pjevs november 2009

Det er altså mig. Den 12 november bliver jeg 1 år og jeg skal have fødselsdagsgæster og flag på¨bordet og gaver. Det glæder jeg mig til. Måske får jeg også breve.

mandag den 30 november 2009

Vi  vågnede alt for sent og mor skulle til svømning.
klokken var 9.10 ,da vi vånede og mor sagde sådan en sjov lyd, for hun skal være til svømning klokken 9.20
Egentlig var det vist min skyld ,fordi jeg var så længe om at komme ind i nat .
Klokken var 4.30 og både lillesøster og jeg skulle ud for at tisse.
Men jeg gav mig god tid og tilsidst begyndte mor at spille klaver.
Da jeg så endelig kom ind igen, så skulle hun lige spille færdig.
Så gik vi ind og sov .
Jeg lå på tværs af mor inde under dynen og lillesøster lå oven på mig.
Så det var vældig rart, men så sov vi altså for længe.
Mor styrtede ud af døren og vi fik ikke morgenmad,hønsene blev ikke lukket ud og alting var forkert.
Så nu er klokken 11 og mor er hjemme igen. Vi spiser MORGENMAD!! og bagefter skal vi gøre de ting, som vi plejer om morgenen.
Hele dagen er væltet s,iger mor. Det ved jeg ikke ,hvad hun mener med ,men det hele er helt forkert.
Heldigvis regner det og det er mørkt, så vi leger bare, at det er morgen.
I går aftes tændte alle lysene lige pludselig ude på terrassen . De gjorde det sådan bare af sig selv
Jeg gøede og gøede ,men de gik ikke væk. Lysene spejlede sig i vinduerne og jeg kunne se mig selv derinde mange gange
Tilsidst trak mor gardinet for,men jeg kunne jo se lysene gennem gardinet.
Det har noget med jul at gøre
Ude i haven hænger der nogle små hvide ugler og dingler på et af træerne.
Det er også jul
I morgen skal vi have pakker ,fordi det er december.
Husk, at du skal skifte til nyt afsnit i min dagbog i morgen. 
Der er også kommet et dato-lys på siden, som du kan kikke på,
Vi skal ikke have et i stuen ,for mor siger, at hun hellere vil have mange små lys hver aften .

I dag er turen kommet til at rydde op i videobåndene .De ligger rundt omkring i stolene.Man må ikke bide i dem.
Hæ, det gør vi alligevel ,når hun vender ryggen til.
De knaser så dejligt, når man bider i dem.
 
Det der med lillesøster.!!
Jeg må jo indrømme, at da mor kom med hende ,så syntes jeg ,at det var noget pjat, men nu kan jeg slet ikke undvære hende.
Hun er sjov at lege med ,hun er dejlig at sove med og hun er sjov at drille .
Hun er også smaddersød.
Men ikke så smuk som mig.
Hun er stadigvæk lille bitte ,men mor siger, at hun bliver til en hund en gang.
I går viste jeg hende mit nye hul i hegnet og tænk ,selv om hun er så lille ,så turde hun godt gå en tur sammen med mig.
 Ih, hvor var jeg stolt.
Hun traskede  lige i hælene på mig og jeg viste hende alle de gode steder.
Til sidst så gik vi over i Lones have. Lone var syg og lå i sengen, men da hun fik øje på os ,så stod hun op og kom ud i haven.
 Hun tog lillesøster og gik over til mor med hende.
Jeg gøede og gøede ,men hun gik bare med hende og lillesøster slikkede hende bare i ansigtet.
Mor snakkede med Lone og sagde tak ,fordi hun havde fanget os. Mens de så snakkede ,så stak vi bare af igen,men nu kom mor efter os og så fik vi stuearrest i FLERE TIMER.
Nu er hullet lukket og vi må blive i haven til vi finder et nyt.
Øv

søndag den 29 november 2009


Nu har vi snart brugt en hel måned og så skal vi begynde på den, der hedder december.
Så på mandag skal vi begynde på et nyt afsnit i min dagbog.
Det skal så selvfølgelig hedde december.

Jeg har fundet et nyt hul i hækken.
Jeg fandt det i går , så jeg tager lige en tur over til Laika ,inden mor opdager det .

Men mor snakkede med Gunnar i går.
Han fortalte ,at Laika og jeg havde besøgt ham i går eftermiddags og så var vi jo afsløret .
Her til morgen tog jeg lige en tur og mor så mig ovre hos Hanne og Søren .
Lillesøster tør ikke endnu , så jeg er dejlig fri for at passe hende,når jeg stikker af.
Men jeg har opdaget, at når jeg løber fra hende, så får hun et gnaveben ,så jeg er nødt til at holde øje med hende og snuppe benet fra hende.
Så sladrer hun til mor.
Piv piv piv ,lyder det og så kommer hun med mor .
 I morges var hun med til at lukke hønsene ud.
Mor bar hende.
Og nu har mor fundet på at binde hende gnaveben fast til hendes kurv med en snor
Så kan jeg ikke snuppe det og rende ud i haven med det .ÆV
Æv altså

I går satte vi juletræet op.
 Det ser flot ud .
 I dag bliver det endnu flottere, for så kommer der lys i. Musene havde bidt ledningen over til lysnettet, så mor skal lave det .
Men så bliver det også flot.
Hele udestuen er fuld at jul.
Og spisebordet er fuld af ting, der skal sættes op.
Mor har inde-bukser på ,for så render hun ikke ud i haven,men senere i dag skal vi fylde det sidste pap på traileren og dække den til .Den bliver hentet på tirsdag .
På den anden side af vejen hos Søren og Hanne er de ved at sætte lys op på huset.
 I går bankede de og mor siger ,at i dag tænder de også lysene derovre og så bliver her rigtig flot ,når det bliver mørkt.
Men først skal her ryddes op indendørs.
Mor var til julemarked i går i Græsted. Hun købte en figur med to mus, der danser. Jeg synes, at den er fjollet ,men mor siger ,at hun er glad for den .
Den skal stå henne på kommoden sammen med de små mus, som hun købte sidste år.
Der er også et juletræ med lys i.
Så nu har vi mus i væggen og på kommoden
.Så det bliver en muse-jul!!!!!

lørdag den 28 november 2009

Tænk ,det regner slet ikke her til morgen.
Det er underligt
Der er blå himmel , det har der bestemt ikke været meget længe.
I går gik vi i gang med at sætte julelysene op i udestuen.
Vi vil ikke have juletræet ind i stuen , det skal stå derude.
Der skal trækkes en masse ledninger og det er jeg god til at hjælpe med.
jeg kravler ind og ud imellem alle snoningerne .
I går var både lillesøster og jeg helt viklet ind i dem ,men hvor var det sjovt.
Vi gemmer julepynten i kasser i et lille bitte rum i entreen .
Det hentede vi det hele i går, men lillesøster snusede så længe rundt i rummet, at vi kom til at lukke døren for hende
næh ,hvor blev hun gal.
da hun så var luukket ud ,så ville jeg prøve det samme, men det var ikke spor sjovt ,så jeg ville ud med det samme .
I går bagte vi boller med rosiner.
Lillesøster sad på køkkenbordet og jeg sad i Sandras høje stol.
 Vi havde begge to mel på næsen ,da vi var færdige. Lillesøster så sjovest ud ,fordi hun er brun.
Hun havde fået hvid snude af alt melet.
På mig kunne man jo ikke se det ,fordi jeg er hvid af mig selv.
Bagefter slikkede vi på hinanden .
Mel smager underligt .Man kommer til at nyse af det .
I dag er der masser af poser og kasser alle vegne og resten af lysene skal sættes op. Men de skal først findes ,for mor har puttet dem i poser sidste år og gemt dem nede i bunden af kasserne med julepynt.
Vi skal nok hjælpe hende med at finde det hele. Det er så sjovt, så sjovt at mase rundt i kasserne . Man finder mærkelige fremmede ting, men også ind imellem gode ting. I går fandt lillesøster en gammel kage.
Den tog jeg fra hende og spiste ,mens hun gøede af mig, men så fortrød jeg alligevel og gav hende den næste, vi fandt, Hvad mon vi finder i dag.?
der er masser af papir og en masse dukker med røde huer. De hedder nisser .
De skal først frem ,når det rigtig bliver jul.

fredag den 27 november 2009

Lige nu står jeg og ser på lillesøster.
 Hun har fået en gnavepind og hun var lige ved at få den i den gale hals, så jeg passer lige på, at det ikke sker igen.
De små dyr ,der bed os i pelsen, er væk,heldigvis, for det var irriterende.
Mor  havde noget ,der hed myggespray. Det fik dem til at gå helt væk.
Lillesøster lugter dejligt af citron og mor har lovet, at jeg også får sådan et halsbånd ,der dufter.
 Så kommer de små dyr ikke igen.
I dag stritter mors nyklippede hår til alle sider . Hun siger ,at hun lige skal have puttet det i vandet og så må hun se, om det ikke holder op med at stritte. Ellers må hun tage en hue på siger hun. Så skal hun have hue på, indtil det er vokset ud igen. Mon Tobby ikke skulle have en sweater på, indtil hans pels er vokset ud ???
Han har  slet ingen pels og ser helt tosset ud .

Mor kunne strikke sådan en trøje til ham.Rød tror jeg

I går aftes regnede det pludselig sådan at det hamrede på taget og der ligger store søer af vand i hønsegården .
Ændernes badekar er helt fyldt med vand ,fordi mor har lavet sådan et rør, som kommer fra taget ,så når det regner, så løber alt vandet ned i badekarret.
Smart ikke ?
ænderne kan godt lide at tage brusebad under røret, når det regner.
De kan også godt lide regnvejr.
De bliver udendørs ,når det regner. Hønsene går ind . Somme tider går de ind i ændernes hus .
I dag skal andehuset gøres rent ,så må vi se om hønsene også lægger æg dernede.
De sidste par dage har vi brugt en ny slags varme.
Der er en maskine henne på væggen, som puster luft ud i stuen.Der bliver ok varmt ,men den bruger en masse strøm.
 Den skal køre i dag også og så skal vi regne på det .I går brugte vi tørretumleren og vaskemaskinen og sammenlagt med varmeren, der puster, brugte vi 40 streger - vi plejer at bruge 10.!!!!

PÅ søndag er det 1. søndag i advent.Så skal vi sætte lys op og gran.
Vi skal have kasserne med julepynt frem.
Jeg har ikke prøvet det før her hos mor ,men jeg er sikker på, at det bliver hyggeligt.
Hun har allerede hængt sådan en glasting op. Den drejer og glimter i lysene . Lillesøster gø'r af den, fordi hun ikke ved ,hvad det er. Hun er frygtelig barnlig somme tider .

 Om aftenen tænder vi lys og så er det mørkt udenfor.
Så hygger vi i sofaen .Mor læser eller ser tv og somme tider hører vi musik eller også ,så spiller hun på klaveret for os .
Lillesøster bliver helt stille, når mor spiller og vi ligger under klaveret begge to.

Musik er dejligt.

torsdag den 26 november 2009

Æv, vi har små dyr, der klør.
De er nok kommet med lillesøster fra den gård, hvor hun boede.
men det har jeg prøvet før.
Lillesøster har fået et gult halsbånd, der lugter og jeg har fået dråber i pelsen , Så går det hurtigt væk.
Mor vasker alting ,både i sengen og puder og tæpper i stuen og sprøjter med noget, der lugter underligt.
Hun har fortalt, at den gang hun var lille ,så legede hun på en bondegård med små katte og da hun kom hjem til sin far og mor ,så havde hun små dyr i tøjet.
De kløede slet ikke på hende ,men alle de små dyr sprang over på hendes far, som kløede over det hele.
Æv altså.
Jeg vil ikke have små dyr i min fine hvide pels.
Jeg er så flot lige nu.
Min pels krøller lige tilpas og den er lige tilpas lang til at jeg synes,den er rar.
 Mor børster mig hver dag og jeg er begyndt at kunne lide det .
 Somme tider ,så reder hun pandehåret ned over øjnene på mig, så synes hun, at jeg ser sød ud.
Jeg synes ,at det er fjollet ,for så ser jeg jo alting gennem en tot hundehår. Det er bedre ,når hun børster det bagud. Så kommer mine pandekrøller rigtig frem.
Når vi så går tur ,så siger folk, som vi møder.
:Næh ,hvor er lillesøster dog sød og lille ,men til mig siger de: nej ,hvor er du flot.Og det er meget bedre.
Jeg er også blevet rigtig god til at stå sådan rigtig flot.
Det ser godt ud og så når pelsen er fin og hvid.
Jeg kan godst lide at mudre mig til, men når vi går tur, så skal jeg se ren ud .
hvis der er en dag, hvor jeg er rigtig mudret, så kommer vi slet ikke på tur.
Sådan er det .
Lillesøsters pels er gråbrun, så på hende ses mudret ikke så meget ,men hun bliver alligevel børstet og redt.
I går var hun pjaskvåd og mor tog hende og rullede hende ind i det røde håndklæde og nuldrede hende og så blev hun gal.
Hendes små korte ben strittede lige ud i luften og hun snerrede af mor. Tænk ,hvor var det frækt.
Mor hev hende i ørerne og sagde :vil du så lige holde op.
Men det stoppede hende ikke .
Hun hvæsede bare videre.
Så gjorde mor sådan med munden ,at man kunne se alle hendes tænder og så hvæsede hun til lillesøster.
Hun blev rigtig bange ,det var også lige ved ,at jeg også blev bange .
Så tørrede mor hende færdig og satte hende ned på gulvet.
Der stod hun og logrede og sagde undskyld.
Så fik jeg tørret poter.
Jeg skulle nok opføre mig ordentligt.
Tænk, hvis hun sådan viste alle sine tænder til mig.
Mor er vældig rar ,men hun kan også være farlig, hvis man er uartig.

Uha

onsdag den 25 november 2009

Adrrr, hun spiser hundemad
Lillesøster spiser hundemad!!
Mor købte den hundemad til mig, da jeg var lille ,men den ville jeg ikke spise.
Så i dag hældte hun en masse op af den i vores madskål.
Jeg gik bare ud i haven, men lillesøster, hun guffede den i sig.
Hun har lige gjort det igen og så smagte jeg på den og den smagte forresten ikke så dårligt, så nu har jeg spist en  hel masse af den og er dejlig mæt.
Nu er det ved at være mørkt igen. det synes vi alle tre er hyggeligt.
Så tænder vi lys og mor læser i en bog og vi snuer i sofaen sammen med hende.

Det er svømmedag i dag, så mor var væk hele formiddagen.Hun havde også hentet søm i Silvan ,så da hun endelig kom hjem ,så snakkede jeg med hende om det .
jeg forklarede hende, at det ikke var rart at skulle passe lillesøster alt for længe af gangen ,fordi hun var så urolig.
 Så mor skulle hellere komme hjem til os, end at gå i byen.
Det forstod hun godt.
jeg fik mange kæl og kysser og lillesøster fik også.
Hun faldt forresten i søvn næsten lige da mor kom hjem.

Mathias har været her og spille . Nu spiller han  julesalmer sammen med mor og jeg lå under klaveret hele tiden og nød det .
Somme tider siger Mathias *hov*.
Det betyder ,at han spiller forkert, men så begynder han bare forfra.
 I dag spillede de noget som hed *glade jul* og mor sang, imens de spillede .
det var dejligt.

I kan tro ,at vi sov godt i nat. Mor og jeg har fundet vinterdynen frem . Den er stor og tung og varm.
Ah ,hvor var det lækkert.
Jeg ligger i mors venstre arm og lillesøster ligger i den højre ,men hun ligger ikke stille ret længe .
Så kravler hun op oven på dynen og falder i søvn.
Hun er god til at sove om natten.
Så ligger mor og mig under dynen og hygger.
Mor klør mig på maven og holder på min hale. Det kan jeg godt lide.

tirsdag den 24 november 2009

jeg fangede en mus!
Ude i haven!
Lige pludselig så var den der ,lige foran mig og så HOPPEDE jeg lige ned på den .
Den blev død lige med det samme ,så nu kan den ikke længere kravle rundt i væggen, når vi ser TV
Lillesøster var med mig og det var lækkert at kunne vise hende ,,at jeg kunne fange en mus.
Ganske vist var det vist tilfældigt fordi den pludselig var lige foran snuden på mig ,men det behøver hun jo ikke at vide .
Så nu tror hun, at jeg er en stor musejæger.
Så får hun måske lidt respekt for mig ,det har det ellers knebet med de sidste dage.
Musen tog jeg med ind til mor. Hun bliver altid så glad ,når jeg gi'r hende noget og hun blev da også rigtig glad for musen
:Næh, hvor er jeg glad for den, sagde hun, :hvor er du dygtig.
Så spænede jeg ud i haven for at se om der skulle være en til ,så jeg kan få mere ros.
men det var der vist ikke .
Musene har gemt sig, de er bange for mig.

Lige nu har jeg lagt mig på min pude foran ovnen . Det er så lækkert med den varme . Forleden dag skinnede solen og da fandt jeg en plet på gulvet ,hvor solen varmede ,men det regner mest for tiden .
det er ikke så rart for alting bliver vådt og mudret.
Udestuen og vores nye indgang er tætte nu så der er ikke vådt og det er sjovt at stå derude når det regner. det er ligesom at være udendørs med de store glasruder men man er jo inde under taget.
Vi har puttet grantræer og julestjerner i den store krukke derude .Det ser flot ud og vi skal også snart have lyskæderne op.
I år skal det meste være i udestuen . Vi vil ikke have det ned i regnen, siger mor.



ps: vi har målt temperaturen i udestuen. Klokken 16 var der 13,6  grader. Men udenfor på terrassen var der 7,9 grader. Og så blæser det jo ikke i udestuen.
det er næsten 6 graders forskel!!!!!

mandag den 23 november 2009

Så fik jeg da lært det .
Sov aldrig med åben mund ,når lillesøster er i nærheden.
jeg ligger stille og roligt og snuer sammen med mor her til morgen og så lige pludselig stikker lillesøster hele hovedet ind i munden på mig.
Jeg fik munden fuld af hår og kom til at hikke og så gøede hun af mig oven i købet.
Det skal hun ikke prøve på en anden gang, når jeg ligger og sover, så bliver jeg vred.
Jeg sagde også noget til hende ,da jeg var færdig med at hikke.
Tænk ,hvis jeg gjorde det samme, når hun ligger og sover. Så kunne hun selv mærke, hvor væmmeligt det var .
Pføj.
I går kørte hun med mor ind til mormor for at sige goddag . Jeg slap for at køre og havde en dejlig eftermiddag i fred og ro.
Lillesøster skulle i buret og mor fortalte ,at hun hylede den første del af vejen,men så fik hun mors lillefinger at sutte på og så faldt hun i søvn.
Mormor blev glad for at se hende ,for hun havde jo ikke set hende før.
Hun syntes minsandten at hun var sød----det synes jeg forrestsen også--en gang imellem.
det regnede hele dagen og det gør det også i dag. Mor har været til svømning og efter hønsemad.
da hun så endelig kom hjem så stillede hun sig op ved bilen og snakkede med Søren . Så gøede jeg
Kunne hun nu ikke komme op og sige davs først.
Så kom hun endelig og hun havde kødben med hjem til os. Men de var kolde så de skulle i mikroovnen først.
jeg fik mit først og begyndte at gnave på det .
Lillesøster kom op på køkkenbordet så jeg kunne være i fred.
Så fik hun sit kødben. Men det var jo varmt og så blev hun bange for det .Så skyllede mor det under den kolde hane og så turde hun godt tygge på det .
Selv om hun er lille ,så er hun ret god til kødben.Hun har nogle små skarpe tænder .
 Det har jeg prøvet, når hun hapser mig i ørerne .
IH hvor det regner. Jeg gider ikke gå ud.

søndag den 22 november 2009

Og så havde vi tænkt os, at vi skulle sove længe.
Det øsede ned igen og det var piv-mørkt. Men næh nej.
Klokken 8 var lillesøster vågen og skulle ud for at prutte.
 Mor satte hende ud.
Jeg gad ikke gå med.
men da hun så kom ind igen, så var hun lysvågen-
Hun masede rundt i sengen,hapsede mor i øret og suttede mig på maven.
Så vendte vi ryggen til hende ,men hun fandt os alligevel.
Så pludselig ,så faldt hun i søvn og så tog vi en time til.
 Jeg lå i mors arm under den varme dyne med alle fire ben i vejret.
Lillesøster lå på hovedpuden og så var det rigtig søndag .
Der er en lille mus, der pusler inde i væggen i stuen,
Det var der også sidste vinter,
 Vi har sådan en maskine med lyd i som jager musene væk,men den virker ikke altid.
Så jeg stikker snuden ned ved kanterne på gulvet og væggen for at finde ,hvor den er .
Men den løber sin vej, lige så snart den hører mig.
Lillesøster gør lige som mig ,men hun ved slet ikke ,hvad hun snuser efter .
Hun er en baby.
I dag skal vi have alle julenoderne på plads i musikstuen.
Hønsene har ingen mad ,så der skal koges søndags-spagetti med æbler i til dem .
---------------------------
Så nu er den gal igen.!!!!
Vimmer har fået fat i mors strikkegarn og nu er hun helt viklet ind i det .
Det sidder fast om hendes ben og i hendes små skarpe tænder og hun triller rundt. Så må mor hjælpe .
jeg kalder lige på hende, for hun er ved at ordne i soveværelset .
Det er da godt, at jeg har lært at tale, for hun forstår lige med det samme ,hvad jeg vil.
Hun kan vikle lillesøster ud af garnet og så får vi nok et gnaveben.
Mor er utrolig dygtig til hundesprog. heldigvis.

Ih ,nu bider hun i gulvtæppet. Skal hun da ikke snrt sove til middag?
Vi har ikke fået halsbånd på endnu. Jeg elsker mit halsbånd. Det er sølvfarvet med fine skinnende sten på og når vi går på gaden ,så skal alle folk se på mig og så siger de: nej,hvor er du fin.
Så bliver jeg stolt og glad og så stiller jeg mig rigtig flot op med halen lige i vejret, sådan som mor har lært mig ,eller også så springer jeg op af dem og sætter sorte poter.
Men det er jeg ved at lære ,at det er ikke pænt at gøre.
 Det er ikke alle mennesker ,der kan lide sorte poter på deres tøj.
I går var mor et sted, der hedder Hillerød. Hun har taget billeder af et stort hus, der ligger der . Det er næsten lige så flot som vores hus-Men ikke helt ,for vores hus har sådan en flot rød farve.

lørdag den 21 november 2009

Jamen, solen skinner.
 Mor siger ,at i dag skal flaget op.
NU ER TAGET I UDESTUEN OG FORSTUEN TÆT!!!
I går skinnede solen og det var lige før vi gerne ville have haft en smule regn, så vi kunne se ,om det nu virkede.
Så da regnen kom i går aftes, så tog mor frakke på og vi gik længe derude med en lommelygte. Der kom ingen vand-næsten- der hvor det ikke skulle være.
Hurra
op med flaget
I dag skinner solen lige fra om morgenen og så bliver man i godt humør.
Lillesøster og jeg pjanker rundt på gulvet og ud af lemmen og ind igen og rundt i haven i store rundkredse.
Men så kom jeg til at hapse hende , så nu har hun gemt sig under stolen.
Så må jeg vente på ,at hun kommer ud igen og så siger jeg undskyld.
Det var jo ikke med vilje ,det var bare, fordi jeg var så glad.
Vi gik tur ud på marken i går og så fik vi snorene af .
Det var lidt sjovt, men også lidt farligt.
 Der kom en stor hvid hund og ville sige goddag, og uden snor,så kunne mor jo ikke passe på mig.
Så fik jeg snoren på igen, og så sagde vi goddag .
Det var en venlig hund.
 Den var meget nysgerrig og den ville hele tiden snuse til Vimmer. det ville jeg ikke have og så gik vi hjem igen.
Vimmer hoppede bare rundt og hapsede mig i ørerne .
 Til sidst så bed hun fast i min snor og trak af med den, så jeg næsten ikke kunne gå.
Så fik hun også snor på.
Men hun hoppede og sprang, så  vores snore viklede sig ind i hinanden .
 Mor siger ,at hun vil opfinde en måde ,så vi kan være i den samme snor.
Alt det vikleri er ikke til at holde ud.

Lige nu gø'r lillesøster af en sommerfugl ,som er kommet ind i stuen. Den sidder og varmer sig henne ved vinduet.
Ih, hvor er hun barnlig.

fredag den 20 november 2009

I dag skinner solen.
Det er helt lyst, når vi står op.
Jubiiii ,så skal vi ud at lege.
Nu kan lillesøster selv gå ud og ind af lemmen. Mor har lavet en trappe til hende, så hun kan nå op udefra ,for ellers er hendes små ben alt for korte.
Hun render stadig lige i hælene på mig og i dag tror jeg, at jeg vil vise hende hullet i hegnet .
Så kan vi rende en tur over til Laika.
Hvis hun altså tør.
Laika kom i går med de to piger ,som bor hos hende.Laika var bange for lillesøster først og jeg havde et farligt mas med at holde øje med dem begge to.
Så lige pludselig kom Buller ,så det var en hel hunde-børne-have.
Buller springer over hegnet i baghaven, så han kan komme ind, lige når det passer ham.
Da så børnene og Laika og Buller var gået hjem, så gik vi tur.
 jeg elsker at gå tur.
 Det var holdt op med at regne ,men der var vandpytter, som man kunne pjaske i.
Hjemme igen blev vi begge to rullet ind i lyseblå håndklæder og lå i sofaen og tørrede .
Ah ,hvor var det rart.
Lillesøster havde lavet en lille bitte  prut på tæppet under spisebordet, ellers laver hun dem ude på terrassen et bestemt sted, ligesom jeg gjorde ,da jeg var lille .
Det er sjovt, at hun gør de samme ting,som jeg gjorde ,da jeg var lille
I dag vil jeg ud og grave i mudderet.Der er masser af det nede i bunden af haven.
 Det værste er, at  det sætter sig fast i poterne og når det så tørrer der, så gør det ondt.
Så putter mor mig i fodbad og nuldrer, til det går væk.
jeg kunne selvfølgelig lade  være med at grave, men det er det bedste jeg ved. Navnlig i sådan en mudret jord.
Mor har nogle store baljer ned i haven.
Dem er der jord i og planter ,men i den ene er der ogse vand så det er ret dejligt at springe op i baljen og så dyppe snuden ned i alt mudderet.
Så får man det på næsen og 'I næsen' og så nyser man .
Det er noget griseri , det ved jeg da godt,men det er dejligt

Her er den nye forstue i forlængelse af udestuen.
Den holdt til blæsten i går,så den er lavet ordentligt

torsdag den 19 november 2009

Næh ,hvor det blæste og regnede-
Hønsenes pavillion er blæst i stykker og trompetkronetræet har mistet en stor gren.
Poserne med pap til genbrug flyver haven rundt.
Det er sjovt at løbe rundt derude i dag.
Det  regner en hel masse stadigvæk, men det blæser ikke
i går aftes blæste det, så vi måtte skrue en ekstra krog i døren ind til den nye forstue. Lågen ned til haven er knækket midt over og halvdelen ligger nede i haven.
Da Mathias var her for at spille ,regnede det sådan ,at det bumpede i hele huset .
Vi aften-tissede på gulvet i udestuen ,fordi det var farligt at gå ned i haven.
I dag SKAL vi skrive den sang til Aggi's datter.
Mor har skrevet den om mange gange ,men nu tror hun, at hun kan.
Det bliver rart at få den færdig, siger hun.
Aggi går til svømning med mor om fredagen ,så hvis mor bliver færdig, så kan hun tage den med i morgen.
Jeg har sovet under dynen hos mor, som jeg plejer og lillesøster, hun ligger på en hovedpude ved siden af mor.
 Det er fint nok.
Hun skal jo også være der ,men min plads den er under dynen. Så nusser mor mig både på ørerne og på snuden og på maven og så sover jeg så trygt og dejligt.
Mor siger ,at vi ligger i ske????
Lige nu fjoller jeg rundt i stuen.
 Først så fanger jeg lillesøster og så tramper jeg rundt på hende, så skal hun fange mig og så hapser hun mig i ørerne .
I går kom jeg til at hapse for hårdt og så hylede hun.
Jeg blev helt forskrækket og mor kom lige med det samme og så hev hun mig i ørerne .
Jeg blev ked af det, for det var jo ikke med vilje og lillesøster var holdt op med at hyle, så jeg gjorde sådan med øjnene, som ser så sødt ud.
 Det virkede også.
 For hun tog mig lige med det samme op og knusede mig,men jeg må nok hellere passe bedre på næste gang.

onsdag den 18 november 2009

Det er faktisk sjovt at have en lillesøster.
Her til morgen har vi leget 'trække sok' og i  nat puttede hun hos mig og så slikkede  jeg hende over det hele og så sagde hun sådan en sød lille lyd.
Lige nu gumler hun på snoren til persiennen. Det må hun faktisk ikke ,men hun bliver ved, indtil mor kommer og tager den fra hende.
Så bliver den hængt højt op, hvor Vimmer ikke kan nå den .
Jeg ligger på min nye bløde pude foran kakkelovnen . Mor har syet den til mig og den er bare så lækker.
Den er til at ligge på gulvet og snue på.
Vimmer må godt være med ,men hun er bare så urolig.
Mor har lavet en legetøjskasse til hende.
Den    hænger i en snor i loftet og den kan gynge. Den er fuld af babylegetøj og mor har bundet ting udenpå den, som Vimmer kan hive i.
Men så gynger kurven jo og så er det rigtig sjovt.
Vi skubber begge to til den og den svinger frem og tilbage. Sådan en kurv havde jeg også, da Jeg var lille ,jeg kan pludselig huske det .
 Den var også god at sove i ,når den gyngede  .
Det tør Vimmer ikke endnu.
Men hun skal nok lære det . Hun er god til at lære .
Hun tisser næsten ikke på gulvet . Hun har nogle aviser ,som hun tisser på.
I nat kom hun til at lave en prut lige midt i døren til soveværelset, så den trådte mor i, så nu skal vi vaske gulvtæppet.
Det gør ikke noget ,det er fordi hun er så lille .
Hun skal nok få det lært.
Jeg var jo lidt nervøs for, at mor ville glemme mig ,da hun kom hjem med Vimmer, men det er lige som om jeg får flere kæl og mere ros end før.
I dag skal mor til svømning for allerførste gang siden lillesøster kom  og  jeg skal være babysitter . Det kan jeg også godt.
Nu kender jeg hende jo.
Jeg kan sagtens sige til hende, hvis hun gør noget forkert og heldigvis ,sover hun nok til middag på den tid, så måske bliver det meget nemt.
Så skal jeg liste rundt og måske tygge lidt på mit ben i red og ro.
Når mor så kommer hjem, så får jeg nok ros.
jeg elsker ros.
 Jeg bliver så blød af det .
Så nu må jeg løbe. Vimmer vil lege skjul og det er så sjovt.Hun gemmer sig under den samme stol hver gang og så skal jeg finde hende. 

tirsdag den 17 november 2009

øv, så regner det igen.
Der er pjasket alle vegne og mor tørrer mig, hver gang jeg kommer ind
Vimmer render i hælene på mig alle vegne. Hun kan ikke finde ud af lemmen endnu, men når mor hjælper hende ,så kan hun selv klare trapperne og så render hun i numsen på mig ude i haven.
Det er både hyggeligt og dumt. Hun er faktisk rigtig sød, men på den måde ser hun jo alle mine gemmesteder .
jeg siger noget til hende en gang imellem og mor er flink til at hjælpe mig ,når jeg synes ,at det bliver for meget.
Hun har sovet i sin egen seng i nat ,så jeg har sovet alene med mor. Det var rart.
Men i morges skulle hun ud for at lave en prut og så blev jeg faktisk stolt af hende. Tænk, hun er kun en baby og så kan hun allerede sige : jeg skal prutte.
I går aftes lå vi begge to i sofaen med mor. Jeg lå på maven af mor og Vimmer lå nede mellem hendes fødder .Da jeg så blev for varm ,så gik jeg ned til hende og brugte hende som hovedpude. Jeg kunne høre ,at hun pustede og det var rigtig hyggeligt.
Hun sover længe til middag, I går varede det så længe, at jeg kom ind fra haven flere gange for at se, om hun ikke snart var vågen.
Til sidst så vækkede jeg hende.
Vi skulle gå tur over til Laika.
Men Vimmer kunne ikke finde ud at at have snor på ,så hun fik lov til at gå uden snor i hælene på mig. Det var sjovt at gå tur med hende. Hun snuser til de samme ting som mig og hun fandt en rigtig god pind, som vi legede længe med .
Somme tider er det rart, at hun er der og somme tider er det dødirriterende.
Mor gav mig et griseøre her til morgen. Lige nu har jeg smidt det på gulvet ,men når regnen holder op, så skal det gemmes et godt sted ude i haven,måske nede i mudderet.Så bliver det lækkert blødt og lugter dejligt .
Vi har sendt brev til NÆNÆ.
Det er så længe siden ,at han har været her og lege med mig. Jeg savner ham.

Vi snakkede med Pernille og MIkkel i går .Vi inviterede hende til at komme over til os juleaften. Hun ville gerne tænke over det . Det kunne da være rigtig hyggeligt.Vi skal have juletræ i stuen og lys i haven.

mandag den 16 november 2009

JEG ER BLEVET STORESØSTER.
Vi har længe snakket om det og  jeg ønskede mig en lillesøster til min fødselsdag .
Jeg kender en anden hund, som har en lillebror og så var det, at mor og jeg tænkte, at det ville være rart med en lillesøster.
Så i går skulle mor køre en lang tur og da hun kom hjem ,så havde hun lillesøster med.
Hun er lillebitte og kun 8 uger.
Først så troede jeg ,at det var en kanin og dem kan jeg ikke lide og så hapsede jeg efter hende,men så sagde hun et lille bitte vovvov og så vidste jeg ,at det ville blive til en hund en gang.
Det er svært at blive storesøster, synes jeg .
Jeg skal dele alting med hende,hun hugger mine kødben og mine legeting og hun vil kæle med mor.
Men hun er frygtelig sød og man kan lege med hende.
Hvis jeg bliver alt for voldsom, så siger hun grrrr og så holder jeg op.
Hun vil hele tiden putte med mig og hun går ind under mine ben og sutter på mig alle mulige steder.
Hun har ikke noget halsbånd endnu ,men mor vil købe et i dag . Det skal være lyserødt og hun skal også have et hundetegn.
Jeg skal have lavet mit nye hundetegn om ,fordi man næsten ikke kan læse ,hvad der står på det .
Vi skal have ens hundetegn. Mit skal bare være større.
I dag bliver mor hjemme fra svømning. Det er meget rart, for så kan hun være med til at passe lillesøster,jeg har jo ikke prøvet det så længe .
Den ryster hele tiden med halen , så måske skal hun hedde VIMMER ,vi ved det ikke helt endnu.

aften-tv-putteri hos mor

jeg har set Mikkel Ræv.
Det var både spændende og uhyggeligt.
Vi gik sent aftentur i går, det var faktisk ved at blive mørkt.
Så lige pludselig foran os i mørket på vores vej, der dukkede Mikkel op. Først troede jeg, at det var en kat,, men da vi kom nærmere, så kunne jeg jo godt se ,at det var det ikke .
Den gik bare foran os lige i kanten af  vejen. Jeg var musestille og mor tog kameraet frem, men så løb den sin vej.
Måske den har været på vej til vores høns.
Vi kikkede til hønsene flere gange i nat ,men Mikkel har ikke været der ,men fremover må vi passe ekstra godt på, at hønsene eller ænderne ikke  bliver spist af Mikkel.
Senere mødte vi en kat. Den havde lige den samme  farve som Mikkel ræv , så jeg gik muse-  stille forbi den .Den krøllede sig helt sammen, da den så mig ,men den gjorde ikke noget .
Jeg tror ikke ,at jeg vil gå den vej en anden gang.
Vi var ude i haven for at se efter Mikkel i nat. Klokken 24 og klokken 2 og kl 4 og kl 6 og så sov vi til klokken 8.30
Mor gik med i haven, men der var ikke noget farligt.Alligevel er jeg lidt usikker og vil helst have, at mor går med derud.
Lige nu galer den brune hane. Det er jo dumt, for den fortæller jo Mikkel, at den er der .

Nå ,nu må jeg vist tage mig sammen . Det er da mig, der bor her, så hvis Mikkel  kommer, så må jeg jo fortælle ham ,at det er  mig, der bestemmer.
Ih, hvor skal jeg gø i dag.
Hele tiden tror jeg .!!!

Jeg har fået ny snor til at gå tur med.Den gamle rullede ikke ind ,så jeg fik den hele tiden om benene. Så måtte mor stoppe og vikle mig ud. Den nye virker fint, så den bruger vi.
 Den gamle gemmer vi, så Laika kan bruge den, hvis vi skal følge hende hjem.
I går var hun her slet ikke .

Ænderne fik rent badevand i går . . De tramper op i vandet med sorte fødder og så bliver vandet snavset igen.
Men ænderne bliver jo rene . der er nogen af dem, der er helt sorte på maven af at gå rundt i mudderet .
Vi rensede badekar og gå-planker og vinduet i andehuset og tilsidst var vi lige så mudrede som ænderne.
Så da vi var færdige,så tog mor alt tøjet af og gik i brusebad sammen med mig. Jeg prøvede at slippe, men hun tog mig op og kælede med mig og så kom det kolde vand. Jeg vred og vendte mig, men hun gav ikke slip.Tilsidst var vi begge to helt pjaskede til og så fik jeg lov til at løbe.
Der skulle rigtig mange håndklæder til at tørre mig og hver gang hun gav slip, så løb jeg ind på sofaen og gned mig op af puderne .
Det gør ikke noget, for så tager vi bare nogle andre puder.
Jeg lå længe foran varme-ovnen og nød det . Mor havde taget sådan noget blødt tøj på, så senere lagde jeg mig op på maven af hende.

Når jeg gør det, så nuldrer hun mig ,så jeg bliver helt slap og falder i søvn.
Hun er ellers ved at strikke et halstørklæde. Jeg kan ikke fordrage det strikkeri ,for så kan hun jo ikke kæle, men hun er flink til at lægge det væk, når jeg har gloet på hende et stykke tid.
Jeg må ikke røre garnet- det har jeg også kun gjort en gang. Jeg er blevet god til at finde ud af ,hvad jeg ikke må. Så siger hun sådan:
Pjevs, NEJ.
Så holder jeg op
Altså, for det meste.

søndag den 15 november 2009

Billedet er fra Silvan i Græsted, hvor mor køber alting ,som hun skal bruge til at lave vores hus i stand.
Hun har både skiftet brædder i væggen og lavet ekstra vinduer, så der bliver varmt inde i huset og så har hun lagt gulv i køkkenet og malet alting.
Hun  siger, at det er sjovt at lave det hele selv.

lørdag den 14 november 2009

 Mor vil lave noget ,der hedder en opslagstavle til mig. Der skal jeg have alle mine breve og postkort. Så kan jeg vise dem frem, når vi har gæster .
Sådan en har jeg ikke haft før , så det bliver spændende.
Lige nu er jeg ude for at finde et nyt hul i hækken. Jeg kan høre Laika nede på vejen og jeg vil spørge hende, hvorfor hun ikke kunne komme til min fødselsdag.
Hun er lige blevet klippet ,så det var ikke derfor. Men hun har en mormor, hvor hun somme tider bliver passet, så måske har hun været der .
 Pyt, med det så leger vi bare fødselsdag en anden dag,Nu ved jeg jo ,hvordan man gør.

I går rydede vi op i udestuen. Det er blevet rigtig godt og jeg har allerede vænnet mig til at jeg skal igennem to lemme, før jeg er ude i haven.
I morges var jeg lige ved at glemme det, jeg fo'r ud af den første lem inde fra stuen og så lige ud ,som jeg plejer ,men der var jo nu en glasvæg.Så huggede jeg bremserne i og drejede rundt.
Mor stod inde i stuen og kikkede på og hun sagde bagefter, at det så rigtig sjovt ud.
Nå, det må hun godt synes ,for jeg drejede bare rundt og forsvandt ud af den næste lem .
Det var lidt ærgerligt ,at hun så det ,for jeg hader, når jeg dummer mig og der er nogen ,,der ser det ,så jeg prøvede at lade som om, at det var meningen, at jeg skulle dreje sådan rundt
smart ikke .
Lige nu er jeg ude på vejen og jeg overvejer om jeg skulle følge med Laika hjem.
 På den anden side så har jeg ikke fået morgenmad endnu og jeg skal have tunfisk fra en dåse. Tænk nu ,hvis hun giver det til en anden hund.
Jeg må vist hellere blive i nærheden, så jeg kan høre at hun råber:
Pjevs ,så er der morgenmad.Så kan jeg spise den og ligge lidt på min pude foran ovnen og så kan jeg jo altid stikke af igen.
Forresten var det svært at få mor til at stå op i dag . HUn puttede under dynen og så sagde hun:
Find så mor'
og så måtte jeg jo grave rundt i dynen ,indtil jeg fandt hende .
Det var sjovt de første gange ,men så gad jeg ikke mere og så gøede jeg af hende. Så gøede hun af mig . Det var et værre spektakel.
Endelig så stod hun op.
 Sikke et mas.
I dag skal vi skrive breve til folk og sige tak ,fordi de huskede min fødselsdag.
jeg fik et meget flot kort i en rød kuvert med flag på fra en dame, som hedder Else.
Der er billede af en hund udenpå.
Det er en hvid hund ligesom mig og den danser ligesom mor og jeg gør .
Så stod der en hel masse indeni, som mor læste for mig.
Mor har lovet, at hun vil hjælpe mig med brevene, for jeg er ikke god til at skrive.
I dag skal vi lægge værktøjet på plads. Måske jeg så får lov til at løbe lidt rundt med hammeren. Det skal være den lille, for den store er så tung ,at jeg bliver helt skæv i munden af at bære den og den bumper imod gulvet og møblerne og alting. Men den lille den passer lige til sådan en som mig.
Den passer lige ind i min mund og man kan nemt gemme den, fordi den er så lille . Den må ikke komme ud i haven ,men jeg må gerne gemme den inde i huset . Så leger vi : find hammeren, bagefter. Så kravler mor rundt og kikker alle steder og så slikker jeg hende i ansigtet.
Det er en god leg.

fredag den 13 november 2009

Nu har jeg prøvet det det der fødselsdag .
Det er skægt
Man må alting hele dagen og man får masser af kæl.
Jeg fik både blomster og kødben og en masse mennesker ringede og sagde tillykke. Jeg hørte dem i telefonen .
Mor sang en sang for mig om fødselsdag og vi dansede også flere gange .
Laika  kunne ikke komme, men så tog vi bare den store bamse med til bords. Mor havde sat flag på bordet og der var en stor rund kage med lys i.
Lysene måtte man ikke spise, men kagen smagte godt. Der var bøfkød inden i og flødeskum på toppen. uhm
Jeg kunne ikke spise den hele ,så der er noget tilbage til i dag.
Jeg fik både hundekiks og til aftensmad et kæmpe kødben, som mor havde varmet i mikro-ovnen.
Det elsker jeg .
Jeg har det endnu, men nu er det helt tomt for kød. Det er alligevel dejligt at tygge på.
Vi blev færdige med forstuen og i dag skal vi male og pakke værktøjet væk. Så når jeg nu skal ud i haven, så skal jeg gennem to lemme. Det lærte jeg meget hurtigt, men det er nok ,fordi jeg nu er blevet et år.
Det ser pænt ud og mor siger, at hun allerede kan mærke,at det har hjulpet på varmen .
Her til morgen kan det nu ikke mærkes, for der er ikke mere gas på kakkelovnen, så her er 11 grader i stuen.
brrrrr
så lige så snart vi har spist morgenmad ,så skal mor afsted efter gas.
Allerede i går talte vi om, at det var ved at være slut med gas, så det passede altså også.
Så er det godt ,at mor har en bil ,så hun kan hente gassen i en fart.
HUn har sat sådan en varmeblæser i gang, Den puster kold luft ud over stuen. Den er ikke rar.
Den bruger vi aldrig.
 Men nu ville vi prøve om den virkede .
Den puster godt nok ,men den varmer altså ikke .
 Den kan vi ikke lide.
jeg fik lov til at hoppe i sengen i går, fordi jeg havde fødselsdag.
 Fordi Laika ikke var her, så hoppede mor med. det var sjovt.
 Vi hoppede og hoppede og  vi blev så puha-varme.
Sengen var helt rodet og så legede vi: hvor er Pjevs henne? masser af gange .
Til sidst var vi helt stille og puttede ind til hinanden .
Hvornår mon jeg har fødselsdag igen??.Sådan en dag kan jeg godt lide .

torsdag den 12 november

 

 

Det er min fødselsdag i dag. Vi skal have lagkage og flaget skal op. Det er netop denne her dag for et år siden, at jeg blev født ovre i Jylland hos Helle.

Der var dejligt at være. Jeg har set en videofilm af, hvordan der var ,men så rejste jeg jo over til mor i Gilleleje. Jeg kom med onkel Bo, som kørte mig den lange vej fra Jylland og til Gilleleje. Jeg var lille bitte . Kun en baby og jeg skulle først lære Gilleleje og mor at kende.

Tænk, at alt det er et helt år siden.

 

Siden er jeg jo blevet ---næsten--- voksen .

Jeg har haft det der løbetid to gange og

jeg har oplevet utrolig mange ting og har lært en masse. Jeg har fået mange kammerater,både hunde og mennesker. Jeg er rigtig glad og tilfreds .

Derfor vil jeg gerne sende en hilsen til Helle i dag, fordi hun passede mig så godt, da jeg var lille .

Tak for det Helle .

 Vil du også hilse min hundemor. Måske du kunne sende mig et billede af min mor og far . Så kunne det hænge inde ved min seng, så jeg kunne se på dem en gang imellem . Det ønsker jeg mig i dag på min fødselsdag .

Af mor har jeg fået en fløjte ,som jeg skal lære at lystre og så har jeg fået et stort kødben . Det var pakket ind i papir og jeg skulle selv pakke det ud inde i sengen i morges.

Jeg tror, at Laika kommer til fødselsdag i eftermiddag og måske også NÆNÆ- så skal vi rigtig lege .Måske vi så får lov til at hoppe i sengen alle , for det er næsten det sjoveste, jeg ved .

Jeg kunne godt ønske mig en trambolin ude i haven, så jeg kunne hoppe sammen med Laika.Men det får jeg nok ikke .

 

Mor var til fødselsdag hos mormor i går . Hun blev 97 år. Jeg havde jo valgt at blive hjemme, men da hun var kørt ,så fortrød jeg egentlig . Hun blev væk lige til det var mørkt. Jeg lå på sofaen og tænkte på, hvordan det var at være til fødselsdag og glædede mig til  min fødselsdag i morgen. Så faldt jeg i søvn og da jeg vågnede var det helt mørkt .

Så kom mor .

 Nåh, hvor blev jeg glad.

 Hele min krop vrikkede og jeg kom til at tisse en lille smule på gulvet .

Jeg tror ,at mor var lige så glad, for vi dansede en lille smule bagefter og det gør vi kun, når mor er rigtig glad .

onsdag den 11 november 2009

I dag er det mormors fødselsdag. Hun bliver 97 år.
Det er rigtig mange.
  Mor skal til svømme-gymnastik ,når hun  så har været det ,så vil hun overraske mormor og køre ind til hende med hendes fødselsdagsgave.
Så bliver hun sikkert glad.
Det har regnet i nat, men ude på terrassen fik vi lagt taget på udbygningen i går ,så der er tørt.

jeg har fundet et nyt hul i hækken . Mor har sat hegn nr 3 op der, hvor jeg havde hul sidst ,men nu har jeg fundet et nyt.
Laika var her en tur i går eftermiddags og vi kom ind i stuen, fordi mor ikke ville have ,at vi løb rundt på vejen og i dag er det skralde-mande-dag, så derfor er jeg også inde. Det passer mig ikke.
Jeg nyder at kunne løbe de lange ture rundt omkring og besøge de andre haver.,
Til hverdag er der jo slet ingen mennesker i haverne og så kan jeg jo sagtens spæne rundt.
Jubiiii, nu er Laika her igen.
 Jeg kan høre hende kalde på mig.
 Så skal vi rigtig lege .
 Først tager vi lige en tur rundt i huset , op i sengen, ind af alle dørene og ind under kommoden.Det gælder om at få lavet så meget rod som mulig , så er her allersjovest at lege. Så skal man kravle rundt på tingene .
Så ,nu kravler Laika ind på mit gemmested. Jeg kikker lidt på hende og tænker over, om det er i orden, at hun gør det .
Vi kan ikke være der begge to. Når hun kommer ud ,så kravler jeg derind.
Så kan hun få lov bagefter igen . Så, hvad laver hun nu??
Hun spiser den mad fra i går aftes, som jeg ikke ville have. Det er en fiskefilet og majs. jamen, hvis hun kan spise det ,så kan jeg vel også.
Nej, det vil Laika ikke have . Hun knurrer af mig .
 Det er da min mad!!  så må jeg vist hellere holde mig på afstand.
Jeg  sladrer til mor, gør jeg . Hun giver mig nok en kæl, det er også bedre end en gammel tør fiskefilet.
Laika må jo være sulten, siden hun vil have den gamle mad . Men måske får hun ingen mad ,der hvor hun bor .
 Mor skal snart gå og så skal Laika hjem.
Hun må ikke være her ,når mor går. Jeg kan  ikke finde ud af  at passe hende alene.
Så når mor går, så kører hun først laika hjem

Jeg vil ikke med til mormor,jeg kan ikke lide at køre bil. Så vil jeg hellere være alene hjemme .Jerg har jo både mad og varme og alt mit legetøj og når hun så kommer hjem igen ,så kan hun fortælle om mormor blev glad for gaven.

tirsdag den 10 november 2009

Så regner det igen.
Det var da godt ,at vi fik begyndt at lave den ekstra gennemgang på terrassen . Nu regner det ikke ind på døren .
I dag skal vi nok tage billeder af det, hvis det holder op med at regne. men alting er så vådt, så vådt.
Jeg har kun været en lille bitte tur ude i haven, så gik jeg ind igen. Det var alt for slemt at traske rundt i.
Vi skal ordne min lem i døren i dag , Den lukker ikke ordentligt. Måske skal jeg have en ny.
 Den kan mor sikkert lave.
Da vi var ude at gå i går, så snakkede mor med Jernhenrik. Han var ved at lave sin bil.
Hans store rare hund var inde i huset og jeg prøvede at snakke med den gennem døren, men det var rigtig dumt.
Så var det, at jeg opdagede ,at der er en lem i døren . Den er ganske vist meget lille, for den er til ,men jeg stak hovedet ind for at sige dav.
Det gik fint.
 Så kunne resten af mig også lige pludselig komme ind og så var jeg inde.
Mor stod ude på vejen og snakkede med hunde-snoren i hånden, men jeg var inde hos huset .
Henrik tog mig ud igen, men en anden gang, når jeg er stukket af ,så kan jeg bare kravle ind gennem lemmen til Jernhenriks hund. Smaddergodt.
Men mor og Jernhenrik snakkede om ,at hvis jeg kunne komme ind ,så kunne MIkkel Ræv vist også komme ind, så det er jo ikke så godt.
Så måske kommer der lås på lemmen, når familien ikke er hjemme .

Ude på stakittet på terrassen sidder den store -skade. Den kikker efter, om der skulle være noget at spise,men det er der jo ikke og vi smider ikke brødrester ud i haven.
 Det er noget griseri. Hønsene får kun lige så meget mad ,som de kan spise, så der er heller ikke mad til skaden .
Den må selv finde sin mad .
Den bor ikke her , den bor oppe i det store træ i baghaven og der kan den bare blive. jeg jager altså med den, hvis den kommer her ned.
I går så jeg ,at den pillede ved et kødben ,som jeg havde glemt ude i haven. Næh, hvor blev jeg vred.
Jeg gøede og hylede og jeg løb så hurtigt efter den ,at jeg gled i det våde græs og fik mudder på maven .Skaden fløj sin vej og det lød som om den grinede af mig. Øv
Ellers bor der kun rare fugle i min have. Der er bittesmå fugle, som siger pip pip pip og så er der nogle, der hedder duer. De siger kurrrr, kurrr, kurrr. De sidder højt oppe i den høje gran og kikker ned på mig. De må gerne være her .
I de sidste dage har der været en ny fuglelyd i haven. det lyder sådan her uarrrrr, uarrrr, det er ikke nogen særlig pæn lyd.
 Det er fasanerne ,der siger sådan . Der går nogle mænd ude på marken og skyder efter fasanerne og så løber fasanerne bare ind i vores have og gemmer sig. Det er synd ,at de skal skydes, så de må gerne gemme sig inde hos mig.

mandag den 9 november

Somme tider, så gør hun ting, som jeg slet ikke kan forstå.
Som nu i går.
jeg har altid fået at vide, at jeg ikke må jage med ænderne ---og det gør jeg næsten heller ikke .
Så i går ,lige pludseligt, så jagede hun selv rundt med dem . Rundt i hønsegården og ind i andehuset .
Ænderne ,de larmede jo, og jeg gøede ,fordi jeg ikke kunne forstå, hvad der skete.
Så lige pludselig så tog hun to af dem og puttede dem i en stor grå kasse.
Den blev båret ned til bilen og sat ind i bagagerummet.
Selv om jeg ikke kan li' biler, så hoppede jeg ind for at se ,hvad der skete .
Ænderne havde bare lagt sig ned inde i kassen og mor forklarede ,at de skulle rejse, for at holde Mortensaften sammen med nogle flinke familier.
Så kørte hun med dem og jeg lagde mig til at tænke.
Mon de kom hjem igen ?
Det ved jeg ikke, men der er stadig mange ænder ude i hønsegården , så måske var det ok.
Så var der jo mere mad til de andre .
Efter lang tid kom hun så hjem igen ......

Kassen var tom og mor var snavset . Hun lugtede fremmed og hun havde en stor pose med noget,som hun kaldte Mortens-mad . Den lugtede også fremmed.
Der var to Mortensmad i den pose.
 Da vi vejede den,så vejede en ene mad 3 1/2 kg og den anden mad vejede 4 kg.
Den ene mad var til Jernhenrik og den anden mad var til os selv.
jeg ved nu ikke, om jeg gider spise den ,for den lugter mærkeligt.

 Mens hun svømmede i dag ,så kom Laika på besøg. Jeg ville jo gerne ud for at lege med hende, men mor havde låst døren ,så jeg kunne ikke komme ud- men da så mor kom ,så kom Laika ind til mig.
Vi hoppede i alle møblerne og til sidst lå vi og kælede med mor på vores seng. Laika er frygtelig sød.
 Bagefter gik vi ud i haven og legede og så pludselig kom Laikas far og hentede hende.
 ØV, nu havde vi det lige så sjovt.
Mor tog mig med ind for at spise MORGENMAD!!!!! og så hyggede vi os lidt.
Mor ville arbejde videre på den dør på terrassen og jeg listede ned i haven.
Jeg vidste lige hvor hullet var og så gik jeg en tur på gaden. Der kom Laika og vi blev så enige om at besøge kattene og den store schæfer inde hos Linda.
Den vil altid gerne lege. Men så kom Laikas far Igen og så gøede vi allesammen, fordi vi var så glade.. Så kom mor og jeg løb hen til hende for at fortælle ,at det havde været så sjovt, så sjovt.
Da så Laika var gået hjem ,så satte vi hegn op ovenpå det andet ,så nu skal jeg igen finde et nyt hul.
Men nu kommer det mærkeligste . Den der Mortens-aftens-mad, som mor havde med hjem i går, den skulle gøres i stand. Der var en masse skægge ting indeni den, men jeg måtte kun kikke, ikke smage på det .
Til sidst var den helt tom og lå og strittede så mærkeligt .
jeg satte næsen helt ned til hullet ,men fik bare vand på næsen og kom til at nyse.
Nu står den på køkkenbordet og den skal puttes i køleskabet.Den skal ikke spises i dag .
Nu er det næsten helt mørkt og hønsene er gået i seng.
Vi skal bare ud og sige godnat til dem og lukke deres dør ,så Mikkel ræv ikke kommer og spiser dem.
Vi har ikke hentet æg i dag, fordi vi har haft så travlt. Det må vi gøre i morgen.
Der er meget ,man skal nå, når man bor på landet
.

søndag den 8 november 2009

Det er underligt vejr i dag.
 Det er fordi skyerne ligger helt nede på jorden. Man kan næsten ikke høre Laika gø og der er noget ,der siger UUUUUHHHHHH nede fra havnen .

Buller var her i går igen, men han var ikke så fjollet ,som han plejer og han gik også hjem igen, så mor siger, at den der løbetid er forbi.
Vi skal nu alligevel tale med fru Dyrlægen om det .
Tænk hvis jeg har Buller-børn i maven.

Jeg har fået mit bløde tæppe ned foran kakkelovnen.Det er et dejligt sted at ligge og snue en gang imellem.
Tæppet er sort og af sådan noget meget blødt stof med lange tråde,næsten ligesom en pels . Når jeg kommer ind ude fra haven og er våd og kold, så er det et fedt sted at ligge .

Forresten bliver jeg ikke så våd  mere FOR JEG BLEV KLIPPET I GÅR.
Og jeg blev slet ikke hysterisk.
Jeg stod/sad oppe på køkkenbordet, mens mor ordnede mig.
Hun sagde mindst 100 gange ,nej, hvor er du smuk---og----næh ,hvor er du dygtig.
Mens hun sagde det ,så rev hun i min pels og børstede og redte mit pandehår.
Jeg kan stadig ikke lide det, men jeg må indrømme ,at jeg bliver smuk, når hun er færdig.
Hun lod min hale være.
Egentlig så skulle den slags hund som jeg ,have en tynd, tynd hale næsten uden hår,men vi synes nu, at jeg er smukkere ,når jeg har fane på halen.
Det ser imponerende ud, når jeg står flot, når jeg skal gøre indtryk på fremmede hunde.
Jeg har også beholdt mine pandekrøller, men al den der sjaskede pels på maven og på numsen, den er væk, så nu bliver jeg ikke så våd og ulækker.
Så hun har nok ret ,når hun siger :næh, hvor er du smuk.
Jeg skulle ud for at tisse i nat.
 Så aer jeg hende på kinden med den ene pote og så står vi op.
Mor lukker døren op ud til haven og så løber jeg lige ned og tisser og så kommer jeg ind i seng igen.
Mor spiser et æble imens .
Det gør ikke noget ,at jeg vækker hende ,siger hun, for vi falder i søvn igen lige med det samme.


Hæ hæ, jeg har sat sorte fødder på det rene lagen.
Lige nu tror jeg nok, at jeg skal holde mig væk fra soveværelset .
jeg har rodet i mudderet nede ved hønsegården og er kulsort på mulen og sjasket på fødderne.
Så sprang jeg op i sengen for at fortælle hende, at jeg ikke havde fået morgenmad endnu og så var det altså, at jeg satte mudderfødder på lagnet .
jeg går lige ind i stuen og lægger mig ,mens hun lægger et andet lagen på.
Det er søndag og så plejer vi altid at finde på et eller andet sjovt.

lørdag den 7 november

Regn igen
Skal det være sådan, når det er vinter?
Jeg bliver våd og mudret både på poter og på snuden, når jeg går ud, men det er måske også, fordi at jeg roder i mudderet
Det kan jeg slet ikke lade være med.

Vi skal have rent sengetøj i dag og vi skal vaske .
Der står en maskine ovre i badeværelset, der brummer helt vildt. Da jeg var lille, gøede jeg af den ,fordi jeg troede, at den var farlig ,men nu ved jeg da godt ,at den laver rent tøj.

Når jeg har trampet rundt i sengen og har lavet sorte poter på sengetøjet ,så putter mor det hele ind i maskinen og så laver den det rent . Smart ikke ???

I går da vi gik aftentur, så mødte vi Linda nabo, da vi kom hjem. Hun sladrede og sagde, at Buller havde leget far og mor med mig ,mens hun havde set på det .
 Så nu skal vi snakke med fru dyrlægen.
Tænk, hvis jeg skal have små Buller-børn. Det vil jeg da ikke .

Jeg har fået nyt hundetegn. Det andet havde  det gamle telefonnummer på og det duer jo ikke mere .
 Det er et fint hjerte . Det er større end det gamle og det har samme farve som mit halsbånd.
Jeg er ret stolt af det .

Om natten, når vi skal aften-tisse ,så får jeg et gult halsbånd på ,som kan ses i mørke.  Mor får et gult et om armen  . Så kan vi bedre se hinanden .
Der er meget mørkt i haven om aftenen . Jeg er ikke bange for mørket ,men jeg kan bedst lide at mor går med.
Om aftenen går vi ikke ud på vejen , vi bliver inde i haven.


jeg fik et stort kødben i går da mor kom hjem fra Tom dyrehandler med mit nye hundetegn.Det er så stort at det stikker ud af munden på mig, når jeg går rundt med det .
jeg fik det, da det var aften og jeg ville lige med det samme ud i haven for at gemme det ,men det ville mor ikke have, så hun lukkede lemmen ud til haven.
 
Det var ikke så godt ,for det skulle jo gemmes, så jeg travede rundt i huset for at finde et godt sted.
Tilsidst var jeg lige ved at græde ,for alle gemmestederne var brugt og  jeg kunne ikke finde et nyt.
Mor var ved at lave aftensmad ,så jeg gik ud til hende i køkkenet med benet i munden og tænk ,hun vidste lige ,hvad der var i vejen. Så gik vi ind i stuen og mor viste mig, at man kunne gemme det under puderne i vores aften-sofa.
Det var et rigtig godt sted.
 For der er ingen ,der kan finde det der og jeg kan gå hen og kikke til det en gang imellem .
Mor er meget klog.

fredag den 6 november

Mor skal have ny tandbørste ,Den anden kan ikke bruges mere ,fordi der er lim på den .
Det gik sådan til:
Ude i vindueskarmen står der en lille mus lavet af ler. Den ville jeg kikke på ,men da den faldt ned på gulvet, så gik hovedet af den, så nu var det en mus uden hoved.
Det havde jeg aldrig set før
Da mor så det ,så sgde hun, at det kunne vi lime på igen og det gjorde vi så. Mor har sådan en stor hvid flaske med lim i, som hun bruger, når jeg har ødelagt noget.
Jeg sad oppe på køkkenbordet og fulgte med, men så ville hun klippe mine kløer og det ville jeg ikke, så jeg sprang ned fra bordet.
Mor gik efter mig ind i stuen
OG HUN GLEMTE AT SÆTTE LIMFLASKEN PÅ Plads!!!!!,
Der stod den så ved siden af flasken med sæbe, så da hun skulle vaske sig og børste tænder i morges, så tog hun den gale flaske og hældte lim på vaskekluden  og på tandbørsten.
Hun opdagede det først ,da hun fik tandbørsten i munden . Så kunne hun jo smage det og hun skyllede munden mange gange. 
Hun havde vaslket sig over hele kroppen med lim og det var et farligt pjaskeri,
Hun vaskede og vaskede og skrubbede . Tandbørsten blev smidt ud ,så nu skal hun have en ny!!!

Buller var her slet ikke i går.
Måske hans far og mor har tænkt ,at det nok var bedre at holde ham hjemme, når mor bliver så vred.
Prøv at se billedet, hvor han står uden for døren og kikker ind til mig. han er rigtig sød ,men jeg må altså ikke lege med drenge lige nu.
Han har bøjet hønsetråden nede ved vejen ,så han kan springe over.
Den har vi sat på plads igen.
Jeg kan ikke springe så højt, så jeg får ikke skylden .
Forresten tror jeg , at det der løbetid snart er færdig. Jeg har fået ros ,fordi jeg er god til at holde mig selv ren og pæn, men det er lidt besværligt med alt det slikkeri.
 Mor har hjulpet med at vaske mig en gang imellem ,men for det meste så gør jeg det selv.
jeg laver ikke mere pletter på mit sove-håndklæde og jeg må gerne ligge i den nye stol.
Der kom en lille bitte plet i går, men den vaskede mor bare af .
I går syede mor natkjoler af sådan noget blødt, blødt stof. De var hvide og hun syede et flot mønster på dem med symaskinen . Det er mor, der har dem på i sengen, men det er mig, der putter hos hende, så jeg kan også mærke, hvor bløde og dejlige de er.
 Hun havde en af dem på i nat og jeg snoede og vendte mig, så jeg lå helt viklet ind i den . Uhm, hvor var det lækkert.

I dag skal vi skrive en sang for en ,der hedder Aggi.
 Mor har prøvet flere gange, men hun siger, at hun ikke kan få hul på den .Jeg forstår ikke helt, hvad hun mener, men hun skriver og skriver.

I morgen har en mand, som vi kender ,Benny Andersen fødselsdag . han bliver 80 år. Ham skal vi skrive brev til.
han har skrevet masser af sange , så han skal ikke have en sang,men måske et billede.
Måske han bliver glad for det .

PS: billedet er fra vores stue. Det er vores aftensofa, du kan se. man må kun ligge i den om aften ,ikke om dagen .
Om dagen må jeg ligge i min egen stol.

torsdag 5 november

Torsdag den  5 november 2009

 

Vi har fået ny stol.

 Den er smaddergod at sove i, for mor har lagt et dejlig blødt tæppe i den .

Den står henne ved vinduet, så vi kan holde øje med alting ,når vi sidder i den .

Det er sådan en stol, der kan vippe og så kommer der en fod-skammel frem og så kan den brumme.

 Det kan jeg nu ikke lide, men mor siger, at det er godt, hvis hun er øm i ryggen.

 Vi har prøvet at være der begge to, når fodskamlen er der og det er rigtig hyggeligt.

Jeg har også sovet i den alene i går.

Den kom i en stoooooor æske af pap.

 Mor havde den bag i bilen og hun kunne næsten ikke få den ud at bagagerummet.

Hun måtte skære noget af pappet af, inden hun kunne få den ud .

Så kørte vi den på bagagevognen op af fliserne og op af trappen.-

Så skulle den samles og der var en masse papir og pap ,som man kunne lege med.

Til sidst var hele stuen fuld af papir, som jeg havde leget med og så satte mor sig ned på gulvet og så legede vi : hvor er Pjevs henne ? i alt papiret.

Det var kanonsjovt.

Bagefter ryddede vi det hele op , så nu er traileren snart fyldt med  top på.


Fuglene har sovet godt i musikstuen og jeg har allerede vænnet mig til ,at de er der . Jeg kikker lige til dem, men de bor jo i buret, så jeg kan ikke komme ind til dem .

Buret står foran den dobbeltdør ,som vi lavede ud til den lille plads .

Der kommer vi ikke om vinteren, så det er en rigtig god plads.

 Når så det bliver forår og døren skal åbnes, så er det tid til at fuglene kommer ud i den friske luft.

Vi har et rigtig stort bur i udestuen, der skal de ud til sommer.


Ps: mors computer har haft problemer de sidste dage. Nu skulle den være i orden igen.

 

 

 

onsdag den 4 november 3009

Godmorgen

 

Onsdag den 4 november

I dag stormer det, så min pels blæser rundt om ørerne på mig.

Ham ,Jacob ringede i morges. Det er rigtig hyggelig ,når han ringer. Så er han på vej til arbejde og vi er først lige vågnet.

Buller var her hele dagen i går  og mor ringede flere gange til hans far og mor, men de var vist på arbejde. Mor har lige ringet nu og klokken er 9,men nu er de vist lige gået igen.

Så skal Buller rende rundt ude i blæsten hele dagen. Stakkels ham.

Det er synd for ham, men han må ikke komme ind i stuen, fordi han vil lave små hundehvalpe sammen med mig.Og det vil vi ikke have.

Jeg er alt for lille til den slags endnu ,siger mor.

 

Det var ellers sjovt i går, da vi gjorde rent.

Mor smed alle gulvtæpperne ud på terrassen og skrubbede løs på dem . Inde i stuen blev møblerne flytter sammen i en stor bunke og så støvsugede hun alle vegne .

Til sidst blev jeg helt fjollet og legede cirkushund og hoppede og sprang rundt i rodet .

Så satte mor sig ned og kælede med mig og så fortalte hun ,at det hele blev rigtig fint, når hun først var færdig .

Så flyttede hun på møblerne og byttede rundt på gulvtæpperne ,det eneste der fik lov til at være i fred, det var mig stol. Den fik lov at blive på sin faste plads. Heldigvis.

Da hun så var helt færdig, så det helt fremmed ,men meget fint ud. Hun elsker at flytte rundt på møblerne .
der er også kommet vinter-vinter-gardiner op. De er mørkerøde med en tynd stribe i. Når det er aften og mørkt udenfor, så trækker vi dem hen foran vinduerne og så er det så hyggeligt.

Hun har også sat en ny lysestage på bordet . Den er ligesom et glas og så er den rød. Når der så er lys i den, så kan man se flammen gennem glasset.

Mor siger, at det er en før-jul-lysestage.

Det ved jeg ikke ,hvad er ,men den er fin. Den står på bordet ved sofaen og , mens vi ser fjernsyn. I går så vi noget med hunde. Jeg kunne jo høre det der vov- vov, men jeg synes, at det er svært at se fjernsyn. Men jeg er begyndt at kunne se billederne. Bare det ikke går for hurtigt.

Så lægger jeg hovedet på skrå og piver.

Piv piv piv, men de der hunde, de svarer mig aldrig. Vov vov vov

De kan måske ikke se mig ????

 

 

Jeg må altså lige fortælle det .

Der kom en mand, som jeg ikke kender og han forærede mor to undulater. De er grønne og gule. Men for at de ikke skulle fryse ,så har mor flyttet buret med fuglene ind fra broen. Nu står de i musikstuen.

Så kan de være der, til det bliver forår.

Men det var slet ikke det, jeg ville fortælle .

DET SNER!!!!

Årets første sne.

Ikke bare pjat-sne, men rigtig fryse-sne.

Det var bare lige det, jeg ville fortælle.

 

 

tirsdag den 3 november

Jeg gø'r af mor.
Hun har vat på hagen.
Jeg ville bare vække hende i morges og så kælede jeg hende på hagen med min allerblødeste pote ,men så gik der hul på hende og der kom noget rødt ud.
 Jeg prøvede at slikke det væk ,men nu har hun taget noget vat og sat på det .
Det ser fjollet ud og jeg gø'r af hende.
Hun siger ,at det kommer væk igen ,,det vil jeg håbe, for det ser tosset ud.
Og altsammen var bare fordi ,at jeg ville sige godmorgen til hende.

I går lærte jeg at lukke lågen op til terrassen . det er nemt nok, når man ved ,hvordan man gør.
Man springer bare op og puffer til den så springer krogen af og så er det bare at puffe til den og så er man ude i haven.
Smart ikke .
 Det er det samme med terrassedøren ind til stuen.
 Hvis ikke mor har låst den ,så skal man bare springe op og trykke på dørhåndtaget.
 Skub-- og så er man ude.
Så nu låser hun døren, når jeg skal blive inde.
Jeg kan ikke nøgler endnu.

Lige nu snuer jeg i min stol.
Jeg har været ude i regnen for at begrave mit ben igen. jeg tog det ind i går aftes, da vi skulle i seng ,men det var så fuld af jord ,at mor sagde nej, til at få det med i seng.
Så smed hun det ud på plænen, men der kan det jo ikke ligge .
 Tænk ,hvis der kom en fremmed hund og tog det. Så nu har jeg været nede opg begrave det et rigtig godt sted.
Men jeg blev mule- sort ,så mor har lige tørret mig med mit røde håndklæde. Det er egentlig rart.
Nu tager jeg lige en morgenlur ,mens mor støvsuger.
Måske jeg kan sove fra lyden, for jeg kan ikke fordrage den .
Det er ret hyggeligt ,når regnen trommer på taget.Det er ligesom musik. zzzzzzzzzzzz
Tænk ,at man kan være så søvnig ,når man lige er stået op.

mandag den 2 november 2009

Ih, hvor blev jeg altså bange.
Jeg skulle ud i haven for at gå en runde og jeg var nok ikke helt vågen for så pludselig kommer der en stor hvid plastikpose farende lige i hovedet på mig. -

jeg kom til at tisse lige på flisen ,der hvor jeg stod og så hylede jeg højt.
Mor kom lige med det samme, da hun hørte mig og så tog hun mig op og trøstede mig-
Bagefter kunne jeg jo godt se, at det var lidt pinligt at blive bange for en plastikpose,men den kom altså lige pludseligt.
Det stormer i dag , det var derfor, at den kom flyvende.
I går aftes hængte vi vasketøjet ud på stativet på terrassen og lige pludseligt, så lød det bum og så var stativet væltet med alt vasketøjet på
Så tog vi det ind i stuen.
Alle bladene er næsten væk fra træerne, det ser underligt ud,mon de nogensinde kommer igen?
De ligger og blæser rundt på græsplænen -

I dag skal vi plukke æbler ,for de falder  ned i blæsten og så bliver de brune og kedelige. jeg kan ikke lide æbler ,men de er sjove at trille med.
Spanden med de grønne æbler står under halvtaget og der henter jeg tit et æble til at lege med. Det må jeg godt, for æblerne er små og sure.
Man kan smide dem rundt og så fare efter dem, både inde i stuen og ude i haven.
Dem ,vi skal plukke i dag ,det er nogle store røde nogle. De skal stå i nogle kasser med tremmer  ude på broen. Der står de bedst og så kan mor spise af dem og lave mad af dem .
Hun laver somme tider sjov mad af det vi finder.
I går fandt hun nogle store svampe, da vi gik aften tur . Så tog hun huen af og puttede svampene i huen.
Det var markchampignon og dem skal vi have til middag i aften.
mor har taget billede af dem, så I kan se hvor flotte de var .

Buller var her hele dagen igen i går. Selvom vi har stoppet hullerne i hegnet, så springer han over og løber rundt herinde. Han er meget sød,men han skal hele tiden snuse mig bagi.
Da vi så ville gå aftentur, så gik han med og jeg var lige ved at trampe på ham, så tæt gik han .
Så gik vi ned, hvor han boede og sagde, at nu måtte de passe på ham, fordi jeg var i løbetid. Manden dernede sagde ,at det måtte vi undskylde og så tog han Buller ind,men mor sagde ,at hvis Buller har gjort mig gravid , så skal hans familie være med til at betale dyrlægen.
jeg ved ikke, hvad gravid er .??????

Det er en ny måned i dag , den hedder også noget nyt. Jeg er da ligeglad med, hvad måneden hedder ,bare jeg har det godt.
Jeg er lidt gal på mor, fordi jeg ville gerne have ,at min nye hundeven Buller ,skulle blive og sove i går. Han bor hos en familie ,som er ligeglad med ,hvor han er og nu havde han jo været sammen med mig hele dagen og så syntes jeg ,at han lige så godt kunne blive og sove sammen med mig. Men mor sagde: nej, og så fulgte vi Buller ned til lågen og sagde: Gå så hjem ,til ham.
Han så rigtig ked ud af det og han kradsede på lågen ,men mor sagde at, hun ikke ville have to hunde i sengen.
Jeg gøede af hende men det hjalp ikke .
Ikke tale om ,sagde hun og så kunne jeg godt høre, at hun mente det .
Øv


Hun tog billeder af mig inde i sengen i morges. Hun havde uglet og uglet min pels og så grinede hun af mig og sagde ,at jeg lignede en fra Halloween og så tog hun billeder af mig.
I dag skal jeg søndags-børstes og vaskes.Så jeg kan blive pæn.
Egentlig kan jeg ikke fordrage det ,men når hun så har gjort det ,så er det egentlig meget rart.
Min pels bliver så blød af det .

Ja ,og så må jeg jo fortælle det :
Den der fremmede drengehund uden pels, der var her forleden dag --DET VAR TOBBY!!!!!!
De havde klippet al pelsen af ham og vi kunne slet ikke kende ham.
Er det ikke synd.?
Hans mor fortalte ,at hans pels var blevet så uglet, at det var nødvendigt at klippe den helt af .Uha.
jeg må vist hellere finde mig i at blive børstet,tænk, hvis de klipper mig sådan .
Han ser så grim og dum ud uden pels.

Her er den røde ahorn der vokser nede i haven. Nu er dens blade helt krøllet sammen, fordi det var så koldt forleden dag. Sådan er der nogle blade ,der har det .
Godt jeg ikke er et blad,
 jeg krøller da ikke sammen, fordi det er koldt .

Her kan I se genboens gadelygte. Den er vi ikke rigtig glade for ,for når man går ud i haven om aftenen, så får man den lige i øjnene og så er det svært at se stjernerne .

Velkommen til vores hjemmeside

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.01 | 21:30

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

...
19.10 | 00:36

Hej Lisbet
Har du fået nyt mobilnr?

...
23.06 | 10:51

Hvor er det rart, at mor stadig gider at skrive min dagbog.Vi gør det sammen om morgenen og hun læser altid for mig, hvad hun har skrevet.

...
16.03 | 11:44

Fuck hvor er det nice !!!!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE