstuen .Der bliver meget varmere derinde og så har mor sat en kakkelovn derind.
Nu mangler der bare, at mor skal montere de store højttalere, som hun har fået af en ,som vi kender  .
Det er så meget frostvejr ,at ænderne får vand af mor ved døren og hvis ikke de skynder sig at drikke det ,så fryser det til is .
Det er rigtig vintervejr,og det er så pænt at se på.
Vi har tget billeder af det, så når det til sommer bliver pyh varmt ,så kan vi kikke på billederne og huske ,hvordan det var, da det var vinter.
Jeg er begyndt at gå,når vi skal gå tur, uden at mor holder mig fast ,helt selv ned til lågen.I går smuttede jeg ud af den og så kaldte mor: Vimmer,nej, kom her og så kom jeg .
Ih, hvor er det dejligt at være artig.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.01 | 21:30

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

...
19.10 | 00:36

Hej Lisbet
Har du fået nyt mobilnr?

...
23.06 | 10:51

Hvor er det rart, at mor stadig gider at skrive min dagbog.Vi gør det sammen om morgenen og hun læser altid for mig, hvad hun har skrevet.

...
16.03 | 11:44

Fuck hvor er det nice !!!!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE