juni 2015

2 juni 2015

Der er ikke noget galt.Vi har bare frygtelig travlt. I dag er vi oppe kl 4 om morgenen, fordi mor skal spille til sølvbryllup .

Mor skriver i eftermiddag

------------------------------------

Æv, nu havde vi lige skrevet en hel masse og så forsvandt det

Så må vi skrive det hele igen

Da mor kom hjem fra spilleriet, så sagde hun, at det var gået fint.

Gæsterne---og dem var der rigtig mange af --de sang sange og bagefter dansede de brudevals.

 Det  regnede kun  en lille smule, da hun spillede uden-dørs foran huset og nu er harmonikaen og noderne sat til tørre.Vi har tændt for kakkel-ovnen og her er dejlig varmt

I morges skulle vi tidligt op, men jeg skulle jo ikke ud og spille, så jeg gad ikke stå op.

Jeg puttede mig sammen med Vimmer i dynerne og lod, som om jeg sov

Mor sagde, at vi sov ræve-søvn

Det var dog et væmmeligt ord

Jeg er da ikke en ræv, Ræve spiser høns og de må ikke være i vores have

, men det er vist et " for sjov ord"

Det betyder vist, at vi snyder og lader som om, vi sover

så kunne hun bare sige det

Det andet ord kan jeg ikke lide.

" snyde -søvn"

Det er da et fint ord.

Jeg har fået mit "sove til middag" tæppe tilbage

Det glemte vi hos onkel Povl den anden dag

ih, hvor har jeg savnet det

i går måtte jeg sove under et forkert tæppe og det kradsede

Men nu er mit tilbage

Det er brunt og der er hundepoter på det og så lugter det af mig---og onkel Povls sommerhus.

Mor og mig har sovet sammen lige indtil nu, fordi hun var blevet søvnig af at stå så tidligt op.

Så kan vi være længe oppe i aften

I morgen skal hun ind for at besøge Sandra skole

Det glæder hun sig til. Det er heldigvis ikke så tidligt om morgenen .

I aften skal vi læse Pippi Langstrømpe bogen færdig.

Der er fine billeder i og der er mange farver på og mor siger lyde og så bliver man kløet på maven- men man skal sidde stille, eller så kommer man ned på gulvet

Vimmer er ikke god til at sidde stille, så i går hoppede hun ned på gulvet og så læste mor for mig alene

Der er så mange lyde i den bog og mor siger dem alle sammen.

 

3 juni 1015

Nu har vi travlt igen. Mor skriver senere i dag, det har hun lovet mig.

 

 

Hej, så er jeg her igen og jeg har en masse at fortælle

Mor har fortalt mig om, at hun besøgte Sandra på hendes skole.

Der var en masse børn og de var rigtig søde, sagde mor.

Først så snakkede mor med dem og fortalte, om dengang hun var lille og bagefter så skulle børnene spise frokost.

Så løb de rundt og snakkede med hinanden, fordi de havde siddet så stille længe.

Og mor fortalte mig, at der var en stor sød dreng, som spiste sin mad rigtig sjovt

Han spiste sin mad i små bidder og da han så var færdig med det, så

troede han, at han godt måtte smide en masse bidder ud med skorper på,men så¨sagde mor til ham, at han skulle spise dem og så spiste han det meste.

Det er ligesom mor siger til os, at vi skal spise op, også selv om det er noget, vi ikke kan lide.

I forgårs da fik vi havregrød, det kan jeg ikke lide, så jeg smagte lige på det og så spyttede jeg det ud på gulvet. Men så sagde mor, at det var noget griseri. Det var jeg da ligeglad med ,men--------- så sagde hun altså også, at jeg skulle spise det, for der kom ikke mere mad den dag .

øv

så spiste jeg lidt af det og så fik jeg kys på snuden

Vimmer spiste al sin havregrød, men hun stak hovedet helt ned i grøden og så fik hun hele mulen fuld af havregrød og da mor så ville kysse hende ,så fik hun havregrød i hovedet.

Vi så de små pindsvin, da vi gik tur. Den ene var gået væk fra sin mor og den kravlede rundt ude på vejen

Så samlede mor den op og puttede den ind i hækken igen

Bare den nu kan finde hjem, jeg tror, at dens mor var gået i byen efter mad. De drikker stadig mælk hos deres mor og hun har mælken der, hvor der ikke er "stikkere", men de skal lære at spise blade og regnorme og den slags og det skal deres mor først finde til dem, for de har ikke lært at gøre det selv.

Bvadr.    Godt det ikke er mig.      Regnorme er ulækre.

De næste dage skal mor ikke væk fra os. Så skal vi rigtig hygge.

Jeg ved ,at hun skal lave en masse ting i haven og det vil jeg gerne være med til.

Måske gi'r hun en tur ned til søen med alle frøerne . Bare jeg ikke skal ud i det kolde vand, så vil jeg gerne med derned

Men Vimmer, den gris, hun hopper ned i søen og så svømmer hun rundt og prøver, om hun kan fange frøerne

Når hun så kommer op, så er hun fuld af grønt tang fra søen og så ryster hun sig, så vi alle sammen bliver våde.

Det er temmelig ulækkert.

Så bliver hun tørret med det røde håndklæde, når vi kommer hjem, men hun lugter stadig af sø.Det går først væk dagen efter. Så vi skal sove sammen med hende med den lugt.

Altså Vimmer !!!!!

4 juni 2015

Æv

Jeg kom til at prutte på gulvet, mens mor var væk

Det er bare så pinligt, men det kom bare

Jeg rendte lidt rundt og tænkte, hvorfor kommer hun dog ikke ,men så kom Vimmer farende og ville lege og så var det altså at prutten kom

Pist, lige ud af numsen og ud på gulvet

Pinligt, og Vimmer gik ovenikøbet hen og snusede til den .

Jeg gik lidt væk og prøvede at se ud, som om at den der prut, det var da virkelig ikke min

Men Vimmer vidste jo godt, hvem der havde lavet den, det kunne hun jo lugte

Æv æv og atter æv, så nu driller hun mig

Bare mor dog kom

Så kunne hun tage den prut væk og så kunne jeg glemme den, men det varer nok lidt, før hun kommer.

Nu ved jeg ,hvad jeg gør

Jeg render ind og finder Vimmers gummigris

Så lister jeg rundt med den og så bliver Vimmer gal og så glemmer hun prutten

Ja, det gør jeg

Så, nu trådte jeg i den

Det er altså ulækkert

Nu kommer der prut-fod-spor på gulvet hele vejen ind til soveværelset

Det bliver værre og værre

Nåh,jeg hopper  op i sengen og tager gummigrisen

Åh nej,  der kommer prut på dynen

Når mor kommer, så gemmer jeg mig.Det er så flovt

Der er gummigrisen

Nu snupper jeg den og så gemmer jeg den inde under sofaen, så kan Vimmer rende rundt og lede efter den .

Men da mor så kom ,så hængte hun bare sin taske til tørre

Det er de mærkeligste ting, der bliver hængt op

Der var så meget vand indeni den, at mor kunne hælde det ud ude i udestuen

Det var da hun kom hjem fra Sandras skole

Mor fortalte, at hun havde stillet tasken fra sig i en vask, da hun skulle på toilettet og så var der en vandhane, som var lavet sådan, at vandet løb ud helt af sig selv, når der kom noget hen under

Men det skulle jo have været hænderne, som skulle vaskes og nu var det mors taske

Den blev helt fyldt med vand og alle tingene, der var i tasken blev sjask-våde

Og selv om hun hældte en masse vand ud af tasken med det samme, så var der alligevel en masse tilbage, da hun kom hjem til os.

Nu ligger alle tingene fra tasken til tørre i en kurv på bordet og tasken er hængt op i udestuen på et søm 

Hun havde så travlt med at tørre ting, så prutten havde hun slet ikke tid til at tænke på.

Da tasken så var hængt til tørre ,så skulle vi gå tur.I dag var der ingen pindsvinebørn på vejen, så den fra i går,den har nok fundet sin mor.

Der var heller ingen andre hunde ude at gå. Det er lidt kedeligt, at man ikke møder nogen, som man kan snakke med.

Jeg kan godt lide at møde hunde, som jeg kender

Den der lille brune med de lange ører, som går med sin mor, den er rigtig sød,men den var der ikke i går.

Prutten???

Ja, da vi kom hjem fra turen, så så mor jo det hele ,men hun var flink

Hun sagde bare

:"Det kan du ikke gøre for"

nu vasker vi det væk

og så vaskede hun gulvet og bagefter puttede hun sengetøjet i vaskemaskinen og lagde noget rent på.

Men Vimmer løb pivende rundt og ledte efter sin gummigris. Pludselig syntes jeg alligevel, at det var synd for hende og så viste jeg hende, hvor den var

Det er dejligt, at mor er hjemme igen.

 

5 juni 2015

Hende Vimmer, hun fedter rigtig for mor.

Hun vil kæle hele tiden og så ligger hun og kikker på mor og laver store øjne og så siger mor :" nåh, hvor er du sød" og så kysser hun hende på snuden

I aftes lagde hun sig uden videre på min soveplads på hovedpuden ved siden af mor.

Det var simpelthem for meget, så gøede jeg af hende og så var det mig, der fik skældud

 

Dumme Vimmer.

Nu har jeg været med mor ovre for at vække hønsene

Fru høne ligger stadig og varmer sine æg,men nu vi jeg snart ikke vente længere

Hver eneste dag kikker vi efter, om der ikke snart er kommet kyllinger, men de er ikke kommet endnu

Måske hun gør det forkert

Hun har jo ikke prøvet det før.-

Så kommer der måske ikke små kyllinger

Jeg havde ellers glædet mig sådan

I dag skal mor købe ind for Bibi. Nu har hun spist al sin mad  igen

Så skal hun have både mælk og chokolademælk og kattemad og rejer til hr Olsen, som er Bibi's kat

Det er mærkeligt med hr Olsen, at han spiser rejer.

Katte skal spise kattemad og det gør han også ,men Bibi synes også, at han skal have rejer og katte kan få ondt i maven af at spise rejer.

Det siger mor også til hende, men Bibi giver ham det alligevel og hr Olsen spiser alt, hvad der bliver sat til ham i den lille madskål og sådan er det .

Ellers skal mor være herhjemme .

Der er en lang liste, som hun skal lave i dag

Der er både vaskes gulv og ryddes op og sys på noget tøj og laves nogle noder og hun skal finde noder til på tirsdag og reparere den hvide harmonika og så er de små tomatplanter blevet så store, at de skal have hver sin urtepotte at gro i . Det skal hun også lave i dag ,og der skal vandes i drivhuset og der skal fyldes en trailer med affald.

Gisp, en masse.

Det er sådan en dag, som mor kalder en fridag

Jeg fik den der loppe-dryp i pelsen i går. Det kan jeg ikke lide

Det føles koldt og underligt og så siger mor, at det der 'klø noget' går væk , men det synes jeg ikke, at det gør.Jeg klør navnlig på den ene pote og når jeg så klør der, så siger mor sådan mægtig skrapt:"hold op med det der" så holder jeg op, men så går jeg bare et andet sted hen og klør.

Sidste år kløede jeg så meget, at noget af min pels gik væk oppe på ryggen

Det så rigtig grimt ud, så måske er det meget fornuftigt at lade være

Men det kløøøøøøøøøøør og jeg kan altså ikke lade være.

kløøøøøø kløøøøøø, ah, det var dejligt.

Det ser ud, som om det bliver dejligt vejr i dag

Så vil jeg lægge mig i solen ude på terrassen og lege, at jeg er på ferie i de varme lande

Måske mor vil være med

Så ligger hun i den grønne stol og så har hun solbriller på

Det har jeg ikke, jeg lukker bare øjnene

Vimmer kommer ud en gang imellem, så springer hun lige op på maven af mor og lander med et bump.

Men hun kan ikke ligge stille, så lidt efter  springer hun ned igen og så går hun sin vej

Tænk, at være så urolig,  hun kan aldrig kan slappe af .

Mor kalder hende et DAMP barn

Jeg ved ikke, hvad det betyder, men det er noget med den uro.

Jeg kan godt ligge stille

I timevis.Jeg 'damper' ikke.

Hvis jeg vil op og ligge hos mor, så er det lidt mere besværligt, for min numse er lidt tyk og det er svært at komme op.

Så skubber mor bagpå, så går det

Når jeg så er kommet op, så krøller jeg mig forsigtigt sammen og så ligger jeg musestille . Somme tider så sover vi sådan i solen.det er dejligt

Men hvis Vimmer  lige kommer forbi, så tager hun et af sine flyvespring og lander på ryggen af mig.

Så maser hun sig op og slikker mor på næsen og så er freden forbi

Så 'damper' hun vist?

 

 

 

6 juni 2015

Ih, hvor var det en dejlig dag i går. Vi var sammen med mor hele tiden og da hun så skulle køre til havfruen med æg, så fik jeg lov til at køre med

Vimmer blev hjemme, fordi hun skulle passe den der gummi-gris

Først så kørte vi til onkel Jan med et brev og så kørte vi til Havfruen med æg

Det var nemt nok, for hun var lige parat, da vi kom og mor fik penge for æggene .

Så gik turen til Brugsen for at købe ind for Bibi

Bibi skulle have en masse ting og hun blev rigtig glad, da vi kom med dem .

Så var turen slut og da vi kom hjem, havde Vimmer slet ikke opdaget, at vi var væk.

Ovre i hønsehuset manglede der en høne i går aftes

det var underligt

Vi snusede længe rundt ude i mørket i hønsegården, men den var væk.

Og der blev vi altså snydt, for da vi så sagde godmorgen til hønsene i dag ,så fandt vi hende

Hun vil ruge kyllinger og havde funDet sig et sted højt oppe, hvor hun kunne ruge i fred

 

Hun ligger på æggene, som vores egne høns har lagt, men vi har ikke en hane og så kommer der ingen kyllinger ud af æggene

Så i dag skal vi bytte hendes æg med nogle fra bondemanden . Så kan det være, at der kommer kyllinger

Tænk en gang, så ligger den der høne stille i mange uger og så måske kommer der kylinger ud af det .

Det er flot, at hun er så tålmodig. Det tror jeg ikke, at jeg kunne være

Jeg ville hele tiden se efter, om der ikke snart kom nogle kyllinger ud af de æg.

Hende, der ligger derovre og varmer æg, hun snakkede til mig i morges. Nu ved jeg jo godt, at jeg ikke må gøre hende bange, så jeg kikkede forsigtigt ind til hende og sagde bare et lille vruuff

Det er hun ikke bange for .Hun kender mig jo også godt.

Hun ligger lige så stille og så siger hun:" gok gok gok gok"

Det lyder rigtig sødt

Det er lige som om hun synger en lille sang for sine æg.Så hvis der er kyllinger i æggene, så kan de måske høre, at hun snakker til dem

Vimmer snakker også med sin gummi-gris. Hun tager den i munden og så løber hun omkring og piver.Det er hendes måde at snakke  på

I går fik mor lov til at holde grisen et lille øjeblik, men så ville hun have den tilbage igen

Det er mærkeligt, at hun ikke kan finde ud af, at den ikke er et barn

Det er måske, fordi den siger en lyd, når hun hapser den og løber rundt med den

øf øf øf, siger den

Vi har slukket lyden på den grønne frø, så den ikke siger noget. .Men når den er åben, så synger den med sådan en fjollet stemme og så maser Vimmer med den, lige til den holder op.

Hun er smadderforvirret.

I dag skal vi plante de små tomatplanter

Det nåede vi ikke i går. Men vi nåede at klippe en busk væk nede i haven ,så nu kan vi rigtig se, hvor flot der er

Jeg hjalp til med busken. De pinde, som mor klippede af, de skulle op til kaninerne, så det var let nok. Jeg tog dem i munden og løb op i udestuen

Jeg kunne ikke nå op til kaninburene, så det gjorde mor.

Kaninerne kan godt lide det grønne på pindene

Det, der er inden i pindene, det ville de ikke spise, så det blev liggende og i dag skal vi tage det væk og smide det på bunken, hvor den slags skal være.

Det bliver sikkert en dejlig dag og i aften skal vi vist besøge onkel Povl-

 

 

 

7 juni 20152

Mor fik en bule i hovedet i morges.

Bum, sagde det

Det var bare, fordi hun ville give kaninerne lidt morgenvand og så dunkede hun hovedet lige ned i en ting, som hun selv havde skruet op på væggen

Det har hun aldrig gjort før og den har siddet der længe, men nu har vi aftalt, at den skal skrues af i dag

Der gik hul på mor lige ved øjenbrynet.

Måske kommer der også et blåt øje, siger hun og det er ikke så godt, for hun skal til Næstved på onsdag og besøge de gamle skolekammerater og så vil hun ikke have et blåt øje. Men måske kan det nå at gå væk.

Vi har halm på gulvet i stuen, så i dag er det forbudt at lave ting ude i haven

Først skal stuen ordnes

I går fik alle kaninerne rent halm og mad og vand

Det var de rigtig glade for, men der var længe en masse halm på gulvet i udestuen

Ikke endnu i stuen

Men mig og Vimmer vi tøffede jo rundt og på den måde kom der en masse frisk halm ind i huset.

Det kan man ikke gøre for, for det hænger jo fast i poter og pels.

Jeg prøvede at ryste det af mig, da jeg kom ind, men nu er der bare en masse halm der, hvor jeg rystede mig

Mor synes, at det er ligesom at bo i en stald.

Vores stue er ellers så pæn. det bliver den nok igen

Hun er dygtig til at gøre rent

Jeg har fundet en smaddergo' ny liggeplads i soveværelset

Mor har sådan en grøn kasse, hvor der er rent sengetøj

Øverst er der en dyne, som ligger og venter på at blive brugt

Hvis man hopper fra sengen, kan man lige ramme kassen og jeg siger bare

:"mums det er lækkert"

Man synker helt ned i dynen og kassen er så lille, at jeg bliver krøllet helt sammen

Det er bare så skønt

Men den er svær at komme op af igen

I går måtte jeg vælte den for at komme op og alting faldt ud på gulvet.Det var vist ikke så godt, men senere på dagen var det hele lagt på plads og så tog jeg lige en 'morfar' i den

Det skal blive min allerbedste hemmelige soveplads.

Først

Op i sengen og det kan godt være svært, fordi gulvet er glat

Så et langt spring over i kassen

Og så ligger man der

Ah, det er lækkert

Vimmer har ikke opdaget det endnu

Hun vil hellere ligge i sengen op ad væggen og passe den der gummi-gris.

Tænk, at hun gider

Der er så mange ting, man ellers kan lave.

Jage mus f eks, eller kravle rundt i udestuen og snuse, eller vælte puderne ned på gulvet og lege 'find mig', eller drikke vand i køkkenet og spilde det meste på køkkengulvet,eller hoppe rundt i musikgården og snappe efter vasketøjet ,som mor har hængt på snorene ( men det må man ikke )

Man kan også bare nøjes med at ligge i solen og snue.

Der er masser af ting at lave, når man er en lille glad hund.

JEG ER ALTSÅ DEN DER LILLE GLADE HUND, AT I VED DET.

JEG ER SÅ GLAD, SÅ GLAD

FOR MOR OG FOR MIN HAVE OG FOR SOLSKIN OG FOR GNAVEBEN OG OGSÅ EN LILLE SMULE FOR VIMMER.

8 juni 2015

Der er kommet tre små kyllinger i nat. De var ovre hos den høne, som har ligget stille så længe.

Hun har seks æg, så måske  kommer der flere babyer i dag.

Og jeg er blevet en tante. Det er sådan e'n, som er med til at passe de små.

Jeg er smaddergo' til det. Der er en film på min hjemmeside, hvor I kan se ,at jeg passer ællinger

Men hønemor har jo ligget oppe i redekassen og ruget og der er langt ned til jorden, så derfor har mor flyttet hele kassen med høne og babyer ud i udestuen i det store bur foroven

Så kan de små kyllinger løbe ud og lege, uden at de falder ned.

Jeg blev lidt forvirret, fordi mor pludselig bytter rundt på kaninerne

Nu går den hvide kanin i buret nede på¨jorden og hende med de fire unger er nu ovre i den hvide kanins bur

Det var, for at der kunne blive plads til hønen .

Nu har jeg vænnet mig til det, men jeg blev så fjollet, at vi måtte gå en tur på gaden med mor for at "dampe af"

Det er vist noget med, at man skal slappe af og lade mor gøre, som hun vil.

Nu er hun på vej til Helsinge for at spille med banden

Hun skal køre med onkel Povl.

Så kører hun ud til onkel Povl og så kører onkel Povl dem begge to til Helsinge

Onkel Povl siger, at han ikke tør køre med mor

Det er vist bare noget pjat, han siger,for at drille.Mor er dygtig til at køre bil.

I eftermiddag skal vi lave et nyt tag til hønsehuset, så det ikke regner ned

det er, fordi der er huller i det gamle tag.Men mor har købt et fint nyt tag ,som skal på.

Det har en slags gul farve og det er lavet af noget, som det ikke kan regne igennem .

Smart ikke .

Når det er iorden, så skal nogle af kaninerne bo i hønsehuset

Det er, fordi der bliver for varmt i udestuen for dem om sommeren.

Allerede i går var det alt for varmt.

Så ligger alle ungerne bare og gisper.Det er synd, for de kan jo ikke selv gå væk fra varmen.

Det er kun den grå kanin, der kan. Dens bur er aldrig lukket så den kan hoppe rundt både i udestuen og på terrassen.Desværre har den spist nogle af mors blomster. Den troede, at det var mad, men det var det altså ikke.De hed lavendler og de var blå og fine

Nu er der kun en lille smule tilbage af det nederste grønne. Så mor har puttet kunstige blomster i den store krukke. Dem kan kaninen ikke spise.

Alle de andre blomster på terrassen står så højt oppe, at kaninen ikke kan nå dem

9 juni 2015

Nu bor hønemor i udestuen og det er hun glad for.Der er dejlig varmt og så kan vi kikke til hende hele tiden

jeg kan ikke se hende nede fra gulvet, men mor løfter mig op, så jeg kan se de små.

Nu er der fem små kyllinger. Tre sorte og to små lysegule og så er der lige et æg tilbage men der kommer måske ikke flere kyllinger.

hønen får lov til at beholde det sidste æg et par dage og hvis der så ikke er en kylling i det, så tager mor det og smider det væk-

Jeg glæder mig til at komme ind i buret og hjælpe til med de små.

Jeg passer altså ikke gummigrise og plydsfrøer ligesom Vimmer!

Jeg er god til små dyr .Så er jeg så forsigtig og slikker dem alle vegne

Du skal lede på min hjemmeside og finde den videofilm, som mor har lavet med mig. Den hedder:Pjevs passer ællinger

Så kan du selv se, hvor dygtig jeg er.

I dag skal mor spille sammen med Povl i Helsingehallen

Så skal de gamle synge

Det er ikke for hunde. Det er vist for meget spektakel.

Jeg kan godt lide at høre musik, men flere harmonikaer på en gang, det er for meget for mine stakkels ører.Mor har klippet pelsen tæt på mine ører,så al lyden fuser lige ind i hovedet på mig.

Før jeg blev klippet, da var det bedre, fordi pelsen blæste hen foran ørerne og dæmpede lyden ,men nu farer det hele ind i hovedet på mig. Så gemmer jeg mig under sofaen, hvis det bliver for meget.

I går spillede mor i udestuen. Det gør hun somme tider om eftermiddagen. Så skinner solen derind og så kan man ligge i sofaen og drømme.Jeg elsker at fare rundt og jage mus,jeg elsker at spise mad, men allermest elsker jeg at ligge i solen og drømme.

I skulle bare vide, hvor dejligt det er.

Mor kan også lide det

Hun sætter sig tit i den grønne stol på terrassen, når solen skinner.

Så tager hun en morfar siger hun

Det betyder, at hun vil hvile sig lidt og det er jo det samme ,som jeg gør i solen i sofaen

Det hedder altså en morfar

underligt ord.

I går legede mor med Vimmer

Tænk en gang, hun kom ind i stuen med den der dumme gummi-gris i munden. Så hoppede hun op til mor og så pivede hun.

Det betyder "Hjælp mig."

Så spyttede hun gummigrisen ud på mor, hun ville have, at mor skulle hjælpe hende med at passe den

Så sad mor og kælede med grisen ,indtil VImmer  ville have den tilbage igen

DET BLIVER UNDERLIGERE OG UNDERLIGERE.

Mor må altså gerne holde den. Hvis jeg nærmer mig grisen, så skulle I bare høre, hvor gal Vimmer bliver.Det er bare om at holde sig væk.

Så hyler Vimmer op og så råber mor:" kan I så opføre jer ordentligt"

Jamen, det gør jeg da, det er bare Vimmer, der er mærkelig.

 

 

Lige nu ringer mor til Bibi for at høre hvad hun skal have købt ind. Men Bibi tager ikke telefonen fordi hun ligger nok og hviler sig på sofaen. det gør hun tit for Bibi har været syg i vinter og hun er stadig ikke helt rask.Derfor er hun træt hele tiden .

10 juni 2015

Tænk engang, hvor mærkeligt, i fru hønes sidste æg, der var der kun æg.

Vi hentede det i går aftes og så sad jeg på køkkenbordet og kikkede med, mens mor åbnede ægget .Jeg troede jo, at der var en lillebitte kyling i det, men så var der bare æg.

Det er, fordi det æg ikke har haft nogen far , det ved jeg godt.

Sikke noget snyd

Nu er den høne jo ikke mor til æggene . De er fra Jan Bondemand.

Vores høne er bare rugemor.Jans hane, den er hvid og sort og hans høns er brune ,så det bliver spændende , hvordan vores kyllinger kommer til at se ud, når de bliver store.

 .Men nu har vi fem små søde kyllinger.Der er to lysegule og to sorte og så er der en, som er sort og så har den en hvid klat oppe på hovedet.

det ser ud, som om den har hue på.

I går løb den hvide kanin ud af buret . Den ville lige se, hvordan der så ud på terrassen .

Selv om den ikke kender mig særlig godt, så ville den gerne lege og den var ikke spor bange for mig.

Jeg har jo også været på besøg hos den i buret nogle gange

Den er rigtig god til at løbe og hoppe , så det er sjovt at lege tagfat med den .Så hopper vi rundt. Først så løber jeg efter den og så lige pludselig, så stopper den og så spæner den efter mig.

Men bliver forpustet af det renderi, men det er sjovt.

Tilsidst så gik vi begge to ind i dens bur og sov lidt. Så løb mor rundt og kikkede efter mig,men hun kaldte ikke, så derfor blev jeg bare liggende

Jeg åbnede lige det ene øje og kikkede på hende, men det så hun ikke, hun kunne jo slet ike gætte, at jeg var i kaninburet

Det var faktisk Vimmer, der fandt mig. Hun vidste lige med det samme, at jeg var hos kaninen og så sladrede hun til mor.

Så fik hun kys på snuden

Føj, det var da godt, at jeg slap for det

Jeg hader kys på snuden, men Vimmer elsker det

Vimmer er en rigtig kælegris, siger mor

Vimmer vil altid kæle.

I skulle bare have set hende i morges inde i sengen

øv, hvor de kælede

Mor brugte Vimmer som hovedpude og så kløede hun hende på maven og så lagde Vimmer forpoterne op i mors hår og rodede rundt i det .

Jeg rykkede helt ud på kanten af sengen og håbede på, at de ikke ville have mig med.

Jeg er ikke meget for det morgen-pjat.Jeg vil helst vågne op i fred og ro.

Til gengæld så er det mig og mor, der vækker hønsene og går morgentur i drivhuset.

Der er Vimmer aldrig med.Hun passer gummi-grisen!!

I dag skal mor til Næstved.

Hun skal besøge e'n, der hedder Jens, som hun har gået i skole med for mange år siden .Der kommer også andre, som mor har gået i skole med.

Ikke dem alle sammen, for der er nogle, som er blevet til engle, fordi de var brugt op,men der er mange, som stadig er mennsker og de kommer. Nu er de altså gamle mennesker.

Det bliver nok ligesom at være på et plejehjem.Så er der nogen, der skal hjælpes med at gå og der er måske nogen, der skal hjælpes med at spise og måske er der nogen, der har ble på.

Tænk, at de har været små børn en gang.

Det må være længe siden .

Mor har også været barn en gang, men nu er hun bare mor og det synes jeg er meget bedre.

11 juni 2015

Øv, det var en kedelig dag.

Vi var alene hjemme sååååååå længe og der var ikke rigtig noget at lave ,så derfor så sov jeg det meste af dagen

Det var keeeeddddeeeeligt

I dag er mor her og hun bliver her, det har hun lovet

Hvis hun skal i byen, så skal vi med og jeg vil hænge i hælene på hende hele dagen

De små kyllinger har det fint

De har været ude at gå morgentur sammen med deres mor og nu er de gået ind i deres hus igen for at sove.

Jeg har kikket til dem og mor tog en af de små ud, så jeg rigtig kunne se den

Jeg slikkede den lige på ryggen, men så hakkede hønen  mig, så det gider jeg ikke igen

de små kaninunger, som blev flyttet til et nyt bur. De har spist deres skilt hvor der står ,hvornår de er født.

Mor fandt resterne inde i deres bur.Det er jo ikke så godt, for så ved vi ikke , hvornår de har fødselsdag .

Skiltet er helt gnavet i stykker,men måske kan mor samle det med klister.

Den hvide kanin er jeg blevet helt fine venner med.-

Den har røde øjne, det ser lidt uhyggeligt ud, men den kan ikke gøre for det og den er faktisk meget sød.

I dag står dens bur åbent, så den kan komme ud at lege med mig.Den er en lille smule nervøs, fordi den aldrig har leget med en hund ,mens den boede hos onkel jan, da den var lille

Den er faktisk født hos onkel Jan

Nu bor den hos os .Mor siger, at den skal vokse sig stor og stærk og så bliver den en god legekammerat for os .Det bliver næsten lige så stor som mig en gang.Måske til efteråret.

Jeg kikker og kikker på¨den, men jeg kan ikke se, at den vokser, men det er måske kun om natten, at den vokser.

Vi skal sætte den på vægten i dag og så skal vi skrive på dens skilt, hvad den vejer, så kan vi se om den vokser.

Kaninerne  har spist alle de grønne blade, som mor samlede i går, så mor skal samle nye blade til dem i dag.Det er da godt, at det er sommer, så er der masser af blade.

Det bliver straks værre til vinter, for så er bladene faldet af .Så køber mor kæmpestore sække med gulerødder.Kaninerne kan godt lide gulerødder , men de kan vist bedre lide blade

Der, hvor mor var i går, der var der to hunde

De spiste gulerødder til morgenmad.

Det vil jeg prøve i aften, men jeg tror ikke, at jeg kan lide det

Det knaser og så er det rødt-næsten. Det hedder orangefarvet.

Det er sådan en sommerfarve , men gulerødder har nu den farve, også om vinteren

Så er de fulde af jord, fordi de gror nede i jorden

Måske er det derfor, at kaninerne hellere vil spise blade, dem er der ikke jord på.

Jeg kan også bedst lide mine kødben uden jord, men hvis jeg har haft dem gravet ned i hønsegården og så graver dem op igen, så er de fulde af jord og så dufter benet så dejligt, at jeg helt glemmer, at det knaser mellem tænderne

Sidste gang jeg gravede et ben ned derude, så var jeg helt fuld af jord på snuden og så blev jeg vasket med en klud med varmt vand

Det er rigtig hyggeligt ---lige som en kæl.

12 juni 2015

I går var onkel Povl og besøge os. Jeg blev rigtig glad, da han kom.

Vi havde lige gået tur og så kom han i sin bil.

Vimmer hoppede fjollet op ad ham, men jeg sagde pænt goddag.

Mor havde bagt jordbærmuffins og de var varme og lækre

Vi fik også lov til at smage og så pludselig, så sagde onkel Povl, at han gerne ville passe os, mens mor var i Skanderborg til bryllup.

Det blev jeg glad for at høre, for så skal vi ikke bo hos en fremmed dame.

Onkel Povl er rar .

Mens mor drak kaffe i udestuen sammen med ham, så bagte morgenbrødet i ovnen

Men så snakkede mor med onkel Povl og så glemte hun brødene i ovnen, så de blev meget bagte.

Men alligevel kan de godt spises.

De knaser og der er korn i, som siger sjove lyde, når man tygger dem.

Det hedder fuldkorn.

Vi har sådan en form, så brødet kommer til at ligne små rugbrød og den brugte vi.

i dag skinner solen dejligt, men det er iskoldt om morgenen .

Hvis det bliver meget varmt i dag, så vil mor prøve at tage til stranden og måske gå i vandet

Jeg vil altså ikke med . Vandet er sikkert iskoldt. Jeg tror heller ikke ,at der må være hunde på stranden om sommeren, for så er der små børn, der leger og de bliver måske bange for os .

Det ville være synd.

Og hvis der var nogle vilde drenge, så ville jeg måske blive bange, så jeg må hellere blive hjemme .

Om lidt skal vi vande i drivhuset og også  rabarberne nede i haven

De mangler vand, så de ser helt slatne ud .Det er mærkeligt, for det har faktisk regnet en hel masse, men jorden er så tør, at planterne ikke kan gro.

Der er en stor plante i drivhuset med lyserøde blomster

Den er blevet alt for stor, så måske skal den flyttes ud i haven.Så skal mor vist bruge den store spade . Planterne elsker drivhuset, så hvis der er noget, som ikke vil gro, så skal vi bare sætte det ind i drivhuset . Så gror det igen.----altså hvis der bliver vandet

Vand er planternes mad.Det er meget underligt

Jeg kan da godt lide vand, navnlig, når man er rigtig tørstig, men jeg elsker sådan noget kødmad og hundekiks og gnaveben og den slags. Det bliver min mave glad af .

Men hvis ikke jeg drikker vand, så visner jeg måske og bliver slatten ligesom rabarberne??

.Vi har også vand alle vegne

I musikgården er der en stor balje med vand

Der er også planter i ,men man må godt drikke af vandet

Nede på vejen er der vandpytter, de er også til at drikke af og på terrassen er der også en skål med vand

Mor drikker også vand, men hun henter vandet  ude fra køkkenet, hvor det kommer ud af en ting ved vasken

Vores vandskål står under vasken og der er vand i en skål. Det kommer fra mors vandsted.

Der er også hundemad, som man kan spise af, hvis man er sulten.

Det er dejligt.Det er sådan noget mad, der knaser ligesom mors morgenbrød.

13 juni 2015

I dag er der e'n, der skal giftes og vi får lov til at se fjernsyn hele dagen

Det bliver nu nok lidt kedeligt at se på, for der er hele tiden damer og herrer , der vinker til mig på skærmen og det er ikke nogen, som jeg kender.

Jo, nogen af dem har jeg set før, men de fleste er fremmede mennesker.

Der er ingen hunde med, så det er egentlig ikke fjernsyn for mig.

Mor kikker ikke på det.Jo, en gang imellem, når hun går forbi

Så tror jeg, at jeg også gør sådan

Jeg kikker kun, når jeg går forbi og så kan jeg alligevel lege, som jeg plejer

Jeg kunne selvfølgelig lægge mig i sofaen og tage min formiddagslur og så åbne lige det ene øje på klem og kikke med en gang imellem.

Det kunne da være, at der lige kom en hund, som man kunne kikke på.

Så, vent nu lige lidt, hende der, hende kender jeg, hun hedder dronning.

Hun er somme tider på fjernsynet.

Nå, skidt med det

Der er vist en mus i køkkenet, så jeg skal have tømt den nederst hylde i skabet ,så jeg kan fange den

Der står en hel masse tallerkner og den slags og det skramler sådan ,når jeg prøver at flytte dem, så kommer mor farende og siger:" hvad laver du nu?"

Men når hun så har sagt det, så forstår hun godt, at det er nødvendigt at fjerne dem og så hjælper hun mig.

Vimmer kunne nu godt komme og hjælpe til

Nu er hun ikke helt så skør mere

Hun passer stadig den der gummi-gris lidt, men  plydsfrøen, den har hun vist glemt,og så er hun hun  en værre sovetryne

Mor og mig har været oppe længe

Vi har været på tur i haven og vi har fodret kyllingerne og kaninerne og nu spiser vi morgenmad, mens mor skriver min dagbog ---og klokken er kun 7

I går sad mor ude på terrassen og spillede på den røde harmonika.

Hun spillede noget , der hed folkemusik.Det er musik fra gamle dage

Det lød faktisk smaddergodt.

Det var ikke larme-musik, men det var musik, som man blev glad af .Det vil hun gøre hver dag i den kommende tid, siger hun,for hun vil gerne live dygtig til det .

Hver dag hele sommeren vil hun spille mindst en time !!

.Bare hun ikke får ondt i fingrene . Jeg får vist ondt i ørerne, men så kan jeg jo bare gå et andet sted hen.

Vi har fundet hullet i hønsegården, som Vimmer smuttede ud af, så det skal laves i dag

Det er sådan en stolpe, der er blevet skæv og så bliver der en revne

Så kan Vimmer smutte ud og så kan ræven for resten også smutte ind og spise hønsene og det bryder vi os ikke om.

Det bliver det allerførste, vi gør i dag ,siger mor.

Der er mennesker i huset ovre på den anden side af vejen

De kom sent i går aftes og da jeg ikke kender dem særlig godt endnu, så rendte jeg ud i udestuen og gøede ud i mørket

Det er, fordi jeg er en vagthund

Det er jeg somme tider. Det er jo vigtigt, at jeg passer på mor og på husene omkring os.

Mor kan ikke lide, at jeg gø'r, hun synes, at det lyder grimt, men det er jo bare, fordi jeg passer på.

Hvis der nu skulle komme en trold forbi og den så tænker

:"Nu vil jeg spise hende, der bor i det hus. "

Så er det, at jeg gø'r og så løber trolden nok sin vej.

Men det forstår mor ikke

14 juli 2015

Nu er det der bryllup færdigt

Fjernsynet var tændt hele dagen, men vi kikkede næsten ikke

Kun lige når mor gik forbi, så stoppede hun og kikkede

Der var masser af damer i flotte kjoler og en flot prins i noget underligt tøj og der var også soldater i underligt tøj

Det var, fordi de var fra Sverige

I Sverige har menneskerne vist en anden slags tøj på end her i Gilleleje

og så rider de på heste i gaderne!

det må være mærkeligt at bo i Sverige

I går plantede vi en masse blomster og nu kan der vist ikke være flere blomster i vores have

Der er både røde og lyseblå og lysegule

Det ser sødt ud .

Der er blomster alle vegne

Mor har taget en stor busk ud fra drivhuset og har plantet den ude i haven ,men den er blevet bange og den hænger med grenene

Hvis den gør det igen i dag, så vil mor klippe grenene af den og så vil den måske  vokse.

Der er et lille træ i musikgården, som næsten ikke kan være der, for andre planter

Vi skal lave plads til det i dag, ellers så dør det måske

Jeg har trampet nogle af mors planter ned derude

Det er hun vist ikke så glad for

Dem har hun fået af en mand nede på¨vejen

Han hedder Ib

Men jeg har trampet på dem, fordi jeg kan lide at morgenprutte lige der, hvor de står, så måske vil mor sætte et hegn op, så jeg ikke kan komme derind, det vil jeg nu være ked af

Hullet, som Vimmer smuttede ud af i hønsegården, er blevet lukket, det var godt ,for ellers render hun bare ud igen og det må hun ikke .

Det er mærkeligt, at hun render sin vej, for hun kan godt lide mor og hun elsker sengen og den der gummi-gris og alligevel så stikker hun af og hun kommer ikke, når mor kalder.

Jeg synes, at hun skulle have smæk ,når hun gør det,men når hun så kommer tilbage, så er vi jo bare glade og så nænner vi ikke at smække hende

Måske vi skulle smække hende hver dag om morgenen .Så ved hun, at hun ikke må løbe væk!!

15 juni 2015

Så er det mandag igen og mor skal spille med banden

Man skulle ellers tro, at hun havde fået spillet nok

Jeg syn's næsten, at hun spillede hele dagen i går

Først spillede hun på den lille røde harmonika, det var noget, der hed folkedanse, så spillede hun på den sorte, det var noget, der hed tango og til sidst spillede hun på den store røde og så spillede hun en hel bog, det hed Bette's sangbog.

I dag skal hun spille klaver, mens de andre spiller harmonika.

De andre synes, at sådan lyder det bedst

Det bliver nemmere med noget, der hedder takten

Det er vist noget med ,at de allesammen bliver færdige på samme tid.

Mor har sat vasketøj i maskinen,  fordi den kjole, hun havde på i går, den var blevet snavset bagpå, da hun satte sig på numsen i bedet i musikgården

Bum, sagde det og så sad mor lige oveni planterne .

Hvis hun må, så gør det vel ikke noget, at jeg også tramper lidt rundt derude.!

Jeg sidder da ikke oveni planterne .

Den busk, som jeg plantede sammen med mor i forgårs. Den blev bange og hang med bladene, men i dag tør den godt vokse det nye sted

Jeg var nede sammen med mor og kikke til den i morges.

Den er begyndt at stritte med grenene

Det er godt

 

Jeg klør------------.Mest på benene.

 Jeg kan ikke forstå det, for jeg har fået loppe medicin, men i eftermiddag skal jeg i bad og når jeg er våd ,så kan man se, om der er lopper i pelsen.

Det bliver et bad i den store sorte balje ude på broen

Det er hyggeligt nok,når bare ikke Vimmer kommer og griner af mig. Men jeg ved godt, at når jeg er færdig, så bliver det Vimmersa tur.

Også selv om hun stritter med alle benene .Mor holder bare endnu mere fast .

Bagefter skal man tørres med det røde håndklæde og så skal man enten ligge i solen og tørre resten, eller også så skal man ligge foran kakkelovnen

Det kommer an på, hvordan vejret er .

I går lå jeg lige pladask ude på brædderne på terrassen og solede mig.Brædderne var helt varme og lækre.Jeg elsker sol,men når det så bliver for varmt, så går jeg bare hen i skyggen.

Hvor mon solen bor?

Den er oppe på himlen.En gang imellem er der skyer, så man ikke kan se den, men om sommeren er den tit helt fremme og så varmer den ligesom kakkelovnen .

Men man skal ikke tænde og slukke den, den gør det helt af sig selv.

Det er ligesom månen og stjernerne

De kommer også helt af sig selv, men de kommer først om natten

Vi går ud på terrassen og kikker på dem, inden vi går i seng. Somme tider er månen stor og rund og somme tider er det lige som om, der er nogen der har taget en bid af den.

Det kan være, at den skal have et nyt batteri.

 

 

16 juni 2015

I dag skal mor på hospitalet med Bibi. Det er altså ikke, fordi hun er syg,men hun skal fotograferes for at se, om hun er i orden .

Det er her i formiddag, der sover vi alligevel, så det gør ikke noget

Nu har Vimmer været uartig igen.

Vi var ude at gå en lang tur i går og hun ville hele tiden løbe ind i det høje græs, fordi hun kunne lugte, at rådyret ligger derinde og den har måske fået en baby

Det måtte hun ikke .

Bagefter gik vi ud på vejen og så tror jeg, at hun ville drille mor, for så lavede hun *rulle rulle rulle.*

Da hun så rejste sig op, så var halsbåndet gledet af hende og så stak hun af

Selvfølgelig🤒

Så kunne vi jo rende og lede efter hende som sædvanlig

Men det gjorde vi bare kke

Vi gik hjem og lod som ingenting

Så kunne vi høre hende gø nede på¨vejen og vi gik derned med Vimmers snor, men så rendte hun ind til Linda

Der jagede hun Lindas dumme kat ind under garagen og så kravlede hun selv rundt derinde

Linda kom ned og hun var så sød ,så sød og hun kaldte så pænt på Vimmer

Tilsidst så kom hun kravlende ud ,men der stod en gammel cykel ,som hun ikke kunne komme forbi

Så måtte mor ind og løfte hende ud, men der var masser af brændenælder og mor fik dem på benene

Det gjorde væmmelig ondt og det var Vimmers skyld.

Da vi så kom hjem, så skulle jeg i bad, men nu var vandet blevet koldt, så det var temmelig ubehageligt----------- men jeg har ingen lopper.🤪

Hurra

Bagefter blev det jo VImmers tur, men nu havde hun gemt sig.Vi ledte alle vegne, men vi kunne ikke finde hende

Tilsidst tog mor en lygte og lyste ind under alle møblerne, men der var hun heller ikke

Hun lå ude i musikgården og gemte sig under en busk.

Hun strittede med alle benene, da mor bar hende ud til badekarret, som stod ude på trappen til hønsegården

I skulle bare have hørt hende, da det koldte vand kom

piv piv piv

Det havde hun rigtig godt af . Så kan hun måske lade være med at rende væk

Måske vi skulle dyppe hende i koldt vand, hver gang hun stikker af

Nu har hun fået sådan en sele på ,som går ind under hendes forben

Jeg skal ikke, for jeg render ikke min vej

Selen er vist en lille smule for lille til hende, men det var sådan e'n,som vi havde i en pose.

Så må hun ønske e'n, der er større.

Dumme Vimmer

18juni 2015

Uh, hvor er det kodt om morgenen

Mor har tændt for kakkelovnen og hun har taget en tyk rød trøje på, som hun selv har strikket i vinter

Hun troede vist, at det skulle være en vintertrøje, men det er altså blevet til en sommertrøje

I eftermiddag skal hun spille for de gamle på Helsingegården og der skal hun ikke have tyk trøje på, for der er altid så varmt hos de gamle.

Vi skal plante kartofler i formiddag. Mor har købt kartoffeljord og fundet spandene frem .Bagefter skal spandene stå et sted, hvor hønsene ikke kan nå dem, ellers så spiser de alle de grønne blade af planterne og så får vi ingen kartofler.

Sidste år fik vi så mange kartofler, at der var kartofler næsten til jul.

Måske får vi også det i år. Vores salat er blevet så stor og flot, at mor spiser af den hver dag

Jeg kan ikke lide salat

Jeg spytter den bare ud på gulvet.Det gør Vimmer også

Jeg vil ikke have grøn-mad, jeg vil hellere have kød-mad. Man skal også spise brød, så derfor så får vi somme tider madder med leverpostej på. Det hele er klistret sammen, så man kan ikke nøjes med leverpostejen. Det er lidt lumskt

.En dag var der også salat nedenunder leverpostejen og så var jeg nødt til at spise det hele.

Så så mor smaddertilfreds ud, fordi hun havde narret mig

I går gik vi tur rigtig sent, da mor kom hjem fra onkel Povl.Vimmer har fået den nye sele på, så hun ikke kan rende sin vej og vi havde de grønne snore på. De er ikke så lange, så vi gik pænt ved siden af mor.

Det er nu også rart, når det er ved at blive mørkt.

Da vi kom ned til marken, så ville jeg ikke længere

Jeg blev bange for mørket. Så satte jeg mig bare ned og mor, ja hun sagde :"kom så", men så så jeg bare lige ud. Så gik vi hjem igen.

Selv om det var sent, så hyggede vi på sofaen

Mor drak the og vi fik en gnavepind. Så pludselig var det helt sort mørkt udenfor .Det var da godt, at vi kom hjem, før det kom.

Jeg er nu ikke rigtig mørkeræd. Det er bare en gang imellem. Verden ser helt forkert ud, når solen er gået i seng.Så er det lige som om, der er noget farligt bag alle buskene og selv om mor er med, så tør jeg altså ikke .

Det kunne jo være en farlig trold ,som ville spise os alle tre.

uha

Så hellere hjem igen og ind i huset og lukke døren og tænde lys og måske også fjernsynet .

Det der med fjernsynet skal man nu passe på, for der kan også godt være store lyde og farlige dyr  på det

Så skal man holde pote med mor,så hjælper det .Men når det så er mørkt udenfor, så, uha nej ,det tør jeg slet ikke tænke på.

Det er derfor, vi ikke må se fjernsyn , når vi er alene hjemme .tænk, hvis der kom noget farligt og man så blev bange og mor ikke var der

 

18 juni 2015

Det regner, øv

jJg havde sådan glædet mig til at ligge og dase på terrassen, mens mor var på tur med Bibi

Men det bli'r der altså ikke noget af .

 Det er sidste gang i denne uge, at mor skal afsted.

I går var hun så træt, da hun kom hjem fra Helsingegården, at hun sov i den store stol meget længe

Jeg sov forresten sammen med hende

Det elsker jeg

Jeg hopper op på hende og så får jeg tæppet med hundepoterne hen over mig og så sover vi begge to.

Det gider Vimmer ikke og så har jeg mor helt for mig selv

Vi så Mikkel Ræv på vejen i går aftes.Den var helt tynd

Jeg tror, at det var en mor-ræv og måske har den babyer inde under garagen, for der lugter mærkeligt

Jeg snuser og snuser, når jeg kommer dernede

Den må godt være der, bare den ikke kravler ud og spiser vores høns.

Det har den gjort før og det er altid om foråret eller starten af sommeren, at den gør det.

Nu er der jo højt hegn rundt omkring hønsegården, men da Vimmer stak af i sidste uge, da havde hun alligevel fundet et hul i hegnet.

Nu har vi stoppet hullet , men hvis Vimmer kan finde et hul, så kan ræven også

Vi har stadig ikke fået ællinger fra Bedstemor Ann.

Jeg vil køre med mor derover i weekenden og spørge hende, om hun helt har glemt det

Hvis hun har det, så kører vi ud til den rare mand på Sodemarksvej.

Han har sikkert ællinger, som vi kan købe.Vi købte vores ællinger hos ham sidste år og han havde en hel masse små ande-babyer.Måske han også har det i år.

De hedder altså ællinger , jeg siger det bare sådan, så du ved, hvad det er jeg snakker om

Ællinger er ande-babyer

19 juni 2015

I skulle bare se vores have

I går regnede det hele dagen og haven groede og groede

Den busk, som blev bange, den er ikke  bange mere og den er ligeved at have lyserøde blomster

Vi har gået morgentur i haven sammen med mor begge to

Først var det kun mig, men så opdagede Vimmer, at vi var gået og så stod hun og pivede og så måtte hun jo med på vores morgentur.

Vi sagde godmorgen til alle blomsterne .

Nogle af dem hedder ukrudt og de skal tages væk, men lige nu er haven fuldt af vand, så det må vente, til den er tør.

Man kan ikke tørre haven med det røde håndkæde

Nej, solen skal tørre haven- Det er måske det, der en solens arbejde?

På den anden side, så kommer den jo også ,når det er dejlig vejr og haven er tør.

Jeg tror bare, at den er der

Når den vågner om morgenen, så siger den til sig selv:" nu står jeg op og i dag vil jeg lave dejligt vejr".

Somme tider så kommer skyerne og de driller. De blæser hen foran solen og så kan den ikke se ned til os, fordi skyerne har spærrer for den 

Det er skyerne, der laver regn, det ved jeg godt

Skyer kan have forskellige farver.

Når de er hvide, ser de flotte ud ,men når de er sorte, så smider de regn ned over haverne .-------og os, hvis vi er ude at gå.

Om vinteren er de fulde af sne, om sommeren er der kun vand i dem .

Noget af vandet samler vi op og så vander vi i drivhuset med det .

Man kan godt købe vand fra noget, der hedder vandværket ,men det er dyrt, så vi vil hellere bruge 'sky-vand'

Somme tider så tage mor brusebad i sky-vand. Så tager hun alt tøjet af og går ud på terrassen og så kommer sky-vandet ned over hende og så siger hun :" uuuhh uuhh".

Det gider jeg ikke ,men jeg vil godt kikke på,for det ser sjovt ud.

20 juni 2015

Nu er det snart st Hans. Det er den aften, hvor man må brænde haveaffald af. Ellers må man ikke, fordi så bliver verden snavset til. Men den aften gør den det altså ikke !!!!!

Vi skal nu ikke brænde haveaffald ,for haven er så fin og grøn og der er ingen steder, man kan brænde,men vi har sådan en grill ting, som står nede på plænen . Den ligner mest en stor vase og den er lavet af ler. Den har mor fået af Søren, da han flyttede.

Den skal vi måske tænde ild i ----hvis det altså ikke regner

så skal vi med ned og se på det.Men det skal være mørkt først.

I går var mor hos onkel Povl og hun havde den store harmonika med. Hun skulle spille med onket Povl. Det var den der, hvor der var knapper alle vegne

Men hun puttede den bare ind i bilen uden en æske og da hun så tog den ud, da hun kom hjem, så kom hun til at dreje sig forkert.

Og det gør ondt i dag.

Det er synd for mor.

I går var hun i den der butik, hvor man køber gas til kakkelovnen .

Vi havde ikke mere.

Nu har vi tre nye gasflasker , så nu kan vi få det varmt, hvis det skulle blive koldt. Der var også udsalg af planter og mor købte fem 'rhodondendronner'. De kostede 10 kr stk, fordi butikken snart sluttede med plantesalg.

Nu skal de jo plantes, men det kommer vist til at vente, til det ikke gør ondt på mor.

Lige nu siger hun :"ååååhhh" ,når hun skal samle noget op fra gulvet og så siger hun til sig selv:" dit gamle fjols".

Jeg synes nu ikke, at hun er et gammelt fjols. Det var bare uheldigt.

Det går jo også væk igen,men måske ikke lige med det samme.

Så nu står planterne nede ved garagen . Det er et godt sted, fordi der ikke er al for meget sol og regnen kommer og regner på dem og det kan planter rigtig godt lide.

Jeg kan ikke lide regn

Man bliver væmmelig våd. Det eneste jeg godt kan lide ved det,det er, når man så skal tørres med der røde håndklæde. Det er dejligt.

Det er ligesom en masse kæl på e'n gang

21 juni 2015

I dag har jeg danset med mor.

Jeg kan ikke lide det ,men det er noget ,vi gør, når der er sket noget særligt

Og det der er sket, er det,at den der urtepotte med jord i, som står ude på terrassen, der er kommet en lille bitte spire frem . Den er fra et lille bitte frø , som mor havde med hjem fra onkel Povl. Den skal blive til en blåregn en gang, når den bliver stor.

Lige nu skal den blive i urtepotten, til den er blevet meget større

Den har fået sådan et lille bur hen over sig, så mor ikke kommer til at mase den, når hun gør rent

I dag skal vi fotografere den lille bitte plante.

Den er ligesom mors lillefinger.

Det er en plante-baby.

Så skulle vi danse

Så holder hun mig i forpoterne og så drejer hun rundt med mig og så står Vimmer og gø'r.

Bagefter er det hendes tur,men hun synes, det er sjovt.

Mor siger stadig av, men ikke så meget

Hun passer meget på ,hvordan hun drejer sig.Men vi har da været i drivhuset og se til blomsterne og i hønsehuset.

I går aftes drak mor noget rød saft og så gjordet det ikke så meget ondt.

Det var da også irriterende at høre på det 'aaaaavvaaaaavvvaaaaavv'

hele tiden

Men hun spiller alligevel på den der harmonika. Hun vil gerne blive rigtig dygtig til det

Den er slet ikke, ligesom den, hun plejer at spille på. Denne her har knapper alle vegne .

Det er helt anderledes, siger hun

Jeg synes nu, at det er de samme melodier, hun spiller,men hun spiller tit forkert og så siger hun:

"altså" og så spiller hun det hele om igen.

Det er lidt ligesom, når der kommer elever, som skal lære at spille sammen med mor.

Men nu skal mor lære mor at spille .!!

sjovt ikke ?

22 juni 2015

I morgen er det onkel Niels's fødselsdag .

Han har været mors lille bitte bror engang

Nu er han  en voksen mand

Det bliver man vist, når man har været en lille dreng engang

Jeg er ikke en dreng, jeg er en pige, så jeg bliver måske en dame?

Jeg ved det faktisk ikke .

Jeg kender ikke så mange damer. Jeg kender mest onkler.- og de er rare allesammen .

En gang imellem kommer her damer, men det er mest, hvis mor skal hjælpe dem med at lave sange til fester.

Så snakker de og mor skriver og så synger de

Onkler leger mest med os. Onkel Povl var her i går. Han er god til at kæle med os .Han og mor spiller på knapharmonika lige for tiden

Det lyder ikke særlig godt, men mor siger, at hvis bare hun bliver ved, så kommer det til at blive flot.

Jeg vil nu vente og se.

Lige nu er det ikke så rart at høre på.Og så spiller hun det samme om og om igen

Det er, fordi hun vil lære det

Måske hun lærer den sang, når hun kommer hjem i eftermiddag ,men så begynder hun vel bare på en ny

Suk

I dag skal hun spille med banden

Sådan er det altid om mandagen.

Så kører hun til Helsinge .

Der har jeg været

Det er der, hvor min dyrlæge bor.

Vimmer har  ikke været der ,men vi skal begge to snart, fordi vi skal sommer-vaccineres.

Så skal jeg vise VImme, hvor det er .

Man skal hen ad en gade med mange mennesker og så er der en græsplæne til at tisse på og så skal man op ad en stor trappe og så er man der.

Så skal  man vente uden at gø  og der er også katte, der venter og andre hunde. De skal allesammen ind til dyrlægen.

Sidste gang jeg var der, da sov jeg, mens den der store bump blev taget væk.

Det er rart ,at den ikke er der mere. Det så grimt ud.

Det eneste der var dumt, det var, at jeg havde fået sådan en væmmelig krave på af plastik. Den skramlede og jeg kunne slet ikke se, hvor jeg gik, så jeg stødte ind i døren  med et ordentlig bump.

Heldigvis hjalp Vimmer mig med at tage den af,  da jeg kom hjem og nu har mor gemt den .

Jeg havde den næsten ikke på, for jeg kløede mig ikke .

Nu er såret helt væk og pelsen er vokset ud igen, så¨man kan slet ikke se at 'bumpet' har været der

Det var mærkeligt .Det kom bare lige pludseligt sådan helt af sig selv.

 

23juni 2015

I dag er der hekse i luften ,det siger mor

Hekse det er sådan nogle, som flyver på en kost

Det er nok derfor, at vores kost blev væk i går. Mor ledte efter den og så var den i hønsegården og det kan jo være, at det er sådan en heks, der havde prøvet den og så ikke havde sat den på plads igen

Det kan man aldrig vide.

Mor skal til frokost med alle svømmedamerne og svømmemændene i dag

De skal altså ikke spise nede i vandet

De skal spise oppe, hvor man plejer at sidde og spise, men man kan se ned til  vandet derfra

Så er der ikke mere svømning i sommer.

På lørdag åbner den rigtige strand, så er der nogle, der hedder livreddere, som passer på dem, der bader.

Det er der forresten også i svømmehallen

Så på lørdag skal mor svømme i det store vand, som går helt over til et andet land, som hedder Sverige

Der har jeg aldrig været

jeg tror forresten heller ikke, at hunde må komme med derover.

Det er også langt væk og så langt kan jeg ikke svømme .Jeg kan heller ikke lide at svømme, det har jeg prøvet en gang i en hundesvømmehal.

Det var ikke sjovt.

Alt det vandpjaskeri. Så er det hyggeligere, når jeg bader i baljen i hønsegården sammen med mor.

Vimmer kan godt lide det og hun pjaskede rundt i svømmehallen og fik masser af ros.Jeg ville bare op igen

Det var ellers en rigtig rar dame, der var der .Men jeg kunne altså ikke lide det

Der er kommet lyserøde blomster på den busk, som mor flyttede fra drivhuset . Om morgenen står den og stritter med bladene, men når solen kommer, så bliver den alt for varm og så hænger bladene nedad.

I dag skal mor sætte en parasol op, så skal vi se, om det hjælper.

Der skal også pinde i jorden, så vi kan hjælpe de yderste grene, som hænger.

Mor skal passe mig og Vimmer og kaninerne og hønsene og kyllingerne og nu skal hun også passe en busk, der er blevet bange

Sådan en mor har altså travlt.

Og så spiller hun på knapkassen ( sådan hedder den harmonika, der har knapper alle vegne)

Og nu skal Trine snart have en baby. Måske i dag eller i morgen.Trine er Bo's datter og Bo er den mand, som Pernille engang var gift med.

Mor kender Trine rigtig godt,  lige for tiden har hun travlt med at passe Anna, som stadig er lille bitte og så den der baby, som bor i hendes mave .Den skal rigtig snart ud .

Så kommer der billeder af den på computeren .

Det glæder jeg mig til

24 juni 2015

Vi så det der St Hans på fjernsynet. Det var ikke noget særligt, de brændte bare haveaffald, men de gjorde det ude på vandet og når det er St Hans, så forurener det ikke spor.

Smart

Vi har da også brændt haveaffald af en gang,bare ikke ude på en sø, men nede på græsplænen. .Og så var der nogen, der sang den sang, som mor spiller, den der handler om St Hans.

Jeg sov nu det meste af tiden .Det var kedeligt, der var ingen hunde eller katte med.

I dag er det hele forbi og vi skal rydde op og slå græs og måske skal vi lave et kaninbur, for nu skal kaninerne over i hønsehuset, der er alt for meget halm i vores hus og i udestuen og det ser ikke så pænt ud.

Så mor siger, at først skal vi måle og så skal vi finde ud af ,om det kan lade sig gøre.

I går eftermiddags kom onkel Poul. Jeg tror, at han var ked af det, for han ville snakke med mor.

Han er helt alene i sit hus og det kan han ikke lide. Så er der en hel masse mennesker, som snakker med ham og prøver at trøste ham.

Mor prøver også at trøste ham.

Der er en mus i vores hus, det er jeg helt sikker på. Det kribler og krabler en gang imellem og jeg kender lyden af mus. Så jeg snuser og snøfter alle vegne

Jeg tror ,at den er inde, hvor mor har sin computer. Jeg skal nok finde den .

Når jeg så har fundet den, så kalder jeg på Vimmer. Hun tager lige fat i musen og så er den ikke mus mere.

Sådan skal man gøre med mus, for de spiser alting i husaet og de lugter grimt.

Nede på vejen bor der et pindsvin i en havehæk. Det lugter ikke, men det kradser i jorden , så man kan høre det.

Vi kikker bare ind til det, når vi går forbi. Det er lige der, hvor den store græsplæne begynder.Når vi så har kikket til det, så går vi ind på græsplænen. Lige indenfor er der noget dejligt blødt græs. Det får vi lov til at rulle i .

Mor står og kikker på det og somme tider kommer der folk forbi og de kikker også og så siger de:" næh, hvor er de hunde søde"

Det er os, de mener og så bliver jeg glad.

Når man så har rullet, så bliver man helt kludret ind i snoren, så skal mor hjælpe

Jeg hader, at der er hundesnor rundt om mig.Så bliver jeg bare stående, indtil mor har ordnet det .

Vimmer plejer at kunne selv.

Hun løfter bare benene og så er hun fri

Det kan jeg ikke finde ud af, så jeg står bare stille og lader ´mor hjælpe.

Hvis det så tager for lang tid, så begynder Vimmer at drille

Så springer hun op på ryggen af mig eller også så hapser hun i mit halsbånd

Så skælder mor hende ud.

:"Hold så op med det pjat" siger hun ,men hun gør det bare alligevel.

Så siger mor til hende, at hun skal finde musen og så begynder hun at  grave i græsset og så glemmer hun mig.

Heldigvis

25 juni 2015

Altså, hvor er hun bare fræk, hende Vimmer.

Da vi skulle i seng i går, så gik mor og mig over for at lukke døren for hønsene og imens så tog Vimmer min plads i sengen, lige ved siden af mor og hun ville ikke flytte sig

Så blev jeg rigtig ked af det og gik ind i stuen

Da mor så kom og så, hvad Vimmer havde gjort, så tog hun hende og satte hende ned på gulvet og så hentede hun mig, men imens hoppede Vimmer derop igen

Mor er heldigvis stærk, så hun løftede Vimmer op og holdt hende, mens jeg lagde mig på min plads

Vimmer skal ligge nede ved mors fødder og det kom hun så til

Hun så lidt ked ud af det, men det er ligemeget ,for det var min plads

Så blev lyset slukket og vi skulle sove

Meeen, så kom jeg i tanker om min nye soveplads

Mor har sådan en kasse, hvor hun lægger det rene vasketøj,  Kassen er ikke særlig stor, men når jeg krøller mig sammen, så kan jeg godt være i den

Den står ved fodenden af sengen

Så i mørket prøvede jeg at liste hen over hovedet på mor. Jeg kom til at trampe hende i håret, men hun skubbede bare til mig.

Da jeg så kom om på den amden side, så vadede jeg hen over maven på hende

Det mærkede hun vist, for hun vendte sig om, så jeg lige var ved at trille ned på gulvet

Nede fra fodenden af sengen sprang jeg så lige over i kassen

Det var dejligt.

Men nu lå Vimmer lige i nærheden af mig og hun snorkede, så jeg skubbede lidt til hende

Så vågnede hun jo og opdagede, at jeg lå i kassen og ved I så, hvad hun gjorde??

Hun listede lige op og sov i mors arm på min plads

Er det ikke skrapt.😠

I dag vil jeg drille hende

udenfor er sommervejret blevet til vinter.

I går var det så koldt at mor havde vinterjakke på og det blæste så mors hår blæste lige så meget som min pels.

Hun har ellers aftalt med Kirsten, at på lørdag skal de svømme i det store vand, der går helt over til Sverige

Men når det blæser sådan,så er der store bølger. Så bliver der hejst et rødt flag op og så er det forbudt at bade.

Svømmehallen har sommer lukket.Så må hun bade i det kolde vand i baljen i hønsegården

brrrr🤒

26 juli 2015

Nu har jesper fået sommerferie fra skolen ,men det er stadig vinter.Det er da mærkeligt.

Han har fået gaver fra børnene i skolen

Mor har ikke fået gaver,men hun er så glad, fordi hele haven bli'r så flot.

I går lavede hun snore til de blomster, som ville kravle op på ruden på terrassen .

Der kommer blomster på, som lugter dejligt, siger hun. De hedder Lathyrus og der kommer mange farver.

Lige nu er der mest grønt,men det skal nok komme, når mor siger det .

Den busk som mor gravede op i drivhuset.Den, der blev bange, den er ikke bange mere og den har fået lyserøde blomster.Den er så fin, så fin.

I dag skal mor ned og spise på restaurant såmmen med en masse andre og mor skal spille sommersange sammen med onkel Povl. Det bliver ikke på 'knapkassen', det bliver på den sorte harmonika.

Den som hun spiller på, når hun spiller med banden.

Er det ikke et sjovt ord. 'Knapkassen'.Det hedder den, fordi der er knapper over det hele på den .

I går var vi ude at køre bil. Det synes jeg faktisk er sjovt og så kommer man til nye steder.

Vi var ved stranden

Det blæste, så mine ører de flappede frem og tilbage og mors hår strittede

Vimmer rendte ud i det kolde vand og prøvede at bide i det

Hun er så dum.

Man kan ikke bide i vand ,man får det bare ind i munden og så kommer man til at hoste

Det burde hun også vide, for hun har prøvet det før,men hun er så dum, så dum.

Når vi kører bil så gø'r hun af alle køerne på marken og folk, der går på vejen og andre biler og så cykler og hvis vi møder fremmede hunde eller mennesker, så hopper hun op ad dem

Det er pinligt, at have sådan en lillesøster

I dag skal mor hente ællinger og gæslinger.

De skal bo hos os, indtil de bliver til julemad. Men det varer længe.

De er så nye, at de skal bo under en varmelampe, fordi de ikke har nogen mor.

Så skal lampen være deres mor.Det må være underligt at have en lampe som mor.Det er en lampe med en stor rød  ting inde i sig. Den varmer de små.

27 juni 2015

Det har regnet i nat og mor glemte at tage vasketøjet ind, så det er vådere end, da det blev hængt ud .

Det er der ikke noget at gøre ved, siger hun

Så må det blive hængende, indtil solen har tørret det

I dag skal alle kaninerne over i hønsehuset og det skal alt halmen også.

Den hvide kanin skal blive og lege med os, men de andre skal ikke.

Så bliver der bedre plads i udestuen og kyllinger og ællinger skal bo i burene, indtil de er store nok til at komme over til de andre dyr.

Ællingerne kommer først, når mor har været i Jylland hos Pernille og hendes mand Bent

Så skal burene bare stå og være tomme, indtil de kommer.

Jeg skal hjælpe mor med det hele .Lige nu hviler jeg mig inde i sengen sammen med VImmer. Det bliver sikkert anstrengende

Jeg skal løbe frem og tilbage sammen med mor mange gange, for hun kan kun flytte kaninerne e'n ad gangen, så det bliver til rigtig mange gange.

Når så kaninerne er væk fra udestuen så skal vi gøre burene rene og når de så er tomme så skal der noget lyserødt i dem som man kommer til at nyse af. det hedder stald-ren .

Så kommer der ikke små dyr i buret .Smart ikke ?

I går kom Vimmer og mig op at slås. Det er første gang, sådan rigtigt

Det var vist min skyld ,for jeg hoppede op i sofaen og der lå Vimmer og hun havde lige hentet både den grønne frø og den der gummi-gris.

Jeg landede lige på den grønne frø og så troede Vimmer vist, at jeg ville tage den fra hende og så blev hun for alvor rasende

Hun hapsede mig og jeg hapsede hende, sådan rigtig hårdt og mor sagde :"Vil I så lige holde op"

Det var flovt.

Jeg var lige så gal, som Vimmer.

Hun skal ikke hapse af mig. Hvad bilder hun sig ind.

Jeg synes, at hun skal sige undskyld.

Men hun har nok glemt det i dag.

Jeg har ikke glemt det . Hun skal opføre sig ordentligt og det er mig, der er den ældste og hun skal være høflig overfor mig og ikke hapse.

Hun skal bare lige prøve det e'n gang til, så bliver der ballade

 

28 juni 2015

Onkel Povl er blevet syg. Er det ikke synd for ham.?

han hoster og har det rigtig dårligt.

I går aftes måtte mor ringe til en læge, som kommer i dag og undersøger  ham.

Måske kan vi ikke sove hos ham, når mor skal til Jylland.

Så måske skal vi sove hos en dame nede i byen eller på hundehotellet, hvor vi har været før.

Stakkels onkel Povl. Han er så rar .Han må gerne få en gnavepind af mig. Mor skal pakke den ind og tage den med ud til ham.

Så skal der stå:

" kære onkel Povl.

Det er synd, at du er syg. Jeg har prøvet at være syg og det er væmmeligt.

Men så giver mor mig gnavepinde og det hjælper altid.Så nu får du en gnavepind af mig."

Kærlig hilsen fra

Pjevs

Så bliver han nok hurtig rask igen. Han har sådan en god have, hvor man må gå rundt helt af sig selv. Der er stakit hele vejen, så Vimmer ikke kan stikke af .Første gang jeg var der, var det lidt farligt, fordi jeg ikke kendte det hele.

Men nu er det ok.

Så spæner vi rundt på græsset og så er der sådan et lille hus med plæneklipper og den slags og der kan man løbe ind og lege, at man opdager noget.

Når så mor kalder, så kommer vi begge to lige med det samme.

Måske er det, fordi vi skal hjem, men det kan også være, fordi hun gerne vil vide, hvad vi laver.

Så får man kram og kys på snuden og så må man gerne løbe igen.

I dag så kommer doktoren og så skal vi ikke med derud.

I går kom de fleste af kaninerne over i hønsehuset .

De ser glade ud, de gumler hø og kaninmad.

Der er kun to kaniner tilbage i udestuen.

det er den hvide kanin,den er en dreng og så den store hvid sorte dame.

De to er rigtig gode venner.

De bor i en krog under et bur .Der har de hø og halm.

Det er en dreng og en pige .

Så måske kommer der babyer, men det varer længe .

Jeg må gerne lege med dem, men jeg må ikke hapse dem .

Det ser sjovt ud, når de leger

De hopper sådan op i luften og så render de rigtig hurtigt.

Somme tider kan man næsten ikke nå at se, hvor de hopper hen .

Så drejer jeg hovedet hurtigt til alle sider  og så griner mor af mig.

Det er også en underlig fornemmelse. Man bliver svimmel og underlig .Imens er kaninerne løbet et helt andet sted hen .

Jeg bliver nu nok ikke den store kanin-fanger.

Men det må man jo heller ikke, så det er jo nok meget godt.

 

29 juli 2015

I dag skal mor spille med banden

Det gør hun altid om mandagen.

Men hun er hjemme hos os i formiddag

Hun er så sød ved os, når hun kommer hjem

Hun nusser og kæler og man får kys og kram

Jeg elsker, at hun er der

Så kan man ligge helt tæt op ad hende og sove i sofaen

I kan tro, at kaninerne er glade for at bo ovre i hønsehuset

De hopper rumdt i alt høet og leger tagfat.

I går var vi ovre for at give dem salat og de små unger kom helt hen til mig og spiste salat, mens jeg havde snuden helt henne ved dem. De var ikke spor bange for mig. Jeg gør dem heller ikke noget

Jeg kan godt lide dyrebørn..Det er mærkeligt, at jeg ikke selv har nogle babyer, altså, som jeg selv havde lavet og som var kommet ud af min mave

Mor siger, at jeg er en gammel tante, som kan lide at passe andres børn

Det er vist også rigtigt.

Jeg bliver helt blød, når der er dyrebørn hos os . Kyllingerne er ved at få lange ben og vinger, så de er ikke børn mere, så nu skal de bare vokse til rigtige høns, så de kan komme over i hønsehuset

Kaninbørnene er heller ikke så små mere, men de er stadig søde.

Men på terrassen har jeg fået to legekammerater.

Det er den hvide kanin og hans kone. De hopper rundt derude

Der er ikke meget sjov ved hende, for hun gider ikke rende rundt, men han er vældig sjov

Han hopper højt op i luften og så fræser han afsted rundt om møblerne og bordet

Så løber jeg efter ham og når jeg så finder ham, så står vi og stikker snuderne sammen og så logrer min hale helt af sig selv

Kaninen har kun en lille bitte hale

Den kan ikke logre

Det er egentlig synd for den

Det er så hyggeligt med sådan en hale

Man kan altid se på fremmede hunde, når man møder dem, om de er gale eller glade eller søde

det kan man nemt se på halen

Hvis den er puttet ind imellem benene, så er hunden ked af det eller bange

Hvis den stritter lige op i vejret og ryster, så er den ved at blive gal, men hvis den vrikker fra side til side, så kan man godt snakke med den

Smart med sådan en hale

Den sidder bagpå lige over numsen, hvor prutten kommer ud. Måske var det smartere, hvis den sad omme foran ved snuden, men det har jeg aldrig set .Alle hunde har den bagpå

Katte har også en hale, men de kan vist ikke vrikke med den

Men de kan stritte med den, det har jeg set, når jeg render efter Lindas dumme kat

Så stritter hele katten, også pelsen

 

Jeg tør godt rende efter den, men den er smadder hurtig og så kan den klatre i træer

Eller også så kravler den ind under Lindas garage

Den kan ikke gø, men den siger en lyd, som lyder lidt som meget blæsevejr eller som store bølger

hvæææsss

Katte er ikke rigtig til noget

Kun til at rende efter.Men det er de også gode til

Bibis kat, hr Olsen, han slås med en anden kat på vejen og han har fået en katteven, som går med ind i Bibi's hus og spiser hr Olsens mad.

Det kan Bibi ikke lide, men hun vil ikke lukke døren, for så kan hr Olsen jo ikke komme ud at lege, når hun ikke er hjemme

Det kan være, at der kommer flere katte og så bliver huset til et kattehjem

 

30 juni 2015

Der er mus, der flyver henover vores hus.

Det er rigtig nok

Jeg har aldrig set noget lignenede

Vi gik ud i går aftes og kikkede på stjernerne, inden vi skulle i seng og så var der fugle i luften- troede jeg

Men fugle sover om natten

Så sidder de på en gren og sover. Men dette her var ikke fugle, det var mus

der fløj!!!!

Jeg har altid troet ,at musene, de boede på jorden og i huller,men nu siger mor, at der er mus, der flyver om natten og når de sover ,så hænger de i fødderne med hovedet nedad

Jeg kan ikke begribe, hvordan det går til

Jeg har da set mus

Både levende og våde mus, men der er da ingen af dem ,der fløj eller havde vinger

Det er vist en særlig slags

De der flyvemus

De må altså ikke komme ind i mit hus. Tænk, hvis der pludselig baskede mus omkring og tænk, hvis de så sov med hovedet nedad, mens de holdt fast på lampen eller  gardinerne

Vi skal huske at lukke vores dør om aftenen, så der ikke kommer flyvemus ind til os

De kan ikke komme ind gennem hundelemmen, for den sidder helt inde ved jorden, .så den kan godt være åben.

Sikke nogle mærkelige dyr.

I dag skal mor hjælpe en ny dame, som bor nede ved siden af Sonja, som mor hjalp sidste sommer.

Hun er også gammel ,så hun kan ikke gøre rent selv.

Mor skal også hjælpe hende med at rydde op og den slags .

Mor hjælper masser af mennesker.

Det kan hun godt lide

Jeg hjælper mor.

Jeg passer på Vimmer og jeg sladrer, hvis hun er uartig og jeg sover ved siden af mor ,så hun ikke bliver bange for de der mus ,der flyver

Og jeg går pænt, når vi går tur---næsten altid

I går aftes kom der en kat på vejen

Uh ,hvor bliver jeg gal i hovedet

Jeg hader katte

Denne her var sådan brun og jeg havde aldrig set den før.Både Vimmer og mig gøede på den der skrappe måde og så hev vi i snorene

Men mor vil ikke have det, så hun  blev bare stående og holdt fast og så kunne vi jo ikke komme nogen vegne, for mor er stærk

Så sagde hun:" gå så pænt"

Jeg prøvede virkelig, men når der er en kat i nærheden, så er det virkelig svært

Tilsidst så var katten væk og så gik vi ordentligt igen

Men vi kikkede ind under alle hækkene, vi gik forbi, for at se, om der var flere væmmelige katte i nærheden

Jeg tror, at hvis jeg fandt e'n, så ville jeg hapse den

I forgårs sad der en stor dum kat på drivhusets tag og kikkede sultent ned på vores høns

Bare vent, til jeg får fat i den

 

30 jiuni 2015

Vi var med mor hos onkel Povl i går aftes

Det er smaddersjovt.

Han har en stor have og man må rende rundt i den, lige så meget som man vil. Vimmer kan ikke stikke af, fordi der er stakit .

Så vi spæner rundt

Der er både græs og blomster og træer

Så en gang imellem, så løber vi ind i stuen, hvor mor sider og lytter til onkel Povl, som spiller på sin harmonika.

Det lyder pænt.

Jeg kom også ind, da jeg var træt og så lå jeg i sofaen på mit eget tæppe og lyttede til musikken.

Mor havde ikke harmonikaen med, fordi hun havde os med. Så kan hun ikke også bære harmonikaen .

Vi blev der lige til det blev mørkt.Så kørte vi hjem.

Det er dejligt at være med og vi sidder pænt i bagagerummet og kikker ud.

Når hun så lukker døren op, så siger hun:" vent" og så sidder vi begge to og glor på hende, mens  vi sidder bum-stille .

Når hun så siger:" kom så " ,så må man springe ud .

På den måde så bliver vi ikke uvenner.

Vimmer sprang ud en gang, hvor vi havde besøgt Kirsten

Så hoppede hun ud og rendte sin vej og mor måtte lede efter hende længe

.Men så kom der en kat og den jagede Vimmer rundt med.

Tilsidst så klatrede den op i et træ og så stod Vimmer nede på jorden og gøede. Så gik mor lige hen og gav Vimmer snoren på.

Hun fik rigtig mange skæld-ud, da vi kom hjem.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Vandveninden | Svar 17.06.2015 22:43

Hej Libet, ku' du ikke lære Pjevs at stave til leverpostej! Nu kommer jeg snart hjem, så jeg håber, I kommer ud og kigger til mig- og husk badetøjet.
K.h

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 13:43

Holger ser sød ud. Hvad hedder racen og hvor stor bliver han. Kommer Pernille over med ham? Jeg glæder mig til at se ham.

...
21.03 | 07:54

Kære Lisbeth
Det var synd for lille Luma og for dig. Men det var den rigtige beslutning
du tog.
Vil ønske dig til lykke med fødselsdag i dag.
Kærlig hil Lis

...
19.03 | 20:18

Kære Lisbet. Det gør mig virkelig ondt at høre, at det ikke gik mere for lille Luna. Alt for tidligt at miste hende. Jeg håber alt det bedste for dig herefter.

...
14.01 | 13:01

Kære Luna, ja, du må sandelig have sovet godt. Du har sovet så godt, at du har sprunget den 14. januar helt over.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE