 |
 |
|
 |
 |
1 august 2015
Så nu er det allerede ved at være forbi med den sommer. Den har ikke været særlig lang, synes jeg . Men vores have er så flot. I morges gik mor tur dernede sammen med mig. Hun havde bare nattøj
på.S
Vores telefon, den ringede og det var Jesper, men der var ikke nogen, der snakkede, der var kun nogen, der pustede Lidt senere så ringede den igen og så gøede jeg af den, men denne gang var det Jesper Hans
telefon havde også været mærkelig. Men nu var han der, han havde tabt sit bankkort på Bornholm, men nu havde han ringet til butikken og de havde fundet det og de ville sende det med posten Heldigvis. pyha Hvis ens bankkort bliver væk, så er der måske nogen, som snupper
pengene og så kan man ikke købe hundemad og kødben og den slags Mor passer godt på sit kort. Tænk hvis det blev væk. Så fik vi ingen mad !!!! Det gør mig meget bekymret. I går bagte vi chokoladekager.
Jeg sad på køkkenbordet og kikkede med Vimmer gad
ikke, hun legede i udestuen med kaninen Det blev til chokoladekager. Det er faktisk ikke for hunde, men vi fik lov til at smage Der var flødeskum på og det smagte rigtig dejligt Men man kan få ondt i maven, hvis man spiser for meget kage, så vi fik kun et par hapser hver---også med flødeskum Jeg fik flødeskum på snuden, men Vimmer kom lige og slikkede det af Så blev jeg sur,
jeg ville selv have haft det Så fik jeg lidt mere af mor. Der er flere kager tilbage til i dag.Men man spiser ikke kager om dagen, først når man ser fjernsyn eller læser om aftennen
. Så er det kagetid I går aftes var vi længe oppe, for der kom en film, som var lavet lige efter den bog, som mor læser
Den var skrevet af en svensk dame, som hedder Helene Tursten Det
var sjovt, at der lige var en film, der handlede om bogen.Og alle de mennesker, der står om i bogen, de var lige der i filmen. Der var også¨en
hund ,som lignede Vimmer,den var bare hvid og sort.Jeg sad musestille og gøede slet ikke, for Vimmer var gået i seng og vi ville ikke vække hende Jeg holdt pote med mor, da det farlige kom.
Så blev det vist nok alligevel sommervejr. Og nu er det næsten for sent Solen er stået op i morges og der er allerede varmt ude på terrassen kaninerne har fået nogle store agurker, som hedder
skvåsss! Det er sør'me svært at sige . skvåaas!
Min mund kan næsten ikke . Jeg har nu også mere travlt med at grine af VImmer lige nu- Da mor stod op i morges, gik vi lige med hende ud på terrassen for at sige godmorgen til vejret og så kom den hvide kanin hoppende for også at sige godmorgen Den hoppede lige hen til Vimmer og så kyssede den hende på snuden Vimmer blev så forskrækket,
at hun pev og så sprang hun op i vejret og spænede ind i seng Nu ligger hun og gemmer sig ,fordi hun er bange for en kanin skægt ikke ? Kaninen ville bare sige GODMORGEN
I dag skal mor spille med 'banden' på centret Det er første
gang siden sommerferien. Det bliver nok hyggeligt. I
eftermiddag skal hun hente hø til hønsehuset Det får hun af onkel Jan Jeg skal nok hjælpe til med at gøre det fint derinde Hønsene kan godt lide at gå rundt og skrabe i høet,
som ligger på gulvet Det er vist sådan, at de leger De leger også somme tider 'far og mor og børn'. Så hopper den ene op på ryggen af den anden og så gynger de ligesom
og så bliver den, der er nedenunder, helt flad og så siger den åårgh åårgh Det betyder vist, at det er en sjov leg.
Underlige dyr.Sådan leger jeg da ikke med Vimmer! Det vil
sige: Det ville Vimmer, dengang hun var i løbetid.Da var hun rigtig dum,men så blev jeg gal og så gjorde hun det ikke mere Sådan
noget pjat.!
Vi havde gæster i går aftes. det var Bente og hendes mand Jens og så onkel Povl Jeg blev så glad for at se dem, så det var svært ikke at springe op ad dem og sige goddag. Det må man ikke
Jeg ved det godt, men jeg blev altså så glad. Vimmer
var selvfølgelig helt fjollet Så hun hoppede op ad onkel Povl og så kom hun til at lave hul i ham, så der kom blod og det kom også
på hans bukser Av ,sagde han og så gøede jeg af Vimmer Det var rigtig synd for ham Gæsterne skulle spise kager, som mor havde bagt og hun havde lavet sådan noget med flødeskum
og så noget, som hun havde lavet med flødeskum', der havde været i fryseren Gæsterne spiste en masse af det, men jeg fik også
lov til at smage Så slikkede vi mor tallerken og vi kom vist til at skubbe den ind under en af stolene, for da mor så bagefter skulle bære
resterne ud i køkkenet, så var tallerknen væk Den skal vi finde i dag ,så den kan blive vasket op i maskinen sammen med alt det andet.
Vi blev skældt ud, da gæsterne var gået, fordi vi havde kradset hul på onkel Povl. Det var også synd for ham, men det var jo ikke
med vilje. Men vi fik også ros, for Bente sagde, at hun syntes,at vi var meget artige. Det var da godt, at vi kom i bad i går. Min pels var så¨flot, så flot og hvid. Det sagde
de også alle sammen . Vimmer var bare den samme farve som altid, men hun var blevet mere blød. Vi har begge to været nede og rulle os i græsset, så nu lugter vi dejligt af hundevask og jord og græs. Det er lige, som det skal være. Mit creme øre er også ved at være i orden Det gør ikke ondt, det er bare underligt
indeni. Det er ligesom lidt mere hårdt end det andet Måske var det bare græs-snavs!!!!
Det er for galt, siger mor. Hun har så travlt ,at hun
næsten ikke har tid til os. I morgen har hun fri, vist nok.!! I går spillede hun for de gamle på Bakkebo og i dag skal hun spille på
Skovsminde. Bibis kat var blevet væk. Den havde været oppe og slås og den kom slet ikke hjem en hel dag Bibi var meget ked af det og mor hjalp hende med at lede efter den Den kom først
i går nat klokken tre Så i går kørte mor til dyrehospitalet med den Bibi var med .Hr Olsen var i en kasse og den mjavede hele vejen til Helsinge . Så sang mor og Bibi
den der sang med den lille kattekilling. Så holdt hr Olsen op med at pive Måske den kendte sangen ? Den handler om en lille kat, der vil fange en mus Mor kunne ikke rigtig huske det ene
vers ,så nu har hun fundet sangen og har øvet sig på den, så hun kan synge den rigtigt for hr Olsen, hvis han skal køres til dyrlægen en anden gang Hans ben var heldigvis ikke brækket, så han fik bare to stik i pelsen Det ene var, fordi det gjorde lidt ondt ,der
hvor den anden kat havde bidt den i pelsen og det andet stik var et sommerstik, fordi det er sommer Sådan et skal man have Det skal jeg også have,Det gør ikke spor ondt og dyredamen er rar . Jeg kender godt det sted ,hvor hun bor, for hun ordnede min bule ,dengang den var der. Nu er den helt væk ,og jeg har næsten
helt glemt det hele . Det er puh varmt og det var det også i går. Det gør nu ikke noget, for vi har fåët en fin
ny parasol og den er så stor, at den kan dække det meste af terrassen Så bliver der ikke så varmt. Mor havde fået en parasolfod af onkel Povl og den var lavet af en meget tung sten Den
trillede hun op ad fliserne,det gik nemt nok,men da den skulle op ad trappen, så var det svært Så sagde hun, det hun plejer Det finder jeg mig ikke i, sagde hun til stenen og så masede hun.Så kom den op og nu står den ude på terrassen Sådan en sten er vældig tung.Jeg kan ikke flytte den, selv om Vimmer hjælper mig. Vi satte parasollen op i går aftes. Den er mørkeblå og ser meget fornem ud.Når parasollen skal lukkes op, så skal man dreje på¨sådan et håndtag. Det siger sådan en sjov lyd. Sådan
brrr-- første gang da gøede jeg af den, men nu kender jeg lyden og ved, hvor den kommer fra og så gør det ikke noget. Min racermave
er væk, det er dejligt.Jeg vil ikke så gerne grisse min fine nyvaskede pels til., det gør også lidt ondt, når den er der . Det
er måske, når det er varmt, at den kommer.
Jeg synes altså, at det er alt for varmt Tungen hænger
langt ud af munden på mig og det ser fjollet ud,men det hjælper på¨varmen Vi har fået en stor grøn vandskål i køkkenet
Den er så stor, at man kan putte hele mulen ned i den og den bliver ikke så hurtigt tømt. Men VImmer prøvede i går, om den kunne vælte
Det var dumt, for det kunne den Plask, sagde det og så var
der masser af vand på køkkengulvet Gulvet skulle alligevel vaskes, sagde mor og så vaskede hun det i hundevandet og så fik vi
bare noget nyt vand Men det våde gulv var sjovt Man
kunne glide på¨det og når man kom ind fra hønsegården, så kunne man sætte hundepoter på det Det lignede
næsten mønstret på¨mit sovetæppe Der er også hundepoter på¨. Det er så rart, når mor er hjemme I dag skal vi rode i musikstuen, for mor har fået
nye reoler og de skal byttes om med de gamle, som er for små Så alle bøgerne skal tages væk og så skal de sættes på
plads i de nye reoler Der er også bedre plads. Bibi's
kat har det fint. Den har fået lov til at komme ud at lege i solskinnet.Det er den sikkert glad for Sådan en kat kan nu forresten lide
at være ude om natten Altså hver nat Jeg
synes, at det er sjovt en gang imellem, hvis mor er med og hun har lygte med Ellers så sætter jeg mig bare på numsen og så kan hun
hive og hale i mig, jeg flytter mig bare ikke en smule Men hun har sådan en lygte, som både kan lyse og blinle rødt. Den er god at have
med Så kan bilerne se os og vi kan se, hvem det er vi møder I går aftes så vi pludselig to gule øjne, der kom lige imod os Ih, hvor blev jeg bange og så var det bare
Linda's dumme kat, der havde lygter i øjnene . Jeg hader katte og særlig Lindas kat Den hopper rundt på tre ben ,fordi det ene ben er istykker. Det ser fjollet ud og det gør mig usikker.
Ah, i dag er det regnvejr Det er rigtig vådt
Først var der bare mørke skyer og det var helt stille, men så kom regnen og nu pladrer det ned Hønsene er gået ind i deres hus, de kan ikke lide at blive våde Det kan jeg forresten heller
ikke Mor så en reklame i går på computeren Hun kaldte på mig for at spørge, om jeg vil have sådan en Det var en paraply for hunde! Sådan rigtig for alvor. Paraplyen skulle så sidde på hundesnoren og være
henover hunden, så den ikke blev våd. Det så fjollet ud Sådan e'n vil jeg ikke have Vi lader bare være med at gå tur, når det regner og hvis vi er ude i det, så har
mor en paraply eller hun har det stribede regnslag på og så bliver vi tørret med det røde håndklæde, når vi kommer hjem Tænk, hvis andre hunde så mig med en paraply. Det ville være flovt. I denne uge har der været 1700 mennesker der har læst
min dagbog. Jeg ville ønske, at nogen af dem skrev på min side, der er sådan et sted, hvor man kan skrive breve til os . Måske kunne
vi så skrive tilbage og jeg kunne måske få en hundeven?? Mor har fortalt, at mennesker bruger computeren ,når de gerne vil have nye
venner Så kan jeg vel også gøre det. Måske
bliver jeg genert,,det ved jeg ikke,, men det kunne være sjovt. Vi kunne jo skrive breve til hinanden og måske sende billeder-. Hvis du vil vide noget om mig ,så kommer det her Altså:
Jeg er en smuk lille hvid hund og jeg hedder Pjevs.Min slags hedder en Westie. Jeg er fem år og er nyklippet,Altså ikke grimt. Det er mor, der gør det og hun har god forstand på hunde. Jeg er tit lidt
genert ,men hvis du taler stille til mig, så vil jeg gerne snakke. Jeg kan ikke lide mørk nat og store fremmede hunde. Jeg har en lillesøster, som hedder VImmer Hun er ikke nær så
pæn som mig .Hun er grå og så er hun tit fjollet og gør dumme ting. Jeg er meget lydig og kommer, når der bliver kaldt
Jeg sover i mors seng og ligger helst i hendes venstre arm, så jeg kan puste hende i øret . Jeg har en sart mave, så hvis jeg fylder mig med alt for meget forskelligt, så kaster jeg op. Men så går jeg hen
i et hjørne med det Jeg hjælper mor med at passe kaninerne og hønsene og gæssene . Somme tider sover jeg til middag sammen med en kanin i dens bur. Det er den hvide kanin, som jeg godt kan lide.
Hvis jeg vil kæles ,så kradser jeg mor eller gæsterne på armen .Somme tider kradser jeg for hårdt, så går der hul på
dem. Så bliver mor vred og hiver mig i ørerne Jeg hader det. Det er så flovt.
Det var et kæmpe-øsevejr igår Jeg lå
ude i udestuen i sofaen og nød det Lydene var hyggelige, fordi regnen lavede musik på taget, men så lige pludselig ,så kom der så
meget regn fra taget, at tagenden var fuld af vand og så listede vandet ind under taget og så faldt det ned i hovedet på mig Jeg blev
først bange, men da jeg så opdagede, at det var vand fra taget, så blev jeg gal og kaldte på mor. Hun lo af mig og så
tørrede hun mig med det røde håndklæde, som er kun til hunde---og lidt til andre dyr.---men ikke til mor. Så skulle jeg gå
væk, mens mor flyttede alle puderne, som var blevet våde. Så lå jeg i stedet for ovre i en af stolene Det var næsten lige så godt Imens det regnede, begyndte mor at bære
noder væk fra musikstuen og til sidst, så flyttede hun en masse møbler. Nu skulle de nye reoler sættes på plads.
Det var sandelig godt, at det ikke var pyh varmt. Så
havde det været alt for varmt, men alligevel så tog mor sin trøje af og sagde pyh. Hun kan da også bare lade være med
at lege flyttemand. Men hun siger, at hvis det skal gøres, ja så er der jo ingen andre end hende selv, der kan gøre det . Og det er jo rigtig nok. Mig og Vimmer, vi kan ikke, for vi er alt for små
Gæssene og hønsene og kaninerne kan heller ikke Mor synes vist også, at det er sjovt at flytte rundt på møblerne Så maser hun og maser og til sidst kan jeg slet ikke finde
ud af stuen. I går var det helsigvis kun musikstuen, der skulle laves om. Men alle noderne lå på gulvet ved spisebordet og jeg er ikke så god til at klatre Vimmer tør godt Hun maser rundt ovenpå det hele Det ser farligt ud, men hun
er ikke spor bange E'n gang gled alle noderne ned fra en bunke, fordi hun hoppede rundt på dem Det så skrækkelig farligt ud, men Vimmer, hun hoppede bare videre, som om hun slet ikke havde opdaget det Hun er modig---eller også er hun dum En gang imellem ville jeg gerne være lige så modig som hende, Det ville være rart.
I dag skal mor spille med banden igen Det synes jeg er dejligt
for hende, for de sidste dage har hun spillet en hel masse, men alene Det er bedst at spille sammen med andre, siger hun Det kan jeg godt forstå, for det er også sjovest at lege med Vimmer og mor, end det er at lege alene. I går fandt vi hønsenes lægge-æg sted De havde fundet en gammel kasse og der har de lagt alle æggene,
så kan man ikke spise dem, for de har måske ligget der meget længe. Mor slog hul på dem og så fik hønsene dem til morgenmad. De kan godt lide æg og navnlig skaller. Det er, fordi
deres mave skal putte skaller omkring de æg,som de lægger ,så derfor spiser de gamle æggeskaller, så deres mave kan gøre dem nye Det er svært at forstå, at de inde i deres mave kan samle æggeskaller, som er gået helt i stykker Jeg tror ikke
engang, at mor kunne klare det I dag skal vi skrive til Else, om hun vil komme op og se vores trompetkronetræ, som blomstrer. Det blomstrer kun en
gang i 8 år og det er netop i år. Vi var med mor dernede i går og vi stod længe og kikkede på det .Blomsterne er hvide med lidt mønster på og der er mange af dem . De er allerede begyndt at drysse ned, altså
ikke dem alle sammen, men dem der kom først . Det er meget flot at have et træ med blomster på her i august måned og manden på
planteskolen siger, at sådan et træ slet ikke kan vokse i Danmark,men det ved vores træ nok ikke , for det vokser flot. Det er et meget
skævt træ, fordi det er blevet klemt af et træ ,som er blevet fældet .Til efteråret skal vi prøve at save noget af det skæve væk. Ellers vælter det måske, ,hvis det bliver meget blæsevejr.
🤒 Ha, nu er det Vimmer, der har racermave Det har hun rigtig godt af Hun tænker sig ikke spor om I går hoppede hun rundt og spiste de bittesmå frøer,
der hopper alle steder i vores have Dem får man ondt i maven af Hun opfører sig som en baby, der putter alting i munden haps, hop haps, hop, der er e'n til, haps hop Dumme Vimmer Først så hostede hun en hel masse, fordi det gjorde ondt i halsen
og mor havde fingeren langt ind i munden på hende, for at se om der var en pind ,der sad fast og så kastede hun op på gulvet og nu har hun racermave Bliver hun da aldrig klogere. Jeg ved da godt at man ikke må spise noget som man finder på gaden eller i haven.
Man skal spørge først om det er farligt Men
det tænker hun ikke på I dag regner det meget
Mor har taget brusebad på terrassen helt uden tøj Hun
tager bare det hele af og står derude helt uden pels og så drejer hun rundt og hun synes vist, at det er rart Jeg stod i udestuen og kikkede på.
Hun prøvede at lokke mig derud, men ellers tak Jeg vil ikke
være våd. Jeg kan jo heller ikke tage pelsen af, så det vil tage lang tid at blive tør igen Mor bruger sit grønne håndklæde
og så er hun tør igen og så kan hun tage tøj på bagefter Det er faktisk temmelig smart, sådan at kunne tage pelsen af
og på. Tænk, hvis jeg kunne det . Så
kunne hun vaske min pels uden at putte mig i bad.!!!! Der er noget,
der hedder slanger Det er også et dyr,sådan et langt et .Jeg har set på fjernsynet, at en slange kan faktisk tage sit tøj af ,men
så vokser der nyt tøj frem på den og så ligger det gamle tøj og flyder. Det er ikke helt det samme . Men mor har flere slags pelse/tøj Der er noget, hun har på om natten og noget,
som hun har på om dagen og en gang imellem tager hun solskinstøj på og i dag skal hun vist have det der regntøj på. Det har striber og ser meget mærkeligt ud . Så render hun efter os og siger "bøh ,jeg er det stribede uhyre" Det synes jeg ikke, er spor sjovt. jeg kan ikke lide det . Vimmer gø'r bare, men min mund siger PIV
Nu er der en mus i køkkenet igen Det er, fordi at bondemanden,
som har sin mark lige ved siden af os ,han kører hen over marken med en kæmpestor maskine ,som larmer forfærdeligt. Så bliver alle
de små mus, som bor ude på marken, bange og så løber de hen til os. Men vi vil ikke have dem inde i huset De må¨gerne være ude i haven, men i køkkenet må de ikke være De laver bittesmå prutter og så laver de tis ,som lugter forfærdeligt af mus. Så jeg har snøftet meget rundt derude
de sidste dage. Jeg tror, at den bor inde under komfuret I nat
skal vi sætte den store fælde op Det er sådan e'n ,hvor man kommer musemad i og så løber musen måske ind i den og så
kan vi køre den ud på¨marken og slippe den løs derude i dag skal mor spille på Helsingegården sammen med Onkel Povl
Birgitte, som også skulle have været med, hun har fået halsbetændelse og ligger i sengen Det er synd for hende Hun kan ellers også spille harmonika. og hun har lige fået en ny.
Så må hun ligge i sin seng og spille, mens det gør ondt i halsen Forresten. Vimmers hoste er holdt op. I går morges hostede hun meget, men så tror jeg, at hun glemte det og så gik
det væk af sig selv Så skal hun ikke til fru dyrlægen alligevel Hun er ellers meget rar. Vi skal derhen snart begge to, fordi vi skal 'sommer-stikkes.' Så bliver man ikke forkølet.Det er jo smart. Det gør slet ikke ondt.
Men først så roder hun rundt i pelsen og kikker i munden og den slags, som hun kan lide at gøre Hun må gerne, fordi hun er så rar,men Vimmer har ikke prøvet det før hos den dyrlæge ,så hun gør sikkert vrøvl- Hun er ellers ikke så pivet, men hun kan ikke lide at blive holdt fast Så spræller hun og
stritter med benene -lige som når hun skal i bad. strit strit.
i dag er det dejligt vejr. Mor har korte bukser på lige
fra morgen I dag går hun slet ikke fra os. Vi skal rigtig hygge Vi skal plante blomster i den lille blomsterhave og klippe grønt til hønsene Jeg var med derinde i går. Det er kun mig
og Vimmer, der må komme med derind ,for hønsene og gæslingerne, de hiver og bider i planterne, som skal blive til blomster og mad Inde
i drivhuset må de heller ikke komme . Der gror tomater og blomster og en masse roser. Der er rigtig flot.--og rigtig varmt. det er, fordi solen skinner ind ad vinduerne og så bliver der varmt og varmen kan ikke slippe ud ,fordi døren er lukket. I går klippede mor noget af hækken I dag skal hun klippe resten Det skal være, inden det bliver alt for varmt I går aftes gik vi tur på gaden og det var næsten
mørkt og Vimmer skulle som sædvanligt stikke snuden ind i hækken oppe ved marken og så lige pludselig så sagde det: schhhhhhhh Så
kom der et stort pindsvin ud af hækken lige i hovedet på Vimmer Hun blev så overrasket, at hun satte sig på numsen og gloedeJeg gik om bag ved mor, for måske var den farlig Den var i hvert fald
vred på¨Vimmer Den sagde lyden flere gange og så løb den hen over vejen Den kunne løbe hurtigt Da den så var væk, så begyndte Vimmer at gø og hun hev og halede i snoren .
Men mor holdt fast, så hun kunne ikke løbe efter det, i stedet for kom hun til at hoste. Det har hun rigtig godt af Måske pindsvinet har små børn inde i hækken Så vil jeg håbe, at deres mor løber hjem igen, når vi er gået Små
pindsvin skal drikke mælk hos deres mor. De har masser af 'stikker' på ryggen ligesom deres mor Sidste år tog Vimmer sådan en baby i munden og den stak hende i munden ,så det blødte . Men
alligevel vil hun løbe efter dem. Det er dumt. Man
ved aldrig, hvad de kan finde på. Måske bider de, eller løber lige hen og stikker Det er farlige dyr
I dag skal mor på genbrugspladsen med en masse ting ,som ligger på traileren Jeg vil gerne med og se, hvordan der ser ud. Vimmer har prøvet det en gang, men da ville jeg ikke med Jeg ville hellere sove. Så kørte mor alene med Vimmer, men lige da de var
kørt ,så fortrød jeg og så græd jeg lidt Det hørte Linda inde ved siden af og hun ringede til mor. Men mor kom alligevel først,
da hun havde været på¨den der plads med alt affaldet Vimmer var smadder vigtig, fordi hun havde været med. Det var rigtig dumt. Hvis jeg får lov i dag, så vil jeg med----men uden Vimmer!
Sidste gang vi kørte bil med mor, da lukkede Vimmer vinduet op, fordi hun ville stikke hovedet ud . Det må man ikke . Man kan falde ud og det blæser væmmeligt ind i bilen Så, selv om det er varmt ,så skal vinduet være lukket, når bilen kører. En gang
for længe siden, det var, da Vimmer var mindre, da lukkede hun vinduet op og sprang ud af bilen og ned på vejen Heldigvis var det på vores
egen vej og mor kørte ikke særlig stærkt, men alligevel var det skrækkeligt. Vimmer havde snor på og heldigvis var den så
lang, at hun bare faldt ned på vejen. Hvis ikke snoren havde været lang, så kunne det være gået helt galt. Så når
vi kører nu, så skal vi være omme bagi, for der er ingen vinduer, som kan lukkes op. Der er bare allermest varmt. Det er Vimmers skyld.
Vi kom slet ikke på genbrugspladsen, for det var alt for varmt. Men jeg var med hos frisør Havfruen med æg. Det var lidt svært, for der stod 30 æg i bagage rummet og der plejer jeg at være
,så jeg måtte sidde på forsædet, mens vi kørte Så skal man have sele på Det er sådan en hundesnor, som sidder fast i bilen. Mor har også sele på ,altså
ikke en hundesele Mor har en menneskesele på Det
er fordi ,hvis nogen bumper ind i os ,så slår man sig ikke og man skal have sele på. Det siger politiet Altså ikke, hvis man er en hund og er omme bagi Men ellers så skal man Vimmer skulle blive hjemme Ha Det kunne hun slet ikke forstå. Det var en lille smule synd
Hun sad ved døren i udestuen og kradsede på ruden Jeg
fik lidt ondt af hende Men det var min tur til at være med mor helt alene Næste gang bliver det hendes tur. Det må hun lære. Vi fik rene puder i sengen i går aftes. Mor kom hjem fra aftenskole, da det var blevet mørkt og så hentede vi vasketøjet ude på snoren i musikgården . Det var vores sengetøj Så hjalp vi mor med at lægge det på Det er så sjovt Så kommer lagnet hen over hovedet på e'n og så
prikker hun og siger ; "hvor er den lille hund henne?" og så skal man mase sig frem og gø Det gør vi mange gange Så skulle puderne have rent betræk Det kan man kravle ind i
og blive helt væk. sengetøj er sjovt Jeg
har glædet mig til det lige siden ,det blev hængt til tørre i solen Så dufter det af sommer og græsplæne og er så
dejligt at rulle rundt i Det synes mor vist også, for hun siger :"ah" og så ruller hun sig ind i dynen og putter med os., Soveværelset er vist egentlig en slags hygge- og legeværelse, hvor man kun er om natten!!
I dag skal mor til bryllup Det hedder noget med diamant og
det betyder, at der er nogen, som har været gift i en hel masse år. Mor var gift i 44 år, men dette her er mange flere år.
Mor skal spille bryllups musik for dem Det øseregner udenfor
og mor skal have regnslaget på.Det er stribet i mange farver og når hun har det på, så kommer jeg til at gø af hende, for hun ser så fremmed ud. Så kikker hun frem fra striberne og siger: " det er bare mig"
Det ved jeg da godt, men jeg kan alligevel ikke lade være med at gø. Sådan skal ens mor ikke se ud, synes jeg I går øvede hun sig på bryllupsmusikken på knapharmonikaen,
men det er ikke den, der skal med. Det skal være den store sorte harmonika, som hun plejer at bruge, når hun spiller for folk Jeg synes ellers,
at hun er blevet dygtigere til spille på den nye ,men det er svært ,siger hun. I går gik vi en kæmpe lang tur ud i sommerlandet
Det var smaddervarmt og Vimmer og mig, vi rullede hele tiden, når der var grønt græs i skygge Det har vi næsten ikke i vores egen have, men oppe ved Lone er der noget dejligt græs, så der ruller vi begge to. Så bliver man fuld af de der små stikker i pelsen ,men dem piller mor bare ud om aftenen, når vi sidder og hygger. I går
blev hun færdig med den tykke bog Så skal hun til at vælge en ny Vi har en hel stabel nye bøger, som hun lige har fået. Den hun lige har læst, den giver hun videre til en anden .
Jeg kan ikke læse, men jeg kan godt lide, når hun læser, for så sidder hun stille og kæler, mens hun gør det. Jeg har min egen kæleplads mellem sofaen og mor. Hvis Vimmer tager den, så bliver jeg for alvor vred Hun skal ligge nede i den anden ende af sofaen, men en gang imellem tramper hun op over mig og vil også kæle med mor. Så
sætter mor hende op på sofapuden, så kan vi godt være der begge to
Vi fangede den der lille mus i går. Der er sådan et musebur ovre i hønsehuset og der var den lille mus. Først så blev jeg gal på den, men så tog mor den væk og sagde, at det var synd for den Så puttede hun buret i en spand med vand i badeværelset og lukkede døren, og så blev den lille mus til en muse-engel.Så nu er den glad igen I dag står museburet ovre i hønsehuset igen, men nu er det tomt og jeg vil kikke til det hver gang, jeg kommer derover Det er spændende I dag skal mor hente Bibi på hospitalet. Hun skulle snakke med en doktor sammen med hendes søster, som
hedder Elle. Det er et sjovt navn, men det hedder hun altså Hun er også en doktor selv,-så Bibi skal faktisk snakke med to doktorer. Måske er hun skør i knoglerne Knoglerne, det er vist de ben, som er inde i hendeAltså ikke gnaveben ,men
dem, som holder sammen på Bibi. Jeg har også ben i mig. Jeg har fire af dem Bibi har vist kun to Jeg
ved det ikke, der er så meget, som en lille hund ikke ved. Men mor skal hente hende bagefter og køre hende til Skovsminde, hvor hun skal
lege med de andre gamle mennesker. Det hedder ikke en børnehave, for det er jo ikke børn Det er et sted for gamle mennesker, som keder sig Så må det hedde en GAMLE-HAVE!!!! Mærkeligt navn. Mor går ikke i Gamle-have Kun, når hun skal spille for de gamle sammen med onkel Povl. Men når
hun spiller med Hamonika-banden, så er det sted, der hedder Centret Det er i Helsinge. Mor skal snart lære at lave lampe-skærme. Den, vi har ovre ved fjernsynet, den er brugt op, så nu vil mor lave en ny.
Når hun skal lære det , så skal hun ud på centret Der har jeg ikke prøvet at være, det vil jeg heller ikke Jeg vil hellere være herhjemme og sove hele formiddagen, mens mor er væk.
Den anden dag var der en dame, der blev forbavset over, at vi kunne være alene hjemme, mens mor var væk. Det er da ikke svært .Det er dejligt. Så skal man ikke noget hele tiden, så kan man ligge og sove i fred, Når så mor kommer hjem, så skal man vrikke med halen og sådan noget. Så tror hun, at vi har savnet hende Så bliver hun narret. Det er da hyggeligt ,at hun kommer ,men det
er dejligt at have huset for sig selv. Når hun går, så skal man ligge stille og så kysser hun på snuden og så siger hun:"
kan I så passe på huset" Så skal man ligge stille og se lidt bedrøvet ud. Ellers så bliver hun bare ked af det. Så går hun og så kan man rigtig snue i dynerne
, AH, det er dejligt.
Vi har fået to nye kaniner, den ene er meget underlig. Den
er helt fuld af lang pels . Man kan slet ikke se dens øjne. Mor vil klippe den i dag, så den kan se, hvor den er kommet hen Den hedder en teddy-vædder og den er faktisk meget sød. Det
er en dreng. Den hedder ikke noget, så vi skal finde et navn til den. Måske skal den hedde Teddy. Vi havde en gang sådan e'n og den var meget sød,men den blev til en engel, fordi der var en anden kanin, som bed den De to kaniner har boet inde i byen hos nogle mennesker, som troede, at kaniner skulle bo i et soveværelse i en lejlighed, Det
var da dumt. De havde et stort bur med og det skal vi finde plads til i dag Det skal vist stå inde under de andre bure. Hvis der er plads
Der var også poser med halm og mad til kaniner. Det er smadder godt, for vores kaniner er meget sultne I dag har de fået noget, der hedder majs. Det er sådan noget kanin mad, som er noget, der har
vokset på marken.Jeg kan bestemt ikke lide det ,men kaninerne er vilde med det De kan ikke lide kødben, så vi kan allesammen spise det
,som vi helst vil have. Smart ikke?
I dag skal vi lave noget, der hedder en markise Det er,
fordi Teddy får det alt for varmt i buret. Så skal vi bygge sådan et lille tag ude på terrassen, så solen ikke kommer ind til
hende Men det skal kunne vippe, så man kan stille rundt på det, når solen er der. Det skal mor lave. Det har vi ikke prøvet at lave før. Det bliver sjovt.
Det er stadig meget vamt,men i går blæste det, så mine ører, de baskede frem og tilbage, da vi var ude at gå. Det gør mig faktisk en lille smule forskrækket Det er sådan lige pludseligt,
så kommer blæsten og huuuuu, så basker mine ører helt af sig selv Det gør det også på Vimmer ,men hun er bare
ligeglad. Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligeglad, bare en gang imellem. Jeg er mere reserveret/bekymret/en bangebuks somme tider/ men først og fremmest frygtelig sød. Vimmer er mere ligeglad/ubekymret/
fjollet/nysgerrig og fræk. Og nu er hun snart voksen og så burde hun være fornuftig ligesom mig.Men det bliver hun vist aldrig.
Somme tider bekymrer det mig, at hun stadig er så fjollet.Det er ligesom om, at hun slet ikke tænker sig om. Så hopper hun og så ruller hun og
så spiser hun og så løber hun Det er ligesom om, hun slet ikke tager noget rigtig alvorligt. Selv store hunde hopper hun op ad----og fremmede mennesker. Og der er ingen, der bliver vrede på
hende Menneskerne de siger alle sammen:" næh, hvor er hun sød" og så klapper de hende og klør hende bag øret.
Det er jeg nu helst fri for. Jeg vil ikke klappes af fremmede mennesker. Kun hvis det er små piger.De er søde og rolige. Jeg kan ikke lide børn, der skriger. Jeg kan forresten heller ikke lide store lyde og den slags. Men skraldemanden,han er sød.
Han råber altid til mig. :"Dumme hund", råber han,"
kom så og gø" og så løber jeg ned til lågen og gø'r til ham Ham kan jeg godt lide
Mor var på ferie i går. Det sagde hun da
Først så samlede hun en masse ting i en stor taske og så var hun væk i flere timer Da hun så kom tilbage, så havde hun sand i skoene og hun havde noget vådt tøj på. Hun sagde, at hun havde
været på ferie. Men så var det en hurtig ferie. Jeg tror, at hun havde været på stranden og at hun havde svømmet i det
kolde vand Hun havde i hvert tilfælde sand på fødderne Jeg synes, at hun har ferie hele tiden Her til morgen har vi været på ferie i haven Om morgenen går vi rundt og leger ferie sammen med alle blomsterne Så siger hun :"næh,
se dog lige her og næh se nu lige der" Og jeg ser og ser, men det er bare blomster og de lugter bare af blomster Jeg vil hellere ud på vejen, for der lugter af andre hunde og Mikkel Ræv og af det store pindsvin og af Lones kat. I går fandt vi en ny lugt oppe ved Lone Det var inde i hækken Lige pludselig så kom den der lugt Måske Lone har haft en fremmed hund på besøg. Vimmer blev ved med at lugte lige der og til sidst så hev mor i snoren og så gik Vimmers gå-sele i stykker, så mor måtte bære hende hjem
Hun ville ikke bæres, så hun vred og vendte sig og hun prøvede også at knurre af mor, men det skulle hun ikke have gjort For mor satte hende ned på fliserne og så holdt hun fast i halen på hende ,så hun ikke kunne løbe væk I dag skal vi finde den røde gå-sele frem, ellers kan hun ikke komme med på gaden Tænk,
hvis hun løb væk og vi skulle rende rundt efter hende Lige nu er der mange gæster i husene og så ville hun rende på besøg
alle vegne. pyha
Sikken en masse gæster i går. Først kom onkel Povl. Han skulle vist på biludstilling.Så kom ham, som slår græsset ovre
hos Gudrun og så kom Moster Sussi og en dame. Mor gav dem vores iskager. Jeg er vild med iskager,men det var så varmt, at det var godt for gæsterne at få dem Mor køber sikkert nogle nye
i dag . I går fik mor endelig lavet taget i hønsehuset og sat den der hylde op til det nye bur. Hun var hel fuld af hønsegriseri ,da hun var færdig. Så tog hun bare tøjet af og legede
med vandet . Hun har sat sådan en stor ting med vand i op over døren til hønsegården. Så bliver vandet varmt af solen og så bruger hun det til brusebad. Måske skal jeg bruge det næste gang ,jeg skal vaskes. I går legede vi længe helt alene i hønsegården
Der er helt bestemt en mus derude i de gamle brædder, som mor har stående derude Vimmer snusede helt vildt, men alligevel kom hun lige med det samme, da mor kaldte.Det er hun blevet god til. Men hvis hun får snoren
af, så løber hun væk alligevel. Det er da for dumt Vi fik bøfmad til middag Det smager dejligt. Der er noget tilbage til i dag . Den hvide kanin på terrassen har spist en pakasse, som der var et net til tagrenden i
Det er da godt, at vi ikke skal bruge kassen ,men det er da underligt at spise pap. Æsken er tygget helt i stykker og der ligger tusinde små bidder på gulvet derude. Vi skal støvsuge dem væk
i dag.Men først skal mor hente foder sammen med bondemand Jan. Han skal snart på ferie. Det siger politiet. Det er, fordi han havde drukket for mange øller og så væltede han med knallerten Så nu skal han på ferie hos politiet og så skal mor være bondemand og passe hans dyr. VI skal med.Der er ingen kat dernede
mere, så det kan vi godt. Mon så mor skal have hans snavsede bukser på ,når hun skal fodre hans kaniner og høns.?
Det ved jeg ikke endnu
Vi kan ikke finde Vimmers røde gå-sele.Mor har ledt alle de steder, hun tror ,den kan være, men der er den ikke. Jeg skal nu nok finde den, siger hun, for det er ikke ret længe siden, at jeg så den . Og så leder hun igenImens står Vimmer og hopper, fordi hun skal tisse og tilsidst så får hun den gamle sele på.Den går
hele tiden op, så mor skal sådan holde øje med hende Hvis ikke vi finder den i dag, så må vi købe en helt ny og det
er temmelig dumt. I går var mor med onkel Povl på besøg et sted langt væk,men da hun så kom hjem ,så lovede hun, at hun
ville blive hjemme hele aftenen . Ih, hvor var det bare hyggeligt. Vi spiste dejlig mad ,det var tunfisk og hårdtkogte æg. Mor spiste frikadeller med kartofler. Vi spiste i udestuen,det gør vi når
det er varmt. Når mor så har spist, så sætter hun benene op i sofaen og læser i sin bog. Så springer jeg op og maser mig ned ved siden af hende Så læser vi begge to.
Jeg lægger hovedet ovenpå bogen og så tager mor bogen lidt væk og kysser på mig.Det er så rart Men så kommer VImmer også springende og vi kan ikke være i sofaen alle tre, det er den for lille til. Så hopper jeg lidt ned, så Vimmer kan få en kæletur. Hun bliver der ikke så længe og så kommer
jeg tilbage igen Vimmer er så urolig. Mor
siger, at hun har DAMP. Jeg troede, at det var noget med røg,men det er altså¨noget med Vimmer Men det gør vist ikke ondt på hende. Jeg har ikke spor DAMP Jeg fejler ikke noget. Jeg har ikke engang små dyr i pelsen Det havde jeg sidste sommer. Det kløede og noget af min pels på
numsen faldt af Det så grimt ud og alle mennesker spurgte, hvad der var i vejen. Så blev jeg flov og gemte mig bag ved mor.
I dag er det regnevejr og der er pjaskvådt på terrassen Jeg stak lige næsen derud, men jeg kom hurtigt ind igen Jeg har ikke lyst til at gøre min smukke pels våd her om morgenen og så
bagefter ligge og fryse . Mor tog nattøjet af og så hoppede hun rundt derude uden tøj på. Jeg synes ,det ser dumt ud, så da
jeg havde set lidt på hende ,så gik jeg Men hun havde vist ikke fået vand nok, for hun stak hovedet ind under vandhanen i køkkenet
og så kom hun sæbe i håret. Til sidst kunne jeg slet ikke kende hende Der var sæbe alle vegne på hende Nu er hun tør igen og har fået tøjet på Heldigvis, så ligner hun en mor. Gæssene havde selv lukket døren op
til hønsehuset i morges og da vi stod op ,så stod de lige uden for køkkendøren og stampede De var sultne. Vi gav dem noget gammelt morgenbrød og om lidt skal de have rigtig hønse-
og gæs' mad Det er sådan noget kedeligt pulver Egentlig er det synd for dem, for de får aldrig dejlig mad som os I går fik vi bøfmad og i dag skal vi have noget, der hedder
blomkålsgratin Det ved jeg ikke, hvad er , men hvis jeg ikke kan li' det, så spytter jeg det bare ud og gø'r af mor. Jeg ved nu godt, hvad der så sker. Så siger hun bare: " Er du kræsen, jamen så må du gå sulten i seng" Det er egentlig lidt skrapt.
Nu er der snart ikke mere korn ude på markerne . Bonde
manden kører rundt derude med en stor maskine, som spiser alt kornet og bagefter spytter resterne ud i store firkanter eller ruller Så ligger
de og flyder på marken, indtil han har tid til at samle dem op.'Det er sådan noget halm, som kaninerne har i deres bure- Vi har også sådan
en stor firkant ude under det ene bur i udestuen Man må gerne lege der, men man må helst ikke hive halmen med ind i stuen Det ser grimt ud. Så kommer mor med kosten Den kan jeg ikke fordrage
Hun 'koster' og hún 'koster' og hvis man står i vejen, så bliver man også 'kostet' Den er gul. Da jeg var lille, da bed jeg i den, har mor fortalt. Så holdt jeg godt fast med tænderne og så svingede jeg med, når mor 'kostede' Det gider jeg ikke mere Jeg flytter mig bare, når hun kommer med den Der er kun en ting, der er værre, det er støvsugeren, for den larmer og så 'sutter' den på alting Jeg har prøvet
,når den 'sutter' på mig Så bliver jeg bange Den 'sutter' også på gardinerne .De kommer helt ind i munden på den Heldigvis er jeg for stor og tung.Den kan ikke få mig i
munden Vimmer gø'r af den og så sætter mor dens mund hen til Vimmer og så piver hun og løber sin vej Det er lidt sjovt, men også lidt synd. I dag Kommer Amanda.Hende tror
jeg godt, at jeg kan huske. Hun er en sød pige.Hun er mors barnebarn???????? Det er noget med, at mors barn er
Bente og Bentes barn er Amanda. Det er lidt svært Mikkel
er Pernilles barn, og Pernille er mors barn Sandra og Lucas er Jespers børn og Jesper er mors barn.! Det er svært at finde ud af . Jeg er også mors barn og det er Vimmer også , så vi er
en hel masse 'mor-børn' Men Trine er mors barnebarn-----næsten, for hun er Bo's barn. Trine er MiIkkels halvsøster, fordi det er Bo, som
er far til dem begge to. Nu har Trine fået to små børn og så er de næsten mors oldebørn.
PYh ha , det er svært
Det regner smaddervådt. Det er kun gæssene, der
er ude i hønsegården Hønsene er blevet inde for at lege Vi har lige været derovre Nu er taget tæt, så der kommer ikke vand på gulvet eller i halmen hos dyrene .
I dag skal Teddy klippes. Hun har sådan en pels, som
bliver rodet sammen til nogle ulækre totter Det ordner mor Først så klipper hun hende og bagefter, så kommer hun sådan noget creme på, så det ikke kommer igen Jeg vil gerne
se på det, men jeg skal være stille ,ellers så kommer jeg ind i seng I går var Amanda her. Hun er en sød pige Jeg tror godt, at jeg kunne huske hende, selv om det er læææænge
siden, at hun har besøgt os. Hun var vildt glad for kaninbørnene og hun sad længe og kælede med den lille brune Den fik sine øjne i går, så den kunne godt se hende Jeg
er ikke særlig vild med de små unger De sover bare og så er de så små. Vimmer derimod I skulle bare have set hende Hun var helt tosset Hun slikkede ungen og puttede den og kælede den sammen med Amanda Det var, lige som om hun troede, at hun var kaninens mor Amanda var nedenunder og hun blev næsten
mast flad, fordi Vimmer ville kæle med den lille unge Til sidst satte mor ungen tilbage i buret til kaninmoderen Hun var nu nærmest ligeglad. De små kaniner får jo mælk
hos deres mor, men kun om natten aldrig om dagen, der ligger de bare og sover eller kravler lidt rundt. De ligger stadig tæt sammen og hygger,Der er
6 små babyer.
I dag vil mor sætte varme på kakkelovnen Det
bliver første gang i denne sommer Der er 17 grader inde i stuen og det er ikke hyggeligt. Jeg bliver i min varme seng, indtil det bliver varmere så vil jeg ligge på min fine pude og blive varm i pelsen
Om tre dage så hedder det sensommer og det er starten på det ,der hedder efterår,men det varer et stykke tid endnu Næste måned hedder september. Den måned kan mor en sang om. Den hedder:
"septembers himmel er så¨blå" Den har hun sunget
for mig masser af gange la la la la la I dag skal Teddy
klippes. Det bliver lige, efter hun er færdig med min dagbog. Så vil hun fotografere Teddy, før han bliver klippet og bagefter
Han ser farlig ud lige nu, men han kommer sikkert til at se endnu mere mærkelig ud, når han er blevet klippet. Når mor klipper mig, så synes jeg også, at jeg ser underlig ud lige i starten Jeg kan slet ikke kende mig selv Men hun er nu blevet bedre til at klippe- Hun siger, at hun tjener 600 kr, hver gang hun klipper mig. Jeg burde jo egentlig have de penge til at købe hundemad for,det er da
min pels,det går ud over. I dag skal kaninerne have nyt hø. Tænk en gang De spiser høet.Puha Hvis jeg gjorde det, Så ville jeg få ondt i maven lige med det samme Men kaninernes mave er vist ikke lige som min, for de kan spise halm og hø og blade fra haven og de kan også spise mirabeller.Og de er stadig væk raske I går samlede mor en hel spandfuld mirabeller nede fra vejen og dem gav hun hønsene i deres madskål. Dem spiste
de helt op meget hurtigt og de har ikke haft ondt i maven endnu.
Jeg hjælper mor med at spise morgenmad nemlig
Da hun satte sin tallerken på bordet ved computeren ,så kom alle hundekiksene ud på bordet,så nu hjælper jeg hende med at spise dem. De
kan da ikke ligge og flyde på bordet ved siden af computeren.' Så kommer der små stykker hundemad på bordet. Det hedder krummer Sjovt ord. Jeg kan næsten
sige det. krummer krummer krummer så siger mor
:"hold op med det" hun tror, at jeg plager for at få mere mad, men jeg øver mig bare i at tale Ih, altså hvor er det surt. Vimmer er ved at lære at tale, men det lyder forfærdeligt. I skulle bare høre hende: 'vuf vuf vuf', det betyder,' skal vi ikke
gå en tur' 'viiiiiiiu viiiiu', det betyder,' jeg vil ud til hønsene' og 'grrrrr' det er nemt nok, så siger,' hun gå væk fra mit kødben' hun kan også sige: 'if if if if ', det betyder, at hun drømmer, mens hun sover Så hopper
hendes mave og benene op og ned, det ser så skægt ud Jeg har prøvet at snuse til hende, mens hun gør det så vågner hun og springer op på mig Når onkel Poul kommer, så
siger vi begge to 'wrruuuf wrruuf' ,så ved mor, at han kommer Mor kan tale hunde-sprog Hun siger: 'Skal vi gå en tur' eller
'nu skal vi sove' eller:' så vender vi om' eller :'hold op med det' den sværeste, det er, når hun siger:
'vi går ikke ind til fremmede' Det betyder, at man lige har
fundet et dejligt sted til en prut og så er det lige ved en fremmed have Der må man ikke prutte, selv om mor samler prutten op og tager den
med hjem Så vi er dygtige til at tale sammen. Gæssene
prøver også,men de er vist for dumme til at lære det, for de vrider og hoster en hel masse med munden, Ha, der kommer bare vrøvl ud af den. Men de er blevet store og når de går helt hen til mig og så basker med vingerne, så det blæser, så ved jeg, hvad de gerne vil sige. De siger: ' kan du så komme væk, eller jeg skal baske dig om ørerne ' Så
er det bare med at komme væk i en fart
Vi har sovet længe i dag Klokken er 9 nu og mor spiser
først morgen mad nu, mens hun skriver min dagbog Vi stod faktisk op tidligt, som vi plejer for at se på vejret og sige godmorgen til blomsterne
i vores have og lukke hønsene ud, men så puttede vi lige lidt sammen i dynerne og så faldt Vimmer først i søvn og så mor og så kunne jeg jo lige så godt tage mig en slummer og så sov vi lige til klokken
8 Sikke noget I går så vi film på
fjernsynet Det var noget med sne og børn. Der
var også en hest og en mand, der sang Jeg kunne bedst lide hesten Den var stor og den havde store hestepoter og den gik rundt i sneen med en kane efter sig En kane er sådan en legevogn, der er lavet
til at køre, når der er sne Det var en god film I dag skal mor lægge vasketøj på plads Vi vaskede i går og solen tørrede det så fint ,så i dag
er det tørt og lugter af sol. Det kan mor godt lide Det får mig til at nyse Jeg vil hellere have at tingene lugter af mig eller Vimmer og lidt af mor Solskinnet må for min skyld gerne blive ude i haven Men mennesker er somme tider
mærkelige Mor købte den anden dag en trøje af fru havfruen og den lugtede af havfrue Så mor måtte vaske den . Hun kunne heller ikke lide lugten Den lugtede mest af en masse fremmede
blomster, som slet ikke vokser i vores have Adrrr, sagde mor, da hun lugtede til den og så puttede hun den i vaskemaskinen Nu er den fin og tør og hun bruger den hver morgen, for der kan somme tider være koldt i vores stue Det er, fordi dørene står åbne I går satte mor net op for vinduet i soveværelset Så kan det stå åbent, men der kommer ikke fluer og hvepse ind til os og Vimmer kan heller ikke springe ud Det er jo smart Og det ser fornemt ud. Nettet blev sat på stangen til gardinet og ved siderne og forneden kom der sådan noget klisterbånd, så det ikke blæste væk, så dyrene alligevel kunne komme ind. Nederst er der sådan en elastik, så der slet ikke er nogen huller til Vimmer Der kommer en hel masse frisk luft ind, fordi der er små bitte huller i gardinet, som vinden kan blæse igennem og det er dejligt navnlig om eftermiddagen, for hvis det er solskin, så kommer solen lige ind i soveværelset og så
bliver det pyh varmt Så kan man næsten ikke sove . Jeg æælsker at sove!!
31 august 2015
Så er det mandag igen og mor skal spille til koncert med banden Det skal hun en gang om måneden Så kommer der mennesker og synger, mens banden spiller Bibi skal med ,det har mor lovet hende Derfor skal mor hente hende på Bakkebo og så skal de køre
ud til onkel Povl og så følges med ham til Helsinge Der er en masse sange, som banden skal spille og denne gang skal mor spille klaver, Men hun
skal alligevel have harmonikaen med . Ellers skal vi bare være herhjemme . Det regner i dag, så det bliver ikke til havearbejde I går gik vi en lang tur. Den var så lang, at jeg næsten ikke gad gå den lange vej, det skal vi somme tider. Det er
sundt!!!!! Jeg synes, det er dumt. Jeg prøvede at stoppe op og så lod jeg ,som om jeg snusede, men den gik ikke . 'Kom så' ,sagde mor, 'du snyder' og så
måtte jeg jo lunte videre Vimmer prøvede at bide sig fast i min snor og så lade sig slæbe af mig, men nej tak Hun er ikke en baby mere, hun må gå selv Hun kan da også
lade være med at spæne sådan frem og tilbage Så stikker hun hovedet ind i Lones hæk Så hopper hun rundt på en græsplæne,Så ruller hun helt vildt rundt, så vikler hun snoren ind i en tot græs og når hun så kommer fri,så
er er hun fuld af de der små ting, som stikker De hedder burresnerrer De skal hives ud af pelsen og det gør ondt Jeg havde nogle i pelsen i går aftes, da vi skulle i seng Så tog mor dem ud, men selv om hun var forsigtig, så gjorde det ondt. Hun smed
dem vist ned på gulvet for da hun stod ud af sengen i morges, så trådte hun på dem og det gjorde ondt og så var det hende, der hoppede Hun kan da bare lade være med at smide med dem, de skulle have været i spanden. Så kan hun lære det
I dag er det Anitas fødselsdag .Vi skal sende hende et flag. VI
sender altid flag, når det er nogen, der har fødselsdag
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|